Naturbetegnelser

Velg språk	Norrønt	Islandsk	Norsk	Dansk	Svensk	Færøysk
Denne teksten finnes på følgende språk ►

Landnamabogen
oversat af
Carsten Lyngdrup Madsen
© 2013

Naturbetegnelser i Landnamabogen

Som det er tilfældet med stednavne i almindelighed, er mange - for ikke at sige så godt som alle - stednavne i Landnamabogen dannet helt eller delvist af naturbetegnelser. Disse kan stå som korte navne med et enkelt led fx Vig (Vik), Havn (Höfn), Horn, de kan være sammensat af flere led fx Laks-å-dal, Ø-fjord (Eyjafjord), Sne-fjelds-næs, eller de kan være knyttet til egenavne fx Ingolfs-høfde, Patreks-fjord, Krist-næs. Der gives også eksempler på, at naturbetegnelser er kombineret med konkrete hændelser (eller forklarende sagn) fx har Hrutafjord (Vædder-fjord) sit navn, fordi Ingemund den Gamle her så to væddere, Kam-næs hedder således, fordi det var her Aud mistede sin kam osv. - En vis forståelse af disse naturbetegnelser er nyttig ved kortlæsning, men kan også bidrage til at sætte rammen om Landnamabogens sparsomme handling. Herunder bringes nogle af de vigtigste tillige med enkelte andre stedbetegnelser, som har betydning for navnestoffet.

