Bergens gamle Bylov - By-Ordning

Velg språk	Norrönt	Islandsk	Norsk	Dansk	Svensk	Færöysk
Denne teksten finnes på fölgende språk ►

Bergens gamle Bylov

By-Ordning

Her begynder By-Ordningen

.

KAPIT. 1. Om Möde för Juul, om Juleredning og Gaderydning

Saa er sagt, at vi skulle have Möde paa Thomasmessedag og da sætte Julefred; men Julefreden skal vare i tre Uger. End lider Mand Forfölgelse under Julefreden i Ord eller Gjerning, da skal alt Ansvar fordobles. Alle Gjeldskrav skulle hvile saalænge indtil vor Julefred er ganske tilende. De fem förste Dage i Julen, samt ottende og trettende Dag Juul skulle vi helligholde ligesom den förste, men derimellem maa Enhver som vil sageslöst arbeide.

Vore Gader skulle vi rydde ved Juletid, og maa der da ikke ligge Fartöi eller Tömmer, eller oplægges Veed paa samme, men hvad som er udbaaret paa Gaden og der ligger, det tage Byfogden bort og beholde det hjemlet, som om det paa Mödet var tildömt ham, ifald det er mere værdt end een Öre Sölv, men er det ei mere værdt, da eie den det som Gaden hörer til, og Eiermanden er da ansvarslös.

KAPIT. 2. Om Mænd gaae ude om Nætterne

Alle Mænd skulle holde sig inde om Nætterne, og ei ærendslöse gaae ind i anden Mands Gaard. End gaaer Nogen ud og staaer i Andens Port eller Forstue, da skal man sageslöst sætte saadan Mand i Ransagningshuset (Forhörsarrest), og (lade ham) der vente Dom. Möde skulle vi holde i Julen, ligesom ellers, angaaende vor offentlige Sikkerhed og Tyveri, og da benytte alle Slags Vidner, ligesom derimellem.

Alle Ting, hvorom Mænd iblandt os med Haandslag forenes, enten det angaaer Kjöb eller Salg eller andet deslige, som kan være vor By tjenligt, det skal Alt holdes imellem os, ifald Lovbogen ikke taler derimod; og være hver den brödig en halv Mark Sölv, som bryder Saadant, med mindre Kongen finder Andet at være rigtigere.

End om drukne Mænd gaae om i Byen, og Vægterne træffe paa dem, da skulle disse retlede dem og ei vise dem gal Vei, enten det saa er Karlmænd eller Quinder. De skulle spörge hvor hans Hjem er, og veed han det, da lede de ham hjem; men veed han det ikke, da före ham til nærmeste Huusbonde, og lade ham ligge der indtil han veed hvor han gaaer hen, med mindre Huusbonden forinden vil lede ham hjem. Enhver, som vildleder en Saadan, er brödig en Mark Sölv.

Nu beröver Nogen drukken Mand lönligen hans Klæder; eller Gods, eller Vaaben, da, enten han saaledes plyndrer Karlmænd eller Quinder, svare han derfor som om han havde stjaalet ligesaa Meget.

KAPIT. 3. Om Vagthold i Julen

Vagt skal holdes medens Julefreden varer. Den skulle sex skjellige Mænd holde, der hverken ere berygtede for Tyveri eller Rapseri, hvilke Mænd Byfogden med Huusbondernes Raad skal tilnævne. De skulle nyde fem Mark Sölv i Lön af Byens Kasse, og det Halve betales dem för Juul, det andet Halve tolfte Dag Juul. Naar disse sex Mænd gaae paa Vagt, da skulle de mödes ved Sandbro, og Tre af dem gaae ned til Bryggerne, der ligge nederst lige overfor Kongens Abildgaard, og derfra indefter Bryggerne, men de andre Tre gaae ind efter övre Langstrædet, og træffes (med de förste) ved Olafskirke i Vaagsbunden; og vende da de, som gik langs med Bryggerne op efter övrestrædet, og de, som för gik efter dette, ud efter Bryggerne, og træffes igjen ude ved Sandbro. Saaledes skulle de vedblive at gaae og at vende til Dag, og indtil det ringer i Smaakirkerne. De skulle raabe paa hver Alminding, som löber igjennem vor By.

