| OOOO
|
á: flod, elv, å
- Eksempler: Laxá, Hvítá, Svartá
|
|
OOOOOOOO
|
| OOOO
|
afréttr: fælles græsgang (på fjeldet)
- Sommergræsgange for de golde får.
|
|
OOOOOOOO
|
| OOOO
|
almenning: jord eller land som tilhører alle i fællesskab.
- Alminding, fælled, jord, græsningsareal eller havområde hvortil der er fælles brugsret.
|
|
OOOOOOOO
|
| OOOO
|
borg: forsvarsvold, skanse, fæstningsværk, klippeborg
- Borgformet klippe. (Kålund) Et af naturen dannet højt sted, en klippe eller lignende. Terrasse, flade, som har højt land eller fjeld på sin bagside, men foran falder så brat, at det er svært at indtage. (Fritzner)
|
|
OOOOOOOO
|
| OOOO
|
brekka: skrænt, skråning
- Skråning, skrænt, siden af en bakke, brink. Som Stedsnavn forekommer brekka ofte både i ental og fletal.
|
|
OOOOOOOO
|
| OOOO
|
brú: bro, dæmning
- Bro (over vand), men også i betydning af en opfyldt vej, dæmning.
- "Det islandske ord brú (bro) svarer oftest til hvad vi ville kalde opfyldt vej eller dæmning." (Kålund, I, 168).
|
|
OOOOOOOO
|
| OOOO
|
bæli: tilholdssted
- Egentlig: seng, leje:, især leje for vilde dyr.
- Også anvendt om en fredløs' tilholdssted, således findes der adskillige lokaliteter med navnet Grettisbæli - et sted, hvor den fredløse Grettir skulle have opholdt sig.
|
|
OOOOOOOO
|
| OOOO
|
bær: gård, by, stad
- "En sådan bæ består af mange til dels indbyrdes forbundne småhuse med græstørvsvægge, indvendig - når det kommer højt - beklædte med brædder, og ligeledes med bræddegavle." (Kålund, I, 48)
- Afledt heraf er bæjarleið, hvilket betyder afstanden fra gård til gård. (Kålund)
|
|
OOOOOOOO
|
| OOOO
|
dalr: dal
- Afledt heraf er dalbotn, hvilket betyder dalbund, dvs. det inderste af en dal, og dalmynni, dalmunding, dvs. åbningen af en dal.
|
|
OOOOOOOO
|
| OOOO
|
dilkr: fløj af en fårefold
- En sidefold, som er føjet til en større fårefold. Ordet bruges også om en sidebod på altinget.
|
|
OOOOOOOO
|
| OOOO
|
drangr: klippespir, bjergtinde.
- Enligtstående søjleagtig eller spids klippe, klippesten, som hæver sig i landskabet.
- "Drángr eller drángi betegner en frit stående, høj og spids klippe, oftest i eller ved søen." (Kålund, I, 36)
|
|
OOOOOOOO
|
| OOOO
|
dyngja: dynge
- Ud over ordets grundbetydning kan det betyde en særskilt bygning eller rum på en gård, hvor kvinder opholder sig.
|
|
OOOOOOOO
|
| OOOO
|
eið: landtange, landstrimmel
- Landtange, fed, drag; Kålund forklarer ordet med en tange, som forbinder to ved vand adskilte landstykker.
|
|
OOOOOOOO
|
| OOOO
|
ey (eyjar): ø
- Afledt heraf: eyjarmaðr: øboer; eyjarsund: sund mellem to eller flere øer.
|
|
OOOOOOOO
|
| OOOO
|
eyrr: (sand)tange, odde
- Flad øre, odde eller banke, som består af sand og grus (aurr), og som stikker ud i vandet, især ved udløbet af en å. Sandet lav strandbred, (også sandrev i floder eller fjorde).
