Processen mod Quive Bårdsen

Velg språk	Norrønt	Islandsk	Norsk	Dansk	Svensk	Færøysk
Denne teksten finnes på følgende språk ►

Idømt dødsstraf på ild og bål. (Wikimedia).

Temaside: Samisk religion og mytologi

Retsprotokol
Hasvåg
1627

Processen mod Quive Bårdsen
Sproglig bearbejdning:
Carsten Lyngdrup Madsen

År 1627, den 9. maj, blev der afholdt ting i Kassevog (Hasvåg) i nærvær af foged Niels Knudsen og med lagretten (domsmændene) til stede.

Fogeden indkaldte en same ved navn Quive Bårdsen og spurgte ham, hvordan det var gået for sig, da han to år tidligere havde skaffet god vind til Niels Jonsen fra Rognsund. Da svarede og tilstod han, at otte dage før Allehelgensdag det nævnte år kom førnævnte Niels til ham i Rognsund og spurgte, om han kunne skaffe god vind ud til Kassevog, så ville han betale ham, når de kom hjem igen.

Bårdsen indvilligede i dette, gik hen og trak komagen (skindstøvlen) af sin højre fod og vaskede den bare fod i havet, hvor vandet var stille, og sagde: "Landvejr, landvejr", og så kom vinden. Han advarede dem mod at sætte for meget sejl op, før de var kommet forbi Klubbenes. Derefter kunne de sætte så meget sejl op, som båden kunne holde til.

Kort efter – det var lørdagen før allehelgensdag – kom Trine, Oluf Øresens kone, til ham og bad ham skaffe god vind, så hendes mand, der var sejlet ud sammen med førnævnte Niels Jonsen, snart kunne komme hjem. Hun lovede ham en kande øl for besværet.

Også denne gang svarede Bårdsen ja. Han hentede en pattegris og kastede den i havet og sagde: "Havvejr, havvejr." Men grisen vred sig for meget "under solen" (mod urets retning), og derfor blev vinden for hård.

Da sagde han til Trine: "Gud nåde dem! Jeg frygter, at de er taget ud for tidligt, for vinden er for hård. Hvis de har været ude i den første kuling, så Gud nåde dem, om de klarer sig i land!"

I dette vejr omkom Niels Jonsen, Oluf Øresen og tre af Hans Jensens drenge i Kassevog.

Fogeden spurgte ham, om han havde skaffet gunstigt vejr ved andre lejligheder. Bårdsen svarede: "Ja, jeg har tit hjulpet gode folk med vejret. For tre måneder siden skaffede jeg god vind til hjemrejsen for nogle folk, der lå ud for Kareken, fordi de spurgte, om jeg ville gøre det. – Jeg vaskede min ene fod, som tidligere beskrevet og straks blæste der en hel svag søndenvind."

Ydermere spurgte fogeden ham, om han også forstod sig på gand. Han svarede, at han aldrig havde taget betaling for sin runedom (trolddom). Fogeden spurgte, hvad denne runedom gik ud på. Da sagde han:

"Når nogen vil 'rune' (bruge magi), så har de en runebomme (tromme); lavet af en fyrrerod, og overtrukket med stærkt skind fra en renko eller en ged. På undersiden af trommen har de et træhåndtag og rundt omkring på trommen hænger klove fra alle de dyr, der findes her i landet.

På trommeskindet er der malet ni streger med ellebarksaft (som de også bruger til at farve bænkehynder med). Den første streg betyder deres gud, den anden solen, den tredje månen, og derefter afbilder de alle slags dyr, som de kan have lykke med, men også fjendskab, som de kan forråde hinanden med. Og når to gandmænd (noaider, shamaner) vil afprøve, hvis kunst er stærkest, maler de på trommen to rensdyr, som stanger hornene mod hinanden. Den, hvis ren er stærkest, når de tørner sammen, hans herre er den stærkeste, og hans kunst den kraftigste. Og når de vil spørge deres 'apostel' (hjælpeånd?) om noget, så har de nogle små stykker kobber, som de hænger på vingerne af en kobberfugl, som de placerer på trommen. Så slår de på trommen med en hornhammer, som er omviklet med bæverskind. Dette får fuglen til at hoppe rundt på trommeskindet, men til sidst står den stille på en af stregerne. Så forstår dens herre straks, hvilket svar den giver.

Hvis ulykke rammer dens herre eller hvem der ellers er i gammen (hytten), så slår de på bommen med hammaren. Den, som fuglen falder ned ud for, skal ikke leve længe."

Dernæst blev han spurgt, hvor længe det var siden, at han lærte dette.

Han svarede, at første gang han så noget sådant, var han kun en ung knægt.

Atter blev han spurgt, hvor ofte han havde været med til at slå på trommen.

Han svarede, at en gang var de mange gandmænd samlede og de slog på den samme tromme, fordi de ville se, hvem der var stærkest i sin kunst.

Han blev også spurgt om, hvem der havde lært ham at skaffe gunstigt vejr.

Han svarede: "Det var en same ved navn Laurits Qvern, men han er død nu. Dette var før krigen."

På det følgende retsmøde blev Quive Bårdsen idømt dødsstraf med ild og bål.