End vil den ei holde Vagt, som Byfogden med Huusbondernes Raad opnævner dertil, da er han brödig to Öre Sölv, og opnævne da en Anden i hans Sted. End om nogen Vagtkarl sover ind paa Vagten, da böde en Öre Sölv, eller om Nogen af de Vagtkarle, der have modtaget Betaling af Bykassen, forsömmer sin Vagt, da er han brödig to Öre Sölv. De have forsömt deres Vagt, dersom der kommer Ildlös i Byen og andre Mænd opdage Ilden för dem, eller om der skeer Indbrud i Mands Huus og Gods bliver stjaalet ud af samme, eller om Krigsmagt kommer til Byen, et Langskib eller flere, og andre Mænd see det tidligere end de. Kommer Krigsmagt til Byen og Vagtkarlene blive det var, da skulle de löbe til Taarnvægterne og bede dem at klemte, men Andre til Renderen og bede ham blæse i Hornet det snareste han kan, og skulle Vagtkarlene sige ham hvor de Skibe stævne til Landet; men Enhver, som er fri Mand og fuldvoxen, skal da ile didhen med alle sine Vaaben, og dersom det er fiendtlig Krigsmagt, da maa Kongen saggive hver den for Landsforræderi, om han saa vil, der anderledes gjör, med mindre at lovligt Forfald hindrer ham.

Taarnvagt skal holdes hver Nat i Nikolai Kirkes Taarn. Den skal tvende skjellige og uberygtede Mænd holde, hvilke Byfogden med Huusbondernes Raad tilnævner, og disse To skulle aarligen erholde i Lön otte Mærker Sölv, hvoraf to Mærker skulle erlægges ved Vinternætterne, een til hver af dem, to Mærker til Paalsmesse, to Mærker til Sommermaal, og to Mærker til Seliumannamesse. Vil den ei holde Vagt, som dertil er opnævnt, da böde han to Öre Sölv, og udnævne Byfogden en Anden istedet. Sysselmanden skal skaffe tvende Mænd til at eftersee Vagten den hver Aften, og finde de Vagtkarlene sovende paa Vagten, eller ikke komme til Vagtstedet naar der ringes til Ildslukning, da böde disse en Öre Sölv eller kastes i Fængsel. Da er ogsaa deres Vagt forsömt, om Ild bryder ud i Byen og Andre opdage den för dem, eller om der stævner Krigsmagt til Byen, ét Langskib eller flere; hender Saadant, da svare de derfor saaledes som forhen er sagt om Julevagthold.

Gangvagt skulle ligeledes sex Mænd holde hver Nat, ligesom i Juletiden. De skulle alle mödes ved Sandbro, naar de gaae paa Vagt, og skiftes saaledes til med at gaae og at vende, som tilforn er sagt om Julevagten. Enhver af dem skal have en örtug for Natten af Byen, eftersom Byfogden med gode Mænds Raad foreslaaer det i Forhold til Gaardenes Störrelse.