- Afledt heraf er eyrar-tangi, som betyder en smal landtunge, eller fremgående spids på et rev.
|
|
OOOOOOOO
|
| OOOO
|
fell: (isoleret) fjeld, bjerg
- fjeld, høj, bjerg.
- mindre fjeld
|
|
OOOOOOOO
|
| OOOO
|
fit: vådområde
- Blødt og sumpet strækning. Vådområde, især langs vand eller vandløb.
- Flad jordstrimmel (især ved vand), en lavtliggende engstrækning.
|
|
OOOOOOOO
|
| OOOO
|
fjall: fjeld, bjerg.
|
|
OOOOOOOO
|
| OOOO
|
fjallagrös: islandsk mos
- Islandslav (Cetraria islandica)
- Mos, fjeldmos (egtl. fjelsgræs).
|
 Fjallagrös (Foto: wikimedia) |
OOOOOOOO
|
| OOOO
|
fjara: ebbe, lavvande
- Ebbe
- "Den ved ebbetid tørlagte strand" (Kålund, II, s. 508))
- Det stykke af strandbredden, som overskylles ved højvande, og hvorfra vandet trækker sig bort ved lavvande.
|
|
OOOOOOOO
|
| OOOO
|
fjárborg: Læbygning til får
- "Således kaldes kegleformige, spidst tilløbende pyramider, indvendig hule og for oven afskårne (ɔ: uden tag), opførte af jord og sten og bestemte til ly for fårene." (Kålund, I, 196).
|
 Fjárborg (Foto: Ferlir.is) |
OOOOOOOO
|
| OOOO
|
fjörðr: fjord
- Afledt heraf: fjarðarbotn: inderst i fjorden. Ikke alene om havbugter eller søens indskæringer i fastlandet, men også om indsøer, hvortil vandløb udvider sig. (Fritzner).
|
|
OOOOOOOO
|
| OOOO
|
fljót: flod, elv, oversvømmelse.
- Område med åbent vand, oversvømmet område.
- Ordet fljót, der etymologisk svarer til ordet flod, benyttes om nogle floder på Island. Man må dog ikke slutte, at disse altid er de største floder, fx er Túngufljót biflod til den langt større Hvítá. Ordet anvendes nu ofte om de steder i en å, hvor vandet har gravet sig dybest. (Kålund, I, 167)
|
|
OOOOOOOO
|
| OOOO
|
flói: større havbugt
- Større fjord eller havbugt, også sumpet marskområde.
- Foruden at betyde en bred havbugt, kan flói også betegne flade, sumpige strækninger, mosestrøg. (Kålund, I, 173, 628).
|
|
OOOOOOOO
|
| OOOO
|
foss: vandfald, fos
|
|
OOOOOOOO
|
| OOOO
|
gerði: gærde, hegn
- Indhegning, stengærde.
- Indhegnet jordstykke.
- Fx.: »þrælsgerði«: "Ved sådanne »trællegærder« kan vel ikke menes andet end pletter, der af vedkommende gårdsherre var overladt trællene til opførelse af deres boliger, og som både på grund af bygningernes ubetydelighed og bebyggelsens mere foreløbige karakter ikke kunde sættes i klasse med almindelige afbyggersteder eller husmandspladser." (Kålund, II, 74)
|
|
OOOOOOOO
|
| OOOO
|
geysir: geiser, springkilde
- "Navnet Geysir er til forskellig tid bleven tillagt forskellige berømte springkilder på Island; oversat betyder det »den fremstyrtende, stærkt sprudlende«." (Kålund, I, 74)
|
|
OOOOOOOO
|
| OOOO
|
gil: bjergkløft
- Kløft, klippekløft, bjergkløft.
- Kløft i en fjældside eller skråning.
- Heraf afledt gilsbotn: kløftens bund.
|
|
OOOOOOOO
|
| OOOO
|
gjá: sprække, kløft
- Spalte, kløft, klippekløft, revne i jorden eller landskabet.
- Kløft eller revne på flad mark. (Kålund, II, s. 510).