OOOO	á: flod, elv, å Eksempler: Laxá, Hvítá, Svartá	Á (Foto: clm)	OOOOOOOO
OOOO	afréttr: fælles græsgang (på fjeldet) Sommergræsgange for de golde får.	Afréttr (Foto: clm)	OOOOOOOO
OOOO	almenning: jord eller land som tilhører alle i fællesskab. Alminding, fælled, jord, græsningsareal eller havområde hvortil der er fælles brugsret.	Almenning (Foto: clm)	OOOOOOOO
OOOO	borg: forsvarsvold, skanse, fæstningsværk, klippeborg Borgformet klippe. (Kålund) Et af naturen dannet højt sted, en klippe eller lignende. Terrasse, flade, som har højt land eller fjeld på sin bagside, men foran falder så brat, at det er svært at indtage. (Fritzner)	Borg (Foto: clm)	OOOOOOOO
OOOO	brekka: skrænt, skråning Skråning, skrænt, siden af en bakke, brink. Som Stedsnavn forekommer brekka ofte både i ental og fletal.	Brekka (Foto: clm)	OOOOOOOO
OOOO	brú: bro, dæmning Bro (over vand), men også i betydning af en opfyldt vej, dæmning. "Det islandske ord brú (bro) svarer oftest til hvad vi ville kalde opfyldt vej eller dæmning." (Kålund, I, 168).	Brú (Foto: clm)	OOOOOOOO
OOOO	bæli: tilholdssted Egentlig: seng, leje:, især leje for vilde dyr. Også anvendt om en fredløs' tilholdssted, således findes der adskillige lokaliteter med navnet Grettisbæli - et sted, hvor den fredløse Grettir skulle have opholdt sig.	Bæli (Foto: wikimedia)	OOOOOOOO
OOOO	bær: gård, by, stad "En sådan bæ består af mange til dels indbyrdes forbundne småhuse med græstørvsvægge, indvendig - når det kommer højt - beklædte med brædder, og ligeledes med bræddegavle." (Kålund, I, 48) Afledt heraf er bæjarleið, hvilket betyder afstanden fra gård til gård. (Kålund)	Bær (Foto: clm)	OOOOOOOO
OOOO	dalr: dal Afledt heraf er dalbotn, hvilket betyder dalbund, dvs. det inderste af en dal, og dalmynni, dalmunding, dvs. åbningen af en dal.	Dalr (Foto: clm)	OOOOOOOO
OOOO	dilkr: fløj af en fårefold En sidefold, som er føjet til en større fårefold. Ordet bruges også om en sidebod på altinget.	Dilkr (Foto: clm)	OOOOOOOO
OOOO	drangr: klippespir, bjergtinde. Enligtstående søjleagtig eller spids klippe, klippesten, som hæver sig i landskabet. "Drángr eller drángi betegner en frit stående, høj og spids klippe, oftest i eller ved søen." (Kålund, I, 36)	Drangr (Foto: clm)	OOOOOOOO
OOOO	dyngja: dynge Ud over ordets grundbetydning kan det betyde en særskilt bygning eller rum på en gård, hvor kvinder opholder sig.	Dyngja (Foto: clm)	OOOOOOOO
OOOO	eið: landtange, landstrimmel Landtange, fed, drag; Kålund forklarer ordet med en tange, som forbinder to ved vand adskilte landstykker.	Eið (Foto: clm)	OOOOOOOO
OOOO	ey (eyjar): ø Afledt heraf: eyjarmaðr: øboer; eyjarsund: sund mellem to eller flere øer.	Ey (Foto: wikimedia)	OOOOOOOO
OOOO	eyrr: (sand)tange, odde Flad øre, odde eller banke, som består af sand og grus (aurr), og som stikker ud i vandet, især ved udløbet af en å. Sandet lav strandbred, (også sandrev i floder eller fjorde). Afledt heraf er eyrar-tangi, som betyder en smal landtunge, eller fremgående spids på et rev.	Eyrr (Foto: clm)	OOOOOOOO
OOOO	fell: (isoleret) fjeld, bjerg fjeld, høj, bjerg. mindre fjeld	Fell (Foto: clm)	OOOOOOOO
OOOO	fit: vådområde Blødt og sumpet strækning. Vådområde, især langs vand eller vandløb. Flad jordstrimmel (især ved vand), en lavtliggende engstrækning.	Fit (Foto: wikimedia)	OOOOOOOO
OOOO	fjall: fjeld, bjerg.	Fjall (Foto: clm)	OOOOOOOO
OOOO	fjallagrös: islandsk mos Islandslav (Cetraria islandica) Mos, fjeldmos (egtl. fjelsgræs).	Fjallagrös (Foto: wikimedia)	OOOOOOOO