KAPIT. 4. Om Huses Opbygning, og om dem som för stode

Alle de Huse, som allerede forefindes, forblive saadanne som de ere, men vil Nogen lade opbygge Huus, da skal han herefter dermed forholde sig saaledes, som Lagmanden, Byfogden og Raadmændene finde at det rettest er, baade med Hensyn til Brygger og Gader, og saa at det ene Huus bliver jævnhöit med det andet og tolv Alne bredt. Ligesaa skulle de omlægge sine Brygger, der have dem for höie, men Andre opföre sine saaledes som det synes Lagmanden eller Byfogden og Raadmændene ligest at være, saa at de alle ere jævnhöie. End synke Bryggerne siden, da före Eieren dem op igjen, og holde dem jævnhöie med dem der have en passelig Höide. Almindinger skulle være otte, Veiter tre Alen gaardimellem; saa skulle vi og saaledes indrette vore Gaarde, at man mellem Gaardene i det ringeste kan bære et Skippunds-Tyngde langs op mellem Husene, eller op og ned imellem Gaden og Bryggen. Saa skal og enhver Gaard oven Gaden paa samme Maade være aaben ud til Gaden, som forhen er sagt neden Gaden. End bygger man herefter Huus eller Svale udover noget af disse Steder, da böde en Mark Sölv og före Huset af igjen inden fem Dage; men er det da ikke affört, saa lade Byfogden og Raadmændene blæse til Möde, og opnævne der Mænd til at fare hen og hugge Saameget af Husene, som de staae længere ud over Gade, Brygger, Almindinger, Veiter eller Indkjörsel, end nu er sagt. Tre Alens Sval maa man have ud over Bryggerne, men ikke bredere. Men Enhver som ei vil fare hen og (saaledes) hugge af er brödig en Mark Sölv.

KAPIT. 5. Om Mand vil sælge sin Gaard

Nu vil Mand sælge sin Gaard, da skal han först paa Mödet tilbyde Kongen den; vil denne ikke kjöbe, da tilbyde ham den, med hvem han har fælleds Indkjörsel. Nu vil denne heller ikke kjöbe, da sælge sageslöst til hvem han vil. Nu vil Mand indtale Huus eller Tomter i Kjöbstad; da skal han have nedlagt sin Paastand inden de förste tolv Maaneder, om han er indenlands, eller og i de förste tolv Maaneder efter sin Hjemkomst; men indtaler han det ei saaledes, da nyde han siden aldrig Opreisning paa den Sag.

Nu drager Huusbonde, udenlands, da skal han have en Ombudsmand i Byen, som er tilstede for ham paa Mödet, holder Gaden vedlige og besörger Vagthold. End om Möden til Bystævne (Möde), Gade- og Vagthold forsömmes for ham i et Aar, da er han brödig en Mark Sölv; men sidder han saaledes hen i tvende Vintre, saa eier Kongen Tomter og Huus, og han eier da Intet deri.

KAPIT. 6. Om Mand sætter sit Huus paa anden Mands Grund

Nu bygger Nogen sit Huus paa anden Mands Grund eller Tomt, da skal Grundeieren æske Borgen af ham og han stille den Borgen efter Loven, samt komme Morgenen efter tilraads. Men det kalde vi Raad, naar Lagmanden og Raadmændene ere samlede for at skikke udi Mænds Sager. Lagmanden, Byfogden og Raadmændene skulle da begive sig hen at oversee (Tomten), og Sagsögeren före tvende Mænds Vidne paa, at det er hans Jord, som de Huse staae paa; siden tildömme de ham hans Jord. Sagsögeren skal derpaa give Sagvolderen fem Dages Varsel til at bortföre Husene af sin Grund, og ere de da ei afförte inden fem Dages Forlöb, saa fölger Huset Grunden; men staaer Huus upaaanket i tyve Aar, da staae det hvor det engang er kommet, og fölger Tomten da Huset.

KAPIT. 7. Om Arbeidsfolk, som Huusbonde maa tage i sin Gaard

Huusbonde har Lov til at tage Arbeidsfolk i Huset, tvende Karle og trende Quinder i sin Gaard; men for alle sine Huusfolk, som ere arbeidsföre og som han giver Huus, skal han indestaae, at de ei löbe om at betle. Blive de overbeviste om at de gaae i andre Gaarde for at bede om Mad, da böde Huusbonden halv Mark Sölv, eller og gjöre sin Eed paa at han ikke vidste det. End vorder Nogen i en Mands Gaard affordret Borgen, da bringe Huusbonden den Borgen, som blev stillet, med ham did, hvorhen han blev stævnet; men vil han ikke bevogte ham, da före han den Mand til Byfogden og sætte ham i Ransagningshuset indtil det paafölgende Raad Morgenen efter.

Nu gaaer Huusbonde i Borgen for en Mand, men den han borgede for löber bort; da svare Huusbonden til det, som den var saggivet for, for hvem han gik i Borgen. End om Mand leier Huus af Anden, og tager flere Folk ind i Huset, end de vare forenede om, da være han lige ansvarlig, som om Huusbonden selv havde taget dem ind. Ingen maa tage den Mand i sit Huus, om hvem han veed at han har faret med Smaatyveri (Naskeri), men tager han ham, da er han brödig otte örtuger og tretten Mærker Sölv.

KAPIT. 8. Om Byordning

Saa forordnede vor Herre Kong Hakon og den værdige Herre Kong Magnus, at alle Garvere skulle ikke boe længere ud i vor By med deres Varer, end til det Yderste af Halvards-Kirkegaard, baade for oven og neden Gaden. Ud fra den Alminding, som ligger næst der optil, og indtil Auta- Almindingen, skulle boe Bödkere og Laggere med deres Varer, baade oven og neden Gaden; men ud fra Auta-Alminding og ud til det Inderste af Martins-Kirkegaard skulle Feldberedere boe med deres Haandtering, baade oven og neden Gaden; og ind fra Martins-Kirkegaard og ud til Steen-Kirkegaards ydre Port, paa den övre Side af Gaden, skulle alle Guldsmede holde til i Boder, der ere sammenslagne af Bræder med Jordgulv i, og intet Lofthuus have over sig. Paa den nedre Side af Gaden skal boe Kammagere med deres Bedrift; men ud fra Steenkirken og til Nikolaikirkes-Alminding skal der boe Hökere oven og neden Gaden. Fra Nikolaikirkes-Alminding og til Breida-Almindingen skal være Udsalg i alenvis af farvet Klæde og af Lærret, oven og neden Gaden, og maa der paa intet andet Sted i vor By sælges Klæde uden i hele Stykker, eller Lærret uden i hundrede-alenvis, baade oven og neden Gaden, og dog ei sælge uden i Gadeboderne, saa at Enhver kan see hvad han kjöber. Men ud fra Breida-Alminding og til Bua-Alminding, oven og neden Gaden, skal der være Kramhandlere, Malere og Sadelmagere; og fra Bua-Alminding, oven og neden Gaden, skal alle Skræddere boe med deres Bedrift, og ud lige over for Peters Kirkegaards Leed, men derfra og ud til Marie Kirkegaard skal der boe Brynie-Smede, og Harniskmagere, og Sværdslibere, neden Gaden; men lige overfor, oven Gaden, skal der boe Snedkere med deres Bedrift. Indenfra Marie Kirkegaards Leed, udefter, skal alle Skjoldmagere boe med deres Bedrift, paa den övre Side. Mellem Marie Kirkegaard og indtil Sandbro skulle alle Hökere boe, baade oven og neden Gaden, men nede ved Söen mellem Marie-Alminding og Auta-Alminding maa der ei boe nogen Meelhandler, eller Klæde- eller Lærretskræmmere; ei heller Laggere eller Snedkere, og ingen Fassbindere, samt ingen saadan Kræmmer, som leier Huus halvaarsvis, fordi Enhver skal boe der, som forhen er beskikket. Men ud fra Marie-Alminding og ind fra Auta-Alminding, langs igjennem Gaden, ovenfor Korskirken, og paa begge Sider af Gaden, skulle boe alskens andre Kræmmere, end saadanne, der nu ere nævnte og anordnede. End bryder Nogen denne Bestemmelse, da böder Huusbonden, som leier ud til Andre, end dem her siges, en Mark Sölv, men den en Öre, som leier, og boe dog siden der, hvor beskikket er. Dog paa Torvet maae de sælge Alt hvad de ville, undtagen Quærnstene, Tommer eller Skibe; disse Ting skulle sælges over paa Stranden, der, hvor det ei kan være Nogen til Hinder ved Skibsopsætning.