- Afledt heraf: gjár-barmr ɔ: randen af en klippekløft.
|
|
OOOOOOOO
|
| OOOO
|
gljúfr: kløft mellem høje, stejle klipper
- Især hvis en flod falder igennem. I flertal om de klipper eller stene, som på begge sider indeslutter en fjeldkløft (gil).
|
|
OOOOOOOO
|
| OOOO
|
grandi: rev, sandrev
- Smal bakkeformet landstrimmel; højt rev.
- Sandbanke i eller under vandet (af grand i betydning af sandkorn, småt grus).
|
|
OOOOOOOO
|
| OOOO
|
grjótteigr: stenmark
- Gold sten- og grusmark.
- Stenmark. (Kålund, II, 220)
|
|
OOOOOOOO
|
| OOOO
|
háls: højderyg
- Højderyg ved langstrakte fjelde (i modsætning til tinder), ås, bjergpas.
- "Således kaldes langagtige smalle højdedrag." (Kålund, I, 29)
|
|
OOOOOOOO
|
| OOOO
|
hamarr: klippeblok, sten
- Klippeblok, stejl klippeside, fremspringende klippe, fjeldhammer.
- Stor sten
|
|
OOOOOOOO
|
| OOOO
|
haugr: høj
- Høj, (oftest menneskeskabt).
- Gravhøj.
- Bunke, dynge.
- I forbindelse med hedensk tro: offerhøj, troldhøj.
|
|
OOOOOOOO
|
| OOOO
|
heiði: hede, højslette
- Hede på fjeldet, udyrket, skovløst landområde.
- "Ved hede forstår man ... på Island noget temlig forskelligt fra i Danmark. Til det danske begreb hede svarer nærmest ordet mo (mór, sædvanlig brugt i flertal móar); for det islandske ord hede (heiði, ældre form heiðr) er vel også det udstrakte, øde, ubeboede ejendommeligt, men man forbinder tillige hermed altid mere eller mindre forestillingen om en fra bygden fuldstændig fjærnet og over denne hævet højslette, hvorfor også så godt som alle større heder er mere eller mindre farlige at berejse, eller endogså ganske ufarbare, undtagen i sommertiden, på grund af de der sædvanlige snestorme og uvejr. Stundum er den islandske hede en temlig flad af lyng- og mosgroede tuer opfyldt strækning, hvortil man ved en jævn stigning af egnen temlig umærkelig når op; men oftest tager heden sig ud i afstand som en sammenhængende fjældmasse, op på hvilken man først når efter en stejl opstigning. Er man først nåt herop, bliver rigtignok udsigten igen mere hjemlig; man har for sig udstrakte, mere eller mindre bølgeformige flader, hvor lave højdedrag — der ofte i virkeligheden er toppen af høje fjælde — lukker udsigten og ikke lader en ane, at man befinder sig højere end sædvanlig. Til den første slags heder hører Mosfellshede, til den sidste Helleshede." (Kålund, I, 66.)
|
|
OOOOOOOO
|
| OOOO
|
hellir: klippehule
|
|
OOOOOOOO
|
| OOOO
|
hérað: herred, bebygget område [retslig-administrativ betegnelse]
- Bygd, bebygget område (vs. ødemark, højland, skov). Bygd = beboet område og bygd som jur. størrelse falder ofte sammen. (ONP: herað)
- (Jur.) område (i Island og Norge) forbundet i tingfællesskab, ‘hreppr’, ‘fjórðungr’, herred.
- Også egn, region, landsdel, provins.
|
 Island (Kort: Abraham Ortelius) |
OOOOOOOO
|
| OOOO
|
hjáleiga: aflæggergård
- Afbyggergård, udflyttergård
- Mindre gård, udstykket fra en anden (større) gård.
|
|
OOOOOOOO
|
| OOOO
|
hjalli: klippeafsats
- Klippeafsats, terrasse/hylde på bjergside.
|
|
OOOOOOOO
|
| OOOO
|
hlað: gårdsplads
- "... kan måske betyde indhegning, altså omtrent det samme som virke; nu bruges ordet på Island om gårdspladsen, ɔ: pladsen foran de til en gård sammenbyggede huse." (Kålund, I, 103)
|
|
OOOOOOOO
|
| OOOO
|
hlið: fjeldside
- Bjergskråning, li.