OOOO	fjara: ebbe, lavvande Ebbe "Den ved ebbetid tørlagte strand" (Kålund, II, s. 508)) Det stykke af strandbredden, som overskylles ved højvande, og hvorfra vandet trækker sig bort ved lavvande.	Fjara (Foto: clm)	OOOOOOOO
OOOO	fjárborg: Læbygning til får "Således kaldes kegleformige, spidst tilløbende pyramider, indvendig hule og for oven afskårne (ɔ: uden tag), opførte af jord og sten og bestemte til ly for fårene." (Kålund, I, 196).	Fjárborg (Foto: Ferlir.is)	OOOOOOOO
OOOO	fjörðr: fjord Afledt heraf: fjarðarbotn: inderst i fjorden. Ikke alene om havbugter eller søens indskæringer i fastlandet, men også om indsøer, hvortil vandløb udvider sig. (Fritzner).	Fjörðr (Foto: clm)	OOOOOOOO
OOOO	fljót: flod, elv, oversvømmelse. Område med åbent vand, oversvømmet område. Ordet fljót, der etymologisk svarer til ordet flod, benyttes om nogle floder på Island. Man må dog ikke slutte, at disse altid er de største floder, fx er Túngufljót biflod til den langt større Hvítá. Ordet anvendes nu ofte om de steder i en å, hvor vandet har gravet sig dybest. (Kålund, I, 167)	Fljót (Foto: wikimedia)	OOOOOOOO
OOOO	flói: større havbugt Større fjord eller havbugt, også sumpet marskområde. Foruden at betyde en bred havbugt, kan flói også betegne flade, sumpige strækninger, mosestrøg. (Kålund, I, 173, 628).	Flói (Foto: clm)	OOOOOOOO
OOOO	foss: vandfald, fos	Foss (Foto: clm)	OOOOOOOO
OOOO	gerði: gærde, hegn Indhegning, stengærde. Indhegnet jordstykke. Fx.: »þrælsgerði«: "Ved sådanne »trællegærder« kan vel ikke menes andet end pletter, der af vedkommende gårdsherre var overladt trællene til opførelse af deres boliger, og som både på grund af bygningernes ubetydelighed og bebyggelsens mere foreløbige karakter ikke kunde sættes i klasse med almindelige afbyggersteder eller husmandspladser." (Kålund, II, 74)	Gerði (Foto: clm)	OOOOOOOO
OOOO	geysir: geiser, springkilde "Navnet Geysir er til forskellig tid bleven tillagt forskellige berømte springkilder på Island; oversat betyder det »den fremstyrtende, stærkt sprudlende«." (Kålund, I, 74)	Geysir (Foto: clm)	OOOOOOOO
OOOO	gil: bjergkløft Kløft, klippekløft, bjergkløft. Kløft i en fjældside eller skråning. Heraf afledt gilsbotn: kløftens bund.	Gil (Foto: clm)	OOOOOOOO
OOOO	gjá: sprække, kløft Spalte, kløft, klippekløft, revne i jorden eller landskabet. Kløft eller revne på flad mark. (Kålund, II, s. 510). Afledt heraf: gjár-barmr ɔ: randen af en klippekløft.	Gjá (Foto: clm)	OOOOOOOO
OOOO	gljúfr: kløft mellem høje, stejle klipper Især hvis en flod falder igennem. I flertal om de klipper eller stene, som på begge sider indeslutter en fjeldkløft (gil).	Gljúfr (Foto: clm)	OOOOOOOO
OOOO	grandi: rev, sandrev Smal bakkeformet landstrimmel; højt rev. Sandbanke i eller under vandet (af grand i betydning af sandkorn, småt grus).	Grandi (Foto: wikimedia)	OOOOOOOO
OOOO	grjótteigr: stenmark Gold sten- og grusmark. Stenmark. (Kålund, II, 220)	Grjótteigr (Foto: clm)	OOOOOOOO
OOOO	háls: højderyg Højderyg ved langstrakte fjelde (i modsætning til tinder), ås, bjergpas. "Således kaldes langagtige smalle højdedrag." (Kålund, I, 29)	Háls (Foto: clm)	OOOOOOOO
OOOO	hamarr: klippeblok, sten Klippeblok, stejl klippeside, fremspringende klippe, fjeldhammer. Stor sten	Hamarr (Foto: clm)	OOOOOOOO
OOOO	haugr: høj Høj, (oftest menneskeskabt). Gravhøj. Bunke, dynge. I forbindelse med hedensk tro: offerhøj, troldhøj.	Haugr (Foto: clm)	OOOOOOOO
