Bergens gamle Bylov - Tyve-Balken

Velg språk	Norrönt	Islandsk	Norsk	Dansk	Svensk	Færöysk
Denne teksten finnes på fölgende språk ►

Bergens gamle Bylov

Tyve-Balken

Her begynder Tyve-Balken, og er det her skrevet, som skjeller mellem Kjöbstadsmændene og Herredsmændene

KAPIT. 1.

Det er nu dernæst, at Ingen af os skal stjæle fra den Anden; saaledes som det heder i Tyvebalken i Landslovbogen.

KAPIT. 2. Om Byfogden ei vil tage imod Tyv

Nu om Mand anholder Tyv med det Gods, som var stjaalet fra ham, da skal han binde ham Kosterne paa Ryggen, ifald der er Vidner tilstede, og lede ham bunden til Byfogden. Vil denne ikke tage imod ham, da er han brödig otte örtuger og tretten Mærker Sölv; og före man da Tyven til Sysselmanden. Nu vil denne heller ikke tage imod ham, da er han brödig andre otte örtuger og tretten Mærker Sölv til Kongen.

Bymænd skulle ikke betale nogen Böde til Ombudsmanden eller Byfogden, förend deres Sag er paakjendt.

KAPIT. 3. Hvorledes Tyv skal dömmes

Nu skal der blæses til Möde, og lede da den, som Tyven tog, ham bunden til Mödet med Kosterne, og fremstille Vidner paa at den eiede Godset, som bandt Tyven, og at det Gods var stjaalet fra ham, og derefter andre Vidner paa, at han bandt Tyven med det Gods; Mödesmændene skulle da dömme derpaa. End dömme de ham uretteligt bunden, da er den som bandt ham brödig fem Mærker Sölv til Kongen; men dömme de ham retteligt bunden, da skal Byfogden skaffe ham henrettet. Vil han ei det, da er han brödig otte örtuger og tretten Mærker Sölv til Kongen. Men lade Mödesmændene Tyven gaae udömt fra Mödet, da ere de brödige fem Mærker Sölv til Kongen, uanseet at Byfogden ei vilde paalægge Refselse.

KAPIT. 4. Hvor ethvert Tyveri skal dömmes

Angaaende alt Tyvegods, da eier Kongen og Bymændene det, med mindre det er stjaalet i Kongens Gaard eller af hans Forraadshuse; thi da eier Kongen det ene, og har den da Sögsmaal derpaa, som Kongen sætter over den sin Gaard, hvoraf der er stjaalet. Kommer Tyven bunden paa Mödet, og ere Kosterne bundne ham paa Ryggen, da skal Enhver af dem erholde Sit, som han har stjaalet fra, og som före Vidner om at de eiede det; men dén, som greb Tyven, skal have alt det, som Tyven havde hos sig, og som han greb ham med, og som der ei föres Vidne om at andre Mænd aatte, om han end havde indtil en Mark Guld hos sig eller mere.

__________

Enhver Tyv skal dömmes ved det Steds Ret, hvor han stjal, uanseet hvor han blev grebet. (af Cod. Am. Magn, No. 323, fol.)

"Kong MAGNUS lod med de bedste Mænds Raad af alle Lands-Lovbögerne samle det, som syntes ham at være det Bedste, lod derefter denne Bog skriftligen affatte, og gik selv med den til Lagtinget i Bergen, hvor han lod den oplæse for Thingmændene tilligemed den Rettebod, som ei her er bleven ommeldt: at denne Lovbog herefter og for bestandig skal gjelde i Bergen — dog Kongedömmets Ret uforkrænket, overeensstemmende med de Undtagelser, der forhen ere gjorte. Binde hans rette Etterkommere, at den paa et eller andet Sted behöver at forbedres, da forordne saalunde at Gud nyder Ære, de selv Sjælehjelp, og de Gavn og Nytte deraf, som ere undergivne. Det kan og være at her findes flere Retteböder i denne Bog, end de alene, der her ere nævnte, hvis forstandige Mænd med Opmærksomhed sammenholde denne Bog med den, som forhen havdes. Denne Lovbog blev lovtaget i Bergen paa Vincentii Messedag, da der vare ledne Et Tusinde, To-hundrede, sex og sytti Vintre efter vor Herres Jesu Christi Byrd, i Kong Magni trettende Regjerings-Aar.

Give Jesus Christus os saaledes at före os den til Nytte, at det blive vor Herre Jesu Christo til Ære, den til Sjælehjelp og Belönning, som foranstaltede den, og Alle de, som ham lyde, samt os Alle til verdslig Lyksalighed og evig Glæde.

Faders, Söns og Helligaands, een Guds i hellig Treenighed, Velsignelse og Beskyttelse, og vor Frue sancte Maries, hin hellige Kong Olafs, og hiin hellige Sunnives Forbön, være med os nu og altid.

Gud lade os sæle skilles og gjenfindes."

AMEN.

Fotnoter: