Forskjell mellom versjoner av «Naturbetegnelser»

Fra heimskringla.no
Hopp til navigering Hopp til søk
Linje 55: Linje 55:
 
|<FONT COLOR=49727E><big>'''brú:'''  bro, dæmning</big></FONT COLOR=49727E>
 
|<FONT COLOR=49727E><big>'''brú:'''  bro, dæmning</big></FONT COLOR=49727E>
 
*Bro (over vand), men også i betydning af en opfyldt vej, dæmning.
 
*Bro (over vand), men også i betydning af en opfyldt vej, dæmning.
−
*"Det islandske ord ''brú'' (bro) svarer oftest til hvad vi ville kalde ''opfyldt vej'' eller ''dæmning''." (Kålund, I, 168).
+
*"Det islandske ord ''brú'' (bro) svarer oftest til hvad vi ville kalde ''opfyldt vej'' eller ''dæmning''." ''(Kålund, I, 168)''.
 
|[[Fil:Landnáma 006.jpg|thumb|right|400px|<center>'''Brú'''  <small> (Foto: clm)</small></center>]]
 
|[[Fil:Landnáma 006.jpg|thumb|right|400px|<center>'''Brú'''  <small> (Foto: clm)</small></center>]]
 
|<FONT COLOR=white><big>OOOOOOOO</big></FONT COLOR=white>
 
|<FONT COLOR=white><big>OOOOOOOO</big></FONT COLOR=white>
Linje 61: Linje 61:
 
|<FONT COLOR=white><big>OOOO</big></FONT COLOR=white>
 
|<FONT COLOR=white><big>OOOO</big></FONT COLOR=white>
 
|<FONT COLOR=49727E><big>'''bær:'''  gård, by, stad</big></FONT COLOR=49727E>
 
|<FONT COLOR=49727E><big>'''bær:'''  gård, by, stad</big></FONT COLOR=49727E>
−
*"En sådan ''bæ'' består af mange til dels indbyrdes forbundne småhuse med græstørvsvægge, indvendig - når det kommer højt - beklædte med brædder, og ligeledes med bræddegavle." (''Kålund'' I, 48)
+
*"En sådan ''bæ'' består af mange til dels indbyrdes forbundne småhuse med græstørvsvægge, indvendig - når det kommer højt - beklædte med brædder, og ligeledes med bræddegavle." ''(Kålund, I, 48)''
 
*Afledt heraf er ''bæjarleið'', hvilket betyder afstanden fra gård til gård. ''(Kålund)''
 
*Afledt heraf er ''bæjarleið'', hvilket betyder afstanden fra gård til gård. ''(Kålund)''
 
|[[Fil:Landnáma 007.jpg|thumb|right|400px|<center>'''Bær'''  <small> (Foto: clm)</small></center>]]
 
|[[Fil:Landnáma 007.jpg|thumb|right|400px|<center>'''Bær'''  <small> (Foto: clm)</small></center>]]
Linje 81: Linje 81:
 
|<FONT COLOR=49727E><big>'''drangr:'''  klippespir, bjergtinde.</big></FONT COLOR=49727E>
 
|<FONT COLOR=49727E><big>'''drangr:'''  klippespir, bjergtinde.</big></FONT COLOR=49727E>
 
*Enligtstående søjleagtig eller spids klippe, klippesten, som hæver sig i landskabet.
 
*Enligtstående søjleagtig eller spids klippe, klippesten, som hæver sig i landskabet.
−
*"''Drángr'' eller ''drángi'' betegner en frit stående, høj og spids klippe, oftest i eller ved søen." (Kålund I, 36)
+
*"''Drángr'' eller ''drángi'' betegner en frit stående, høj og spids klippe, oftest i eller ved søen." ''(Kålund, I, 36)''
 
|[[Fil:Landnáma 010.jpg|thumb|right|400px|<center>'''Drangr'''  <small> (Foto: clm)</small></center>]]
 
|[[Fil:Landnáma 010.jpg|thumb|right|400px|<center>'''Drangr'''  <small> (Foto: clm)</small></center>]]
 
|<FONT COLOR=white><big>OOOOOOOO</big></FONT COLOR=white>
 
|<FONT COLOR=white><big>OOOOOOOO</big></FONT COLOR=white>
Linje 142: Linje 142:
 
|<FONT COLOR=49727E><big>''' fljót:'''  flod, elv, oversvømmelse.</big></FONT COLOR=49727E>
 
|<FONT COLOR=49727E><big>''' fljót:'''  flod, elv, oversvømmelse.</big></FONT COLOR=49727E>
 
*Område med åbent vand,  oversvømmet område.
 
*Område med åbent vand,  oversvømmet område.
−
*Ordet ''fljót'', der etymologisk svarer til ordet ''flod'', benyttes om nogle floder på Island. Man må dog ikke slutte, at disse altid er de største floder, fx er ''Túngufljót'' biflod til den langt større ''Hvítá''. Ordet anvendes nu ofte om de steder i en å, hvor vandet har gravet sig dybest. (Kålund, I, 167)
+
*Ordet ''fljót'', der etymologisk svarer til ordet ''flod'', benyttes om nogle floder på Island. Man må dog ikke slutte, at disse altid er de største floder, fx er ''Túngufljót'' biflod til den langt større ''Hvítá''. Ordet anvendes nu ofte om de steder i en å, hvor vandet har gravet sig dybest. ''(Kålund, I, 167)''
 
|[[Fil:Landnáma 018.jpg|thumb|right|400px|<center>''' Fljót'''  <small> (Foto: wikimedia)</small></center>]]
 
|[[Fil:Landnáma 018.jpg|thumb|right|400px|<center>''' Fljót'''  <small> (Foto: wikimedia)</small></center>]]
 
|<FONT COLOR=white><big>OOOOOOOO</big></FONT COLOR=white>
 
|<FONT COLOR=white><big>OOOOOOOO</big></FONT COLOR=white>
Linje 149: Linje 149:
 
|<FONT COLOR=49727E><big>''' flói:'''  større havbugt</big></FONT COLOR=49727E>
 
|<FONT COLOR=49727E><big>''' flói:'''  større havbugt</big></FONT COLOR=49727E>
 
*Større fjord eller havbugt, også sumpet marskområde.
 
*Større fjord eller havbugt, også sumpet marskområde.
−
*Foruden at betyde en bred havbugt, kan ''flói'' også betegne flade, sumpige strækninger, mosestrøg. (Kålund, I, 173, 628).
+
*Foruden at betyde en bred havbugt, kan ''flói'' også betegne flade, sumpige strækninger, mosestrøg. ''(Kålund, I, 173, 628)''.
 
|[[Fil:Landnáma 019.JPG|thumb|right|400px|<center>''' Flói'''  <small> (Foto: clm)</small></center>]]
 
|[[Fil:Landnáma 019.JPG|thumb|right|400px|<center>''' Flói'''  <small> (Foto: clm)</small></center>]]
 
|<FONT COLOR=white><big>OOOOOOOO</big></FONT COLOR=white>
 
|<FONT COLOR=white><big>OOOOOOOO</big></FONT COLOR=white>
Linje 199: Linje 199:
 
|<FONT COLOR=49727E><big>'''háls:''' højderyg</big></FONT COLOR=49727E>
 
|<FONT COLOR=49727E><big>'''háls:''' højderyg</big></FONT COLOR=49727E>
 
*Højderyg ved langstrakte fjelde (i modsætning til tinder), ås, bjergpas.  
 
*Højderyg ved langstrakte fjelde (i modsætning til tinder), ås, bjergpas.  
−
*"Således kaldes langagtige smalle højdedrag." (Kålund I, 29)
+
*"Således kaldes langagtige smalle højdedrag." ''(Kålund, I, 29)''
 
|[[Fil:Landnáma 042.jpeg|thumb|right|400px|<center>''' Háls'''  <small> (Foto: clm)</small></center>]]
 
|[[Fil:Landnáma 042.jpeg|thumb|right|400px|<center>''' Háls'''  <small> (Foto: clm)</small></center>]]
 
|<FONT COLOR=white><big>OOOOOOOO</big></FONT COLOR=white>
 
|<FONT COLOR=white><big>OOOOOOOO</big></FONT COLOR=white>
Linje 222: Linje 222:
 
|<FONT COLOR=49727E><big>'''heiði:''' hede, højslette</big></FONT COLOR=49727E>
 
|<FONT COLOR=49727E><big>'''heiði:''' hede, højslette</big></FONT COLOR=49727E>
 
*Hede på fjeldet, udyrket, skovløst landområde.
 