OOOO	heiði: hede, højslette Hede på fjeldet, udyrket, skovløst landområde. "Ved hede forstår man ... på Island noget temlig forskelligt fra i Danmark. Til det danske begreb hede svarer nærmest ordet mo (mór, sædvanlig brugt i flertal móar); for det islandske ord hede (heiði, ældre form heiðr) er vel også det udstrakte, øde, ubeboede ejendommeligt, men man forbinder tillige hermed altid mere eller mindre forestillingen om en fra bygden fuldstændig fjærnet og over denne hævet højslette, hvorfor også så godt som alle større heder er mere eller mindre farlige at berejse, eller endogså ganske ufarbare, undtagen i sommertiden, på grund af de der sædvanlige snestorme og uvejr. Stundum er den islandske hede en temlig flad af lyng- og mosgroede tuer opfyldt strækning, hvortil man ved en jævn stigning af egnen temlig umærkelig når op; men oftest tager heden sig ud i afstand som en sammenhængende fjældmasse, op på hvilken man først når efter en stejl opstigning. Er man først nåt herop, bliver rigtignok udsigten igen mere hjemlig; man har for sig udstrakte, mere eller mindre bølgeformige flader, hvor lave højdedrag — der ofte i virkeligheden er toppen af høje fjælde — lukker udsigten og ikke lader en ane, at man befinder sig højere end sædvanlig. Til den første slags heder hører Mosfellshede, til den sidste Helleshede." (Kålund, I, 66.)	Heiði (Foto: clm)	OOOOOOOO
OOOO	hellir: klippehule Bjerghule, hule, grotte.	Hellir (Foto: clm)	OOOOOOOO
OOOO	hérað: herred, bebygget område [retslig-administrativ betegnelse] Bygd, bebygget område (vs. ødemark, højland, skov). Bygd = beboet område og bygd som jur. størrelse falder ofte sammen. (ONP: herað) (Jur.) område (i Island og Norge) forbundet i tingfællesskab, ‘hreppr’, ‘fjórðungr’, herred. Også egn, region, landsdel, provins.	Island (Kort: Abraham Ortelius)	OOOOOOOO
OOOO	hjalli: klippeafsats Klippeafsats, terrasse/hylde på bjergside.	Hjalli (Foto: clm)	OOOOOOOO
OOOO	hlað: gårdsplads "... kan måske betyde indhegning, altså omtrent det samme som virke; nu bruges ordet på Island om gårdspladsen, ɔ: pladsen foran de til en gård sammenbyggede huse." (Kålund, I, 103)	Hlað (Foto: clm)	OOOOOOOO
OOOO	hlið: fjeldside Bjergskråning, li.	Hlið (Foto: clm)	OOOOOOOO
OOOO	hnúkr, hnjúkr: fjeldtop Afrundet fjeld Toppen af et fjeld eller en bakke Klippeknude	Hnúkr (Foto: clm)	OOOOOOOO
OOOO	hóll (= hváll): høj, bakke Rund høj af jord eller sand.	Hóll (Foto: Magnús Þór Magnússon)	OOOOOOOO
OOOO	holt: højtliggende stengrund Tør, ufrugtbar højtliggende stengrund (ofte træbevokset). "Skaldede banker bedækkede med klippeblokke og større og mindre sten." (Kålund, I, 14)	Holt (Foto: clm)	OOOOOOOO
OOOO	hóp: strandsø Lille sø ud mod havet.	Hóp (Foto: wikimedia)	OOOOOOOO
OOOO	hraun: lavaområde, ødemark Stenet, ufrugtbart område, stenørken, ødemark (undertiden kan det ikke afgøres, om der er tale om lavamark eller stenørken). Kålund giver flere eksempler på, at hraun anvendes om områder, hvor der ikke findes lava. Lava, landområde dækket med størknet lava, lavamark.	Hraun (Foto: clm)	OOOOOOOO
OOOO	hreppr: "landkommune" [retslig-administrativ betegnelse] Hreppr: (jur.) (især i Island) retslig-administrativ geogr. enhed (bestående af mindst 20 bemidlede bønder til varetagelse af sociale foreteelser som fattigforsorg og indbyrdet forsikring ved skader), landkommune, bygd (cf. fjórðungr sb. m., herað sb. n.) (ONP: hreppr)	Island (Kort: Niels Horrebow)	OOOOOOOO
OOOO	hróf: skibsskur (også: naust) Et stade eller skur, hvor man bygger eller reparerer skibe. (Oldnordisk ordbog)	Hróf (Foto: wikimedia)	OOOOOOOO
OOOO	hvammr: lavning Lavning i landskabet, (lille) dal. Dalfure.	Hvammr (Foto: wikimedia)	OOOOOOOO