- Skrånende fjeldside.
|
|
OOOOOOOO
|
| OOOO
|
hnúkr, hnjúkr: fjeldtop
- Afrundet fjeld
- Toppen af et fjeld eller en bakke
- Klippeknude
|
|
OOOOOOOO
|
| OOOO
|
hóll (= hváll): høj, bakke
- Rund høj af jord eller sand.
|
 Hóll (Foto: Magnús Þór Magnússon) |
OOOOOOOO
|
| OOOO
|
holt: højtliggende stengrund
- Tør, ufrugtbar højtliggende stengrund (ofte træbevokset).
- "Skaldede banker bedækkede med klippeblokke og større og mindre sten." (Kålund, I, 14)
|
|
OOOOOOOO
|
| OOOO
|
hóp: strandsø
|
|
OOOOOOOO
|
| OOOO
|
hraun: lavaområde, ødemark
- Stenet, ufrugtbart område, stenørken, ødemark (undertiden kan det ikke afgøres, om der er tale om lavamark eller stenørken). Kålund giver flere eksempler på, at hraun anvendes om områder, hvor der ikke findes lava.
- Lava, landområde dækket med størknet lava, lavamark.
|
|
OOOOOOOO
|
| OOOO
|
hreppr: "landkommune" [retslig-administrativ betegnelse]
- Hreppr: (jur.) (især i Island) retslig-administrativ geogr. enhed (bestående af mindst 20 bemidlede bønder til varetagelse af sociale foreteelser som fattigforsorg og indbyrdet forsikring ved skader), landkommune, bygd (cf. fjórðungr sb. m., herað sb. n.) (ONP: hreppr)
|
 Island (Kort: Niels Horrebow) |
OOOOOOOO
|
| OOOO
|
hróf: skibsskur (også: naust)
- Et stade eller skur, hvor man bygger eller reparerer skibe. (Oldnordisk ordbog)
|
|
OOOOOOOO
|
| OOOO
|
hvammr: lavning
- Lavning i landskabet, (lille) dal.
- Dalfure.
|
|
OOOOOOOO
|
| OOOO
|
hverfi: bygd
- Bygd, (afgrænset) område.
- "En større gård med en del derfra udparcellerede gårde tæt omkring sig." (Kålund, I, 44)
- Bygdelav
- Lavtliggende sted.
|
|
OOOOOOOO
|
| OOOO
|
hverr: varm kilde
- Varm kilde, kilde med kogende vand. Afledt heraf: hverr-vatn: vand fra en sådan kilde.
- "På Island inddeler man de varme kilder i to slags hverar og laugar : hvererne er de hedeste, stærkt kogende, hvor det boblende og sydende vand i reglen sprutter eller kastes mere eller mindre i vejret, men selv laugerne ville om end ikke kogende, dog være altfor hede til umiddelbart at kunne benyttes." (Kålund, I, 50f.)
- Opr.: Kedel, kar.
|
|
OOOOOOOO
|
| OOOO
|
höfði: høfde
- Høj og brat klippe, som rager frem ligesom et næs eller en odde rager frem i vandet.
- Forbjerg, som strækker sig ud i en dal eller på en slette.
|
|
OOOOOOOO
|
| OOOO
|
höfn: havn
- Sted hvor skibe kan lægge til land, naturlig eller bygget havn, havneplads.
|
|
OOOOOOOO
|
| OOOO
|
jökull: jøkel, gletsje
- Ismasse, isfjeld, iskappe, bræ.
|
|
OOOOOOOO
|
| OOOO
|
jörð: jord, land
- Om jord som ejendom: jordejendom, jordstykke, jordlod, gård
- Agerjord, mark, græsgang
- Om jord som sted for de døde: grav, gravsted
|
|
OOOOOOOO
|
| OOOO
|
kelda: kilde, sump, morads
- Kilde. — Vellandi k. kogende, varm Kilde.