KAPIT. 9. Om Ilds Forvaring, og hvor Ild meest bör vogtes

Efterdi det nu er alle Mænd vitterligt, hvor vigtig en forsigtig Behandling af Ild er i vor By, da bör det siges, hvorledes Vaadeild lettest opkommer, og skulle Mænd derfor vide, at Ingen maa lægge Ild i nymuret Ovn, förend Byfogden og Raadmændene ere tilkaldte at besee den, og de have fundet Ovnen forsvarlig; Eieren maa da ilde Ovnen; men ansees den ikke forsvarlig, da lade Byfogden og Raadmændene den bryde ned. Man skal have Ild i Lygter og i Fyrfade af Steen, Jern eller Malm, og i Lampe. End brænder en Fjerding af vor By af formedelst en eller anden saadan Ild, da böde den, som senest havde Ilden ihænde og burde vogte paa den, ti Mark Sölv for hver Fjerding, om det skeede af Vanvare, og Eiermanden böde efter lovlig Dom. Men bærer Nogen Ild eller Lys ud bart, eller kliner Lys til Væggen, eller paa Trætallerken, eller paa andre Trækar, og farer anderledes dermed, end för er sagt; da være den, som Ild burde vogte, brödig ti Mark Sölv for hver Fjerding, som brænder af, og fare fredlös.

KAPIT. 10. Om Badstuer, Bagerovne og Smedeværksteder

Alle Badstuer, Bagerovne og Smedeværksteder skal man flytte ud af vor By og opföre dem der, hvor Byfogden og Raadmændene finde at de med Kongens Tilladelse kunne være, og ere de ei bortflyttede inden en halv Maaned efterat Byfogden haver talt derpaa ved Mödet, da gaae alle Mödesmændene derhen og bryde det ned; Enhver, som ei vil gaae med, er brödig en Öre Sölv.

Ild skal være slukket fra det at der er ringet til Ildslukning og indtil det ringer hos Brödrene, og haver Nogen Ild længer, eller för igjen gjör Ild paa, uden Nödvendighed, da er han brödig en Mark Sölv, og Raadmændene skulle bedömme hvorvidt der fandt Nödvendighed Sted. Bærer Nogen uforvaret Ild ud, enten för eller siden, eller har Ild paa andre Steder, end som nu er sagt, da er han brödig en Mark Sölv. End om der gjöres Ild paa ude paa Tomter, eller Gader, eller Brygger, ude i Gaarde eller paa Almindinger, med mindre man tjærebræder Huus eller brænder Liigstraa, da böde en Mark Sölv.

Enhver skal være underkastet at sagfældes, naar han omgaaes anderledes med Ild, end Lovbogen bestemmer, saa Huusbonde, som Kjöbmand og kongelig Betjent. Handle de skjodeslöst med Ild, som intet fast Tilhold have i Byen, da skal man sætte dem i Ransagningshuset, og lade dem der oppebie deres Dom; end om de handle uagtsomt med Ild, der drive Næring i Byen, da skal der paa Stedet selv fældes Dom over dem.

KAPIT. 11. Om der kommer Ildlös i et Huus.

Nu om der kommer Ildlös i noget Huus i vor By, og Luen ikke slaaer op over Taget, saa at Huusfolkene selv alene faae den slukket, da forholdes med deres Sag, som Ilden skulde vogte, efter den foregaaende Bestemmelse. End lukker Huusbonden sin Port i, og vil ei lade Flere komme til, end hans egne Huusfolk og han selv, da er han brödig en Mark Sölv; men voldes Andre Skade derved, da staae hans Sag under Raadmændenes Dom.