OOOO	hverfi: bygd Bygd, (afgrænset) område. "En større gård med en del derfra udparcellerede gårde tæt omkring sig." (Kålund, I, 44) Bygdelav Lavtliggende sted.	Hverfi (Foto: wikimedia)	OOOOOOOO
OOOO	hverr: varm kilde Varm kilde, kilde med kogende vand. Afledt heraf: hverr-vatn: vand fra en sådan kilde. "På Island inddeler man de varme kilder i to slags hverar og laugar : hvererne er de hedeste, stærkt kogende, hvor det boblende og sydende vand i reglen sprutter eller kastes mere eller mindre i vejret, men selv laugerne ville om end ikke kogende, dog være altfor hede til umiddelbart at kunne benyttes." (Kålund, I, 50f.) Opr.: Kedel, kar.	Hverr (Foto: clm)	OOOOOOOO
OOOO	höfði: høfde Høj og brat klippe, som rager frem ligesom et næs eller en odde rager frem i vandet. Forbjerg, som strækker sig ud i en dal eller på en slette.	Höfði (Foto: clm)	OOOOOOOO
OOOO	höfn: havn Sted hvor skibe kan lægge til land, naturlig eller bygget havn, havneplads.	Höfn (Foto: clm)	OOOOOOOO
OOOO	jökull: jøkel, gletsje Ismasse, isfjeld, iskappe, bræ.	Jökull (Foto: clm)	OOOOOOOO
OOOO	jörð: jord, land Om jord som ejendom: jordejendom, jordstykke, jordlod, gård Agerjord, mark, græsgang Om jord som sted for de døde: grav, gravsted	Jörð (Foto: clm)	OOOOOOOO
OOOO	kelda: kilde, sump, morads Kilde. — Vellandi k. kogende, varm Kilde. Kjær, Sump, Morads.	Kelda (Foto: clm)	OOOOOOOO
OOOO	kjarr, kjörr: kratskov Kratskov, risskov. Krat, Risbusk.	Kjarr, kjörr (Foto: clm)	OOOOOOOO
OOOO	kleif: klippebakke Stejl bakke hvorpå man med besvær kan nå en bjerghøjde. "Brink, Klippebakke; i pl. kleifar en langstrakt Brink el. Klippebakke, Klippevæg med lavere Steder imellem el. gjennembrudt med Klöfter." (Oldnordisk Ordbog)	Kleif (Foto: wikimedia)	OOOOOOOO
OOOO	klettr: klippe Enlig klippe, som rager op i landskabet eller i havet, fritstående klippesøjle.	Klettr (Foto: clm)	OOOOOOOO
OOOO	kot: hytte Ringe og uanselig hytte.	Kot (Foto: clm)	OOOOOOOO
OOOO	kvísl: lille elv Mindre forgrening af en å eller flod.	Kvísl (Foto: clm)	OOOOOOOO
OOOO	laug: udendørs vandbassin Udendørs bassin med vand fra en varm kilde, hvori der bades og vaskes tøj. Eksempel: Snorralaug, Snorres bassin.	Laug (Foto: clm)	OOOOOOOO
OOOO	lón: lagune Lagune, hvor vandet så at sige står stille, så vandspejlet er blankt. Vandsamling, dam (Kålund, I, 592)	Lón (Foto: clm)	OOOOOOOO
OOOO	lækr: bæk Bæk, lille vandløb. Afledt heraf: lækjargil: kløften hvori en bæk løber.	Lækr (Foto: wikimedia)	OOOOOOOO
OOOO	melr: sandbanke Grus- eller sandbanke, sandslette, sandskrænt "Flade grusmarker." (Kålund, I, 14) Marehalm	Melr (Foto: wikimedia)	OOOOOOOO
OOOO	mór: hede Hedeområde hvor kun mos eller lyng vokser.	Mór (Foto: wikimedia)	OOOOOOOO
OOOO	múli: fjeldmasse Høj og bred, afrundet fjeldmasse, som rager op enten i havet eller på en flade, så den hæver sig over sine omgivelser.	Múli (Foto: wikimedia)	OOOOOOOO
OOOO	mýri, mýrr: sump Sumpgrund, mose, morads	Mýri (Foto: wikimedia)	OOOOOOOO
OOOO	mörk: skov, skovegn Skovbevokset område	Mörk (Foto: clm)	OOOOOOOO
OOOO	naust: skibshus Skibshus Skibstade, skur eller hus ved søen, hvori fartøjer står om vinteren. (Oldnordisk ordbog) Bådskur	Naust (Foto: wikimedia)	OOOOOOOO
OOOO	nes: næs Næs, halvø	Nes (Foto: wikimedia)	OOOOOOOO
OOOO	óss: munding Munding, fx flodmunding.	Óss (Foto: wikimedia)	OOOOOOOO
OOOO	pollr: vandpøl, fjordbund Pøl. Vandhul, dam, kær (K. Kålund) Lille rundagtig vig eller bugt Fjord med snævert indløb. (J.Fritzner)	Pollr (Foto: Erik Wrang Christensen)	OOOOOOOO