_____________________

Den oprindelige tekst som den blev nedskrevet i 1627:

Anno 1627, den 9 Maij, holdtes Ting udi Kassevog i Fogden Niels Knudsens Nærværelse med Laugrettet.

Fogden fremeskede en Find ved Navn Quive Baardsen og tilspurgte hannem, hvorledes hand bar sig ad den Tiid, hand giorde Bör til Niels Jonsen i Rognsund for 2 Aar siden. Da svarede og bekiendte hand, at 8:teDage (förenn) Alle Helgen for ommeldte Aar kom forommeldte Niels til hannem i Rognsund og begierede, hand ville giör Bör til hannem ud til Kassevog, saa ville hand betale ham, naar hand kom hiem igien.

Da sage hand Ia og gik saa hen og drog Komagen (dvs: Skoe) af sin höijre Fod og vasket den bare Fod i Söen, der som stille Vand var, og sagde: "Landvær, Landvær", saa kom Börren. Og bad [hand] dem, de skulle ikke före for meget Segl, förend de kommer forbi Klubbenes; siden maae de före saa meget, som Baaden kand taale.

Strax derefter, Löverdagen förend Alle Helgen(s daug), kom Trine, Oluf Øresens Qvinde, og bad hannem, hand vilde giöre Bör, at hendes Mand, som var med for ommeldte Niels Jonsen, kunde komme snart hiem. Og skulle give hannem en Kande Öll for sin Umage.

Svarede hand Ia og gik hen og toeg en Svi(in)-Unge og kastede i Söen og sagde: "Havvær, Havvær!" Og Svi(in)-Ungen snoede sig for meget under Solen; saa blev Börren for sterk.

Da sagde hand til Trine: "Gud naade dennem! Ieg frygter, de har taget for tilig ud, for Börren er for sterk. Haver de været ude i förste Kave, saa Gud naade, om de kommer igien!"

Da, udi samme Vind, blev for ommeldte Niels Jonsen og Oluf Oresen og 3 af Hans Jensens Drenge i Kasvog.

Dernæst (til)spurgte (fougden) ham, om hand ikke havde giort Bör tiere. Da svarede hand: "Ia, ieg hawer tit giort gott Folk bör, og for 1/4 Aar siden giorde ieg en Hiemlands-Fahr Bör, som laae under Kareken, thi de begierede, ieg vilde giöre Bör (ad) dem.

Så vaskede ieg min Fod, som för er sagt, og fik saa en spag Sönden Vind."

Ydermeere spurgte Fogden hannem, om han ikke vidste, hvorledes de giorde Gan. — Han svarede, at hand aldrig havde taget noget for sin Run(d)om.

Fogden tilspurgte hannem atter, hvad dette var for (Rundum). Da sagde han:

"Naar nogen ville ruune, da haver de en Runbom(me); er giort af Furre-Roed, overdragen med sterkt Oxereen-Skind eller (Buck)-Skind. Saa haver de et Stökke Træ til Handtag under (neden) Bommen og en Klov af alle de Slags Dyr, her er i Landet at bekomme, som hænger omkring paa samme Bomme.

Og er paa Bommen malet 9 Streger med Olderbark, som de maler Benkedyner med. — Den 1:ste Streg betyder deres Gud, den 2:den Solen, den 3:die Maanen, og siden bemerker de andre alle Slags Dyr, hvormed de kand have Lykke, saa og Fiendskab att forraade hverandre med. Og naar tvende Gan-Mænd vil forsöge, hvis Kunst der er sterkest, saa maler de paa Bommen 2 OxeReen, som skal stanges med Hornene imod hverandre. Hvilken der bliver sterkest, naar de löber sammen, hans Husbond bliver sterkest, og hans Kunst bliver fixest.

Og naar de vil spörge deres Apostel om noget, saa haver de nogle smaae Stökker Kobber og hänger paa Vingerne paa en Kobber Fugl, som de sætter paa Bommen, (saa slaar di) med en Horn Hammer; er foret med Bever Skind. Saa springer Fuglen runden om paa samme Bomme og bliver saa staaendes paa en af Stregerne. — Saa kand hans Husbond strax forstaae, hvad Svar hand giver.

Og imod hans Huusbond skal komme i Ulykke, eller hvem der er i Gammen, saa slaaer de paa Bommen med Hammeren. Hvilken Fuglen falder need for af Bommen, den skal ikke længe leve.

Dernæst blev ham tilspurgt, hvorlænge det var, siden hand saadant lærte.

[Han] svarede, det förste hand saadant saae, var hand ikkuns en halv Lodtz Dreng.

Nok blev adspurgt, hvor tit hand havde været med at slaae paa samme Bomme.

[Hand] svarede, at de var en gang mange Ganmænd sammen og sloeg paa samme Bomme og ville see, hvis Konst der var sterkest.

Nok blev ham tilspurgt, hvem der [havde] lært ham at giöre Bör.

Da sagde hand: "En Find, som nu er död, heed Laurits Qvern, förend Feijdens Tiid."

(I næste retsmöte) blev hand tilfunden att straffes paa sit Liv til Ild og Baal.

Kilde

Häxprocesser i norska Finnmarken av Hulda Rutberg. Svenska landsmål ock svenskt folkliv,1925.