- Kjær, Sump, Morads.
|
|
OOOOOOOO
|
| OOOO
|
kjarr, kjörr: kratskov
- Kratskov, risskov.
- Krat, Risbusk.
|
|
OOOOOOOO
|
| OOOO
|
kleif: klippebakke
- Stejl bakke hvorpå man med besvær kan nå en bjerghøjde.
- "Brink, Klippebakke; i pl. kleifar en langstrakt Brink el. Klippebakke, Klippevæg med lavere Steder imellem el. gjennembrudt med Klöfter." (Oldnordisk Ordbog)
|
|
OOOOOOOO
|
| OOOO
|
klettr: klippe
- Enlig klippe, som rager op i landskabet eller i havet, fritstående klippesøjle.
|
|
OOOOOOOO
|
| OOOO
|
kot: hytte
|
|
OOOOOOOO
|
| OOOO
|
kvísl: lille elv
- Mindre forgrening af en å eller flod.
|
|
OOOOOOOO
|
| OOOO
|
laug: udendørs vandbassin
- Udendørs bassin med vand fra en varm kilde, hvori der bades og vaskes tøj.
- Eksempel: Snorralaug, Snorres bassin.
|
|
OOOOOOOO
|
| OOOO
|
lón: lagune
- Lagune, hvor vandet så at sige står stille, så vandspejlet er blankt.
- Vandsamling, dam (Kålund, I, 592)
|
|
OOOOOOOO
|
| OOOO
|
lækr: bæk
- Bæk, lille vandløb. Afledt heraf: lækjargil: kløften hvori en bæk løber.
|
|
OOOOOOOO
|
| OOOO
|
melr: sandbanke
- Grus- eller sandbanke, sandslette, sandskrænt
- "Flade grusmarker." (Kålund, I, 14)
- Marehalm
|
|
OOOOOOOO
|
| OOOO
|
mór: hede
- Hedeområde hvor kun mos eller lyng vokser.
|
|
OOOOOOOO
|
| OOOO
|
múli: fjeldmasse
- Høj og bred, afrundet fjeldmasse, som rager op enten i havet eller på en flade, så den hæver sig over sine omgivelser.
|
|
OOOOOOOO
|
| OOOO
|
mýri, mýrr: sump
|
|
OOOOOOOO
|
| OOOO
|
mörk: skov, skovegn
|
|
OOOOOOOO
|
| OOOO
|
naust: skibshus
- Skibshus
- Skibstade, skur eller hus ved søen, hvori fartøjer står om vinteren. (Oldnordisk ordbog)
- Bådskur
|
|
OOOOOOOO
|
| OOOO
|
nes: næs
|
|
OOOOOOOO
|
| OOOO
|
óss: munding
|
|
OOOOOOOO
|
| OOOO
|
pollr: vandpøl, fjordbund
- Pøl.
- Vandhul, dam, kær (K. Kålund)
- Lille rundagtig vig eller bugt
- Fjord med snævert indløb. (J.Fritzner)
|
 Pollr (Foto: Erik Wrang Christensen) |
OOOOOOOO
|
| OOOO
|
sandr: sandstrækning
- Sand, sandørken, sandslette.
- Sandstrand
|
|
OOOOOOOO
|
| OOOO
|
sel: sæter, sæterhytte
- "Sæterhytte hvor man holder malkefårene og køerne til fjeldgræsningen om sommeren." (Jónsson)
|
|
OOOOOOOO
|
| OOOO
|
skáli: hus, stuehus
- Hovedbygningen på en gård.
- Kan også betyde stue, storstue, hallen, hvor der blev spist, drukket og sovet.
|
|
OOOOOOOO
|
| OOOO
|
skarð: "skår", bjergkløft
- Brat fordybning i en fjeldryg eller mellem to fjelde. Indhak i et fjeld.
- Kan også betyde pas, passage, bjergpas.
|
|
OOOOOOOO
|
| OOOO
|
skeið: flad strækning
- Sandstrækning, fx. strandbred.
- "Egl. løbebane, flad og jævn strækning, hvor man kan lade hestene strække ud (skeiða)." (Kålund, I, 80)
|
|
OOOOOOOO
|
| OOOO
|
sker: klippeskær
- Skær, klippeskær i havet.
- "benævnelse på nøgne klipper." (Kålund, II, 287)
- Også om bjerg, som rager op af jorden. (Norrøn Ordbok)
|
|
OOOOOOOO
|
| OOOO
|
skógr: skov
- Selv om skovvæksten på Island har været større og mere udbredt i landnamstiden, har den også dengang været sparsom og fattig.
|
|
OOOOOOOO
|
| OOOO
|
skriða: skred
- Jordskred, sneskred.
- Skråbakker af jord/grus opstået ved skred.
|
|
OOOOOOOO
|
| OOOO
|
staðr (staðir): sted
- Det neutrale ord for et "sted".
- En gård blev ofte opkaldt efter ejeren fx Erik den Rødes gård: Eiríksstaðir
- Stad, by
|
 Staðr (Eiríksstaðir) (Foto: clm) |
OOOOOOOO
|
| OOOO
|
stapi: Kegleformet klippe
- Høj klippe.
- En regelmæssig kegleformig klippe. (K. Kålund)
|
|
OOOOOOOO
|
| OOOO
|
sveit: bygd
- Bygd, landdistrikt, opland.
- Også flok eller hob af mennesker.
|
|
OOOOOOOO
|
| OOOO
|
teigr: et stykke land
- Landstykke (især gødet mark, ager, eng el. skov) af uvis størrelse.
- Også om et stykke land i almindelighed; jfr. engiteigr, skogarteigr.
|
|
OOOOOOOO
|
| OOOO
|
tjörn: lille indsø
|
|
OOOOOOOO
|
| OOOO
|
tún: det nærmeste jordstykke omkring en gård.
- Indhegnet plads omkring en gård og dens bygninger, indhegnet og dyrket græsmark ved en gård, "hjemmemarken".
- Gårdsplads.
|
|
OOOOOOOO
|
| OOOO
|
tunga: tange.
- Landtange.
- "Den sædvanlige betegnelse for en mellem to sammenløbende åer indesluttet odde." (Kålund, I, 167)
|
|
OOOOOOOO
|
| OOOO
|
urð: sten efter et skred.
- Sten- og grusbanke fra et stenskred.
- "En dynge eller skrænt af løse sten." (Kålund, II, 137)
|
|
OOOOOOOO
|
| OOOO
|
vaðall (vaðill): vadested.
- Lavt vand, hvor man kan vade over, fx et sted hvor en flod kan krydses.
|
|
OOOOOOOO
|
| OOOO
|
varða: varde.
- Varde, pyramide- eller kegleformet stendynge som opsættes som pejlemærke.
|
|
OOOOOOOO
|
| OOOO
|
vatn: vand, sø.
- Eksempler: þingvallavatn, Ljósavatn, Mývatn
|
|
OOOOOOOO
|
| OOOO
|
vík, vágr: vig.
- Vig eller bugt, som går ind i landet. (Betydningen af de to ord er sammenfaldende).
|
|
OOOOOOOO
|
| OOOO
|
völlr (vellir): slette.
- Mark, slette, grund, jord i almindelighed.
- Svarer til den gamle og oprindelige betydning af det danske ord vold: et græsbevokset areal, (græs)mark, slette.
|
|
OOOOOOOO
|
_6101.JPG)
.jpg)
_1756.jpg)