Der skal være et Kar med Vand i udi de Gaarde, hvortil der ingen Brönd er; Stige skal der være til hvert Ildhuus, og tvende Brandhager i hver Fjerding. For hver af disse Ting, som mangler, skal bödes en Mark Sölv, og skaffe det desuagtet siden. Enhver Mand skal löbe til naar der kommer Ildlös i vor By, og han hörer Horn eller Klokke, og have hver to Mand med sig en Saa, Spand og Bölöxe, samt alle de Redskaber, som man kan bruge mod Ild. Alle Quinder skulle löbe til med store Spande og Bytter, og bjærge Enhver saameget han formaaer, eller og böde hver den, som ei vil bjærge, en Öre Sölv. Nu om Nogen hindrer fra at faae (i) Vand, som behöves til at slukke Ild, da böde han en Mark Sölv, og tage man Vandet sageslöst, hvo der saa end forbyder det; ligesaa Segl og Andet, som nödvendigen behöves, og erstatte det efter skjönsomme Mænds Vurdering. Det Samme gjelder om Vandet, ifald det er Folks Drikke. End fare Mænd til med to tomme Hænder, da er enhver Saadan brödig en Mark Sölv. Behöver man at rive Huus ned for at hindre Ilden fra at gribe om sig, og sætter den sig derimod, som eier Huset, da böde den, som især modsætter sig, en Mark Sölv, og maa man desuagtet siden sageslöst rive Huset ned. Slukner Ilden ved de Huse, som bleve nedrevne, og Bymændene beholde deres Huse, da skulle de skikke ham hans Huse igjen ligesaa gode, som de forhen vare; men udbreder Ilden sig forbi de Huse, der bleve nedbrudte, da skulle de ingen Erstatning give. Ild skal den svare for, som sidst havde den ihænde.

KAPIT. 12. Om Brygger.

Der skal være gilde (forsvarlige) Brygger og saaledes vedligeholdte Gader og Almindinger, at Byfogden og Raadmændene ansee dem for gilde og farbare, og skulle disse Ting være istandsatte inden en halv Maaned efterat Byfogden under Vidner lovligen har tilsagt den, hvem det paaligger at vedligeholde dem. Er det da ikke gjort, böde en Mark Sölv. End om Præster eller kongelige Betjente ikke, ligesom andre Bymænd, skjelligen iagttage Saadant for deres Gaardes Vedkommende, da forbyde Byfogden Enhver at leie Huus af dem eller at have Ildning deri, indtil de som andre Bymænd holde Orden med deres Gaarde.

Bryder Nogen op anden Mands Huus eller Gaardsport, og lader staae aabent efter sig, da svare han til Alt hvad der maatte blive stjaalet i samme og böde en Mark, halvt til Kongen og halvt til Huuseieren, og desuden hvad lovligen tilkaldte skjönsomme Mænd tilkjende baade for Skade og Overlast efter Sagens Beskaffenhed.

Drager Mand bort med Eierens Huusleie og leier Huus i anden Gaard, da skal den Huuseier böde Kongen en Mark Sölv, som leiede til ham, dersom han var vidende om at han (Leieren) ei havde gjort Rigtighed for sig, og den som leier en Öre. End gaaer Mand tilsöes og vil undvige med Eierens Leie, da er Skibsföreren brödig en Mark Sölv til Kongen, og den en Öre, som leier Fartöi ud til Bortreisen, og ligesaa en Öre til den, som hiin skulde svare Huusleien til; men siger Huusbonden eller Skibsföreren sig ei at vide, at hiin ikke havde betalt Huusleien, da nægte det med saa stor Eed, som Summen er stor til, og være da fri for videre Ansvar.

Ingen Mænd maae kjöbe Byg til Maltning, hverken indenlandske eller udenlandske, men kjöber alligevel Nogen, da böde en Mark Sölv og Maltet være optaget. Men benægter han, da fralægge sig det med sin Eed, undtagen der skulde være tvende Vidner derpaa, thi i det Tilfælde böde han en Mark Sölv, som forhen er meldt. Kjöbe Herredsmænd Byg i Byen og bringe hjem til Maltning, og före (Maltet) siden tilbage for at sælge det, da hviler der samme Straf paa dem som paa Bymænd, ifald de mælte til Salg.