OOOO	sandr: sandstrækning Sand, sandørken, sandslette. Sandstrand	Sandr (Foto: wikimedia)	OOOOOOOO
OOOO	sel: sæter, sæterhytte "Sæterhytte hvor man holder malkefårene og køerne til fjeldgræsningen om sommeren." (Jónsson)	Sel (Foto: wikimedia)	OOOOOOOO
OOOO	skáli: hus, stuehus Hovedbygningen på en gård. Kan også betyde stue, storstue, hallen, hvor der blev spist, drukket og sovet.	Skáli (Foto: clm)	OOOOOOOO
OOOO	skarð: "skår", bjergkløft Brat fordybning i en fjeldryg eller mellem to fjelde. Indhak i et fjeld. Kan også betyde pas, passage, bjergpas.	Skarð (Foto: clm)	OOOOOOOO
OOOO	skeið: flad strækning Sandstrækning, fx. strandbred. "Egl. løbebane, flad og jævn strækning, hvor man kan lade hestene strække ud (skeiða)." (Kålund, I, 80)	Skeið (Foto: Wikimedia)	OOOOOOOO
OOOO	sker: klippeskær Skær, klippeskær i havet. "benævnelse på nøgne klipper." (Kålund, II, 287) Også om bjerg, som rager op af jorden. (Norrøn Ordbok)	Sker (Foto: Wikimedia)	OOOOOOOO
OOOO	skógr: skov Selv om skovvæksten på Island har været større og mere udbredt i landnamstiden, har den også dengang været sparsom og fattig.	Skógr (Foto: clm)	OOOOOOOO
OOOO	skriða: skred Jordskred, sneskred. Skråbakker af jord/grus opstået ved skred.	Skriða (Foto: wikimedia)	OOOOOOOO
OOOO	staðr (staðir): sted Det neutrale ord for et "sted". En gård blev ofte opkaldt efter ejeren fx Erik den Rødes gård: Eiríksstaðir Stad, by	Staðr (Eiríksstaðir) (Foto: clm)	OOOOOOOO
OOOO	stapi: Kegleformet klippe Høj klippe. En regelmæssig kegleformig klippe. (K. Kålund)	Fil:Arnarstapi.JPG Arnarstapi (Foto: clm)	OOOOOOOO
OOOO	sveit: bygd Bygd, landdistrikt, opland. Også flok eller hob af mennesker.	Sveit (Foto: wikimedia)	OOOOOOOO
OOOO	teigr: et stykke land Landstykke (især gødet mark, ager, eng el. skov) af uvis størrelse. Også om et stykke land i almindelighed; jfr. engiteigr, skogarteigr.	Teigr (Foto: clm)	OOOOOOOO
OOOO	tjörn: lille indsø Lille sø, indsø.	Tjörn (Foto: clm)	OOOOOOOO
OOOO	tún: det nærmeste jordstykke omkring en gård. Indhegnet plads omkring en gård og dens bygninger, indhegnet og dyrket græsmark ved en gård, "hjemmemarken". Gårdsplads.	Tún (Foto: clm)	OOOOOOOO
OOOO	tunga: tange. Landtange. "Den sædvanlige betegnelse for en mellem to sammenløbende åer indesluttet odde." (Kålund, I, 167)	Tunga (Foto: clm)	OOOOOOOO
OOOO	urð: sten efter et skred. Sten- og grusbanke fra et stenskred. "En dynge eller skrænt af løse sten." (Kålund, II, 137)	Urð (Foto: wikimedia)	OOOOOOOO
OOOO	vaðall (vaðill): vadested. Lavt vand, hvor man kan vade over, fx et sted hvor en flod kan krydses.	Vaðall (Foto: wikimedia)	OOOOOOOO
OOOO	varða: varde. Varde, pyramide- eller kegleformet stendynge som opsættes som pejlemærke.	Varða (Foto: clm)	OOOOOOOO
OOOO	vatn: vand, sø. Eksempler: þingvallavatn, Ljósavatn, Mývatn	Vatn (Foto: clm)	OOOOOOOO
OOOO	vík, vágr: vig. Vig eller bugt, som går ind i landet. (Betydningen af de to ord er sammenfaldende).	Vík (Foto: clm)	OOOOOOOO
OOOO	völlr (vellir): slette. Mark, slette, grund, jord i almindelighed. Svarer til den gamle og oprindelige betydning af det danske ord vold: et græsbevokset areal, (græs)mark, slette.	Völlr (Foto: wikimedia)	OOOOOOOO

---

Kilder:

Kristian Kålund: Bidrag til en historisk-topografisk beskrivelse af Island

Ordbog over det norrøne prosasprog (ONP)

J. Fritzner: Ordbok over det gamle norske sprog

Eiríkur Jónsson: Oldnordisk ordbog

L. Heggstad, F. Hødnebø, E. Simensen: Norrøn Ordbok

R. Cleasby, G. Vigfusson: An Icelandic-English Dictionary

Geir T. Zoega: A Concise Dictionary of Old Icelandic