KAPIT. 13. Om alle de Kjöbmænd, der komme til Bergen.

Alle de Kjöbmænd, der komme til Bergen, skulle lægge til Bryggen der, hvor de leie Huus, og saasnart Ladningen er udlosset lægge Skibet ud paa Vaagen, og saaledes gjöre Plads for dem, der komme til med ladede Skibe; men de skulle lægge til Alminding, som eie Skib og boe oven Gaden, eller der leie Huus. Skibslag skal Enhver, som nu er meldt, tage fra Kongens Abildgaard og alt ind til örene. De, som have deres Lag ved Bryggerne, skulle vende den ene Stavn udad mod Vaagen og den anden ind til Bryggen. "Alle inden- og udenlandske Kjöbmænd skulle have udlosset deres Varer inden otte Sögnedage efterat de have lagt ind til Bryggen, ifald Veiret tillader det, og losse der Alt op iden Gaard, som de ligge ud for, saalænge der er Huusrum at faae”. Gjör Nogen i disse Dele anderledes, end nu er meldt, og klager Huusbond eller Kjöbmand derover for Byfogden, da skaffe denne ham Ret, og tage en halv Mark Sölv af den, som forbröd sig mod noget af disse Stykker, og skal den Anordning, som her er gjort, ikke desmindre holdes.

KAPIT. 14. Hvor söfarende Mænd skulle udlosse deres Skibe.

Saa er sagt og stadigen vedtaget, at alle söfarende Mænd, der segle paa Bergen, skulle udlosse deres Varer i Huus, og hverken kjöbe eller sælge ombord, uden der kjöbes til Kongsgaarden. Det er först forbudet at kjöbe Malt og Meel, Rug og Byg, Hvede og Honning, Ærter og Bönner, Klæde og Lærret, Vadmel og Smör, Törfísk og Tran, og Snesesild, og alskens Fornödenheder, Flesk og Kjedler, og alleslags udenlandske Varer. End vorder Nogen bekjendt for og overbeviist om, at han sælger disse Varer fra Skibet af, eller andensteds end i Husene eller paa Torvet, da böde han en Mark Sölv, som solgte, og Ligesaameget den som kjöbte, og gaae deres Handel ind igjen og Enhver beholde Sit. Men handles de siden ved i Smug, og Saadant vorder vidnesfast og med Sandhed oplyst, da ere Varerne optagne til Kongen for Begge dem, der vare om den Handel. Benægte de Tingen, da værge sig med Lyrittereed, ifald der ei er tvende Mænds sande Vidnesbyrd derom.

KAPIT. 15. Om Pundere, Bismere, Vægtskaale og Maalekar

Efterdi det nu er vedtaget at samme Punder, Bismer, Vægtskaale, Maalekar og Alenmaal skal være gjeldende hele Landet over, for at ukyndige Folk desto vanskeligere skulle kunne bedrages, o.s.v., som det siges i Kjöbebalken i Landslovbogen i dens nittende Kapitel.

KAPIT. 16. Om Kjöbmænd, og om Skibsdræt, naar dertil blæses

Alle Kjöbmænd skulle gaae til Skibsdræt,saasnart Hornet lyder, hvordan de saa komme, norden eller sönden fra, og have været tre Nætter i Byen; ligesaa skulle Bönder gaae til Skibsdræt og Herredsmænd, ligesom Kjöbmænd, dersom de have været tre Nætter i Byen; men for den Tid skulle de ei böde, og ei heller være forbundne til at gaae, uden de selv ville, med mindre Skibet er saa stort, at man behöver deres Hjelp. Men Enhver, der ei möder, saaledes som nu er sagt, böde en Öre Sölv til Byfogden for Havskib, en örtug for östfarer, og en halv örtug for Smaafartöier, uden saa er at lovligt Forfald hindrer dem. Det er först (Forfald), at söge Gud og den hellige Kirke, og er Mand i Ottesang eller Messe, da maa han ei anholdes; men bliver han end anholdt, saa böde han da intet Gods. Saa og om Mænd bære deres Töi (Föring) til eller fra Skib, eller Mand udtæller eller modtager Penge, eller han ligger under Ild og lader brænde sig, eller Mand er i Badstue, eller aarelader sig, eller sidder over sin syge Kone, Börn, eller over den Mand, efter hvem han er Arving, eller bringer död Mand fra sig, eller om Mand sidder tildoms eller ved sit Maaltid, stiller Borgen eller æsker Borgen af nogen Mand, som er reisefærdig ud af Byen.

En Mand skal altid sidde igjen paa Skibet, for at passe paa Folkenes Gods, eller i Boden, dersom der ei er Laas for den; saa og om Mand ikke hörer Hornet, eller ikke veed hvortil der blæses; Sande saadanne Forfald med sin Eed for Byfogden, og ligeledes alle andre Forfald, som her ere Opregnede, med mindre Sagsögeren har lovligt Vidne mod ham.

Nu komme Mænd til Skibsdræt, da skulle de ikke tage fat i Landtougene for, end Skibsföreren anmoder dem derom; tage de för fat, og Skibet gaaer hverken op eller ud, da forlange mere Mandskab; gaae de bort för end Andre komme til, da böde enhver af dem, som om han ei havde mödt til det Skibsdræt. Nu tage de Landtougene fat for, end Skibsföreren tilsiger dem derom, og gjöre hans Fartöi Skade, fordi de endnu ikke ere mandstærke nok, da svare de Skibsföreren for den Skade, de gjorde paa hans Skib, og böde til Kongen som för er fastsat, samt forlange derefter mere Mandskab. End om Skibsföreren beder dem at trække i Landtougene, da rykke de tre Gange deri; men gaaer Skibet saa ikke op eller ud, da ere de ansvarslöse, som vare tilstede, og gaae da Byfogden i en Gade og Raaberen i en anden, og opfordre enhver Mand som de underveis stöde paa, ude eller inde, og gaae saaledes over den hele By. Det er og sagt, at om Landtougene gaae i stykker, naar Skibsföreren har bedet dem om at tage fat, da ere alle de Tilstedeværende ansvarslöse. Vil Skibsföreren lade sit Skib sætte op eller skyde ud, da skal han gaae til Byfogden Aftenen forud og forlange Hornet af ham, og blæse saa Morgenen efter til Skibsdræt; og saaledes skal forholdes med alle Skibe, der ere större end paa fem Læster; men alle mindre Fartöier maae sættes op eller skydes ud uden Byfogdens Tilladelse, dog ingen af större Drægtighed. Enhver, som gjör anderledes, end her er sagt, er brödig en Mark Sölv. Men kunne de, som eie disse Smaafartöier, ei faae Godtfolks Hjelp til at trække dem op eller ud, da begjære de Hornet, saaledes som forhen er meldt om större Skibe. Langskibe maa Hver som vil opsætte, uden at bede Byfogden om Lov dertil.

End om udenlandske Kjöbmænd udlosse deres Varer for, end de have faaet Lov dertil af den, som raader for Kongens Gaard, da være den brödig en Mark Sölv, som gjör det. Den er ogsaa brödig en Mark Sölv, som sælger imod hans Forbud, og bringe siden tilbage hvad han solgte, paa samme Vilkaar og til samme Priis, som Andre give derfor, og have den Sögsmaal derpaa, som raader for Kongens Gaard. Hvad denne vil have, det skal han have hentet inden tre Dage, naar Forfald ei hindrer ham, thi ellers sælge (Skibsföreren) sageslöst til hvem han vil.