*Hede på fjeldet, udyrket, skovløst landområde.
−
*"Ved hede forstår man ... på Island noget temlig forskelligt fra i Danmark. Til det danske begreb hede svarer nærmest ordet ''mo'' (mór, sædvanlig brugt i flertal móar); for det islandske ord hede (heiði, ældre form heiðr) er vel også det udstrakte, øde, ubeboede ejendommeligt, men man forbinder tillige hermed altid mere eller mindre forestillingen om en fra bygden fuldstændig fjærnet og over denne hævet højslette, hvorfor også så godt som alle større heder er mere eller mindre farlige at berejse, eller endogså ganske ufarbare, undtagen i sommertiden, på grund af de der sædvanlige snestorme og uvejr. Stundum er den islandske hede en temlig flad af lyng- og mosgroede tuer opfyldt strækning, hvortil man ved en jævn stigning af egnen temlig umærkelig når op; men oftest tager heden sig ud i afstand som en sammenhængende fjældmasse, op på hvilken man først når efter en stejl opstigning. Er man først nåt herop, bliver rigtignok udsigten igen mere hjemlig; man har for sig udstrakte, mere eller mindre bølgeformige flader, hvor lave højdedrag — der ofte i virkeligheden er toppen af høje fjælde — lukker udsigten og ikke lader en ane, at man befinder sig højere end sædvanlig. Til den første slags heder hører Mosfellshede, til den sidste Helleshede." (''Kålund'' I, 66.)
+
*"Ved hede forstår man ... på Island noget temlig forskelligt fra i Danmark. Til det danske begreb hede svarer nærmest ordet ''mo'' (mór, sædvanlig brugt i flertal móar); for det islandske ord hede (heiði, ældre form heiðr) er vel også det udstrakte, øde, ubeboede ejendommeligt, men man forbinder tillige hermed altid mere eller mindre forestillingen om en fra bygden fuldstændig fjærnet og over denne hævet højslette, hvorfor også så godt som alle større heder er mere eller mindre farlige at berejse, eller endogså ganske ufarbare, undtagen i sommertiden, på grund af de der sædvanlige snestorme og uvejr. Stundum er den islandske hede en temlig flad af lyng- og mosgroede tuer opfyldt strækning, hvortil man ved en jævn stigning af egnen temlig umærkelig når op; men oftest tager heden sig ud i afstand som en sammenhængende fjældmasse, op på hvilken man først når efter en stejl opstigning. Er man først nåt herop, bliver rigtignok udsigten igen mere hjemlig; man har for sig udstrakte, mere eller mindre bølgeformige flader, hvor lave højdedrag — der ofte i virkeligheden er toppen af høje fjælde — lukker udsigten og ikke lader en ane, at man befinder sig højere end sædvanlig. Til den første slags heder hører Mosfellshede, til den sidste Helleshede." ''(Kålund, I, 66.)''
 
|[[Fil:Landnáma 027.jpeg|thumb|right|400px|<center>''' Heiði'''  <small> (Foto: clm)</small></center>]]
 
|[[Fil:Landnáma 027.jpeg|thumb|right|400px|<center>''' Heiði'''  <small> (Foto: clm)</small></center>]]
 
|<FONT COLOR=white><big>OOOOOOOO</big></FONT COLOR=white>
 
|<FONT COLOR=white><big>OOOOOOOO</big></FONT COLOR=white>
Linje 269: Linje 269:
 
|<FONT COLOR=49727E><big>'''holt:''' højtliggende stengrund</big></FONT COLOR=49727E>
 
|<FONT COLOR=49727E><big>'''holt:''' højtliggende stengrund</big></FONT COLOR=49727E>
 
*Tør, ufrugtbar højtliggende stengrund (ofte træbevokset).
 
*Tør, ufrugtbar højtliggende stengrund (ofte træbevokset).
−
*"Skaldede banker bedækkede med klippeblokke og større og mindre sten." (''Kålund'' I, 14)
+
*"Skaldede banker bedækkede med klippeblokke og større og mindre sten." ''(Kålund, I, 14)''
 
|[[Fil:Landnáma 043.jpeg|thumb|right|400px|<center>''' Holt'''  <small> (Foto: clm)</small></center>]]
 
|[[Fil:Landnáma 043.jpeg|thumb|right|400px|<center>''' Holt'''  <small> (Foto: clm)</small></center>]]
 
|<FONT COLOR=white><big>OOOOOOOO</big></FONT COLOR=white>
 
|<FONT COLOR=white><big>OOOOOOOO</big></FONT COLOR=white>
Linje 302: Linje 302:
 
|<FONT COLOR=49727E><big>'''hverfi:''' bygd</big></FONT COLOR=49727E>
 
|<FONT COLOR=49727E><big>'''hverfi:''' bygd</big></FONT COLOR=49727E>
 
*Bygd, (afgrænset) område.
 
*Bygd, (afgrænset) område.
−
*"En større gård med en del derfra udparcellerede gårde tæt omkring sig." (''Kålund'' I, 44)
+
*"En større gård med en del derfra udparcellerede gårde tæt omkring sig." ''(Kålund, I, 44)''
 
*Bygdelav
 
*Bygdelav
 
*Lavtliggende sted.
 
*Lavtliggende sted.
Linje 311: Linje 311:
 
|<FONT COLOR=49727E><big>'''hverr:''' varm kilde</big></FONT COLOR=49727E>
 
|<FONT COLOR=49727E><big>'''hverr:''' varm kilde</big></FONT COLOR=49727E>
 
*Varm kilde, kilde med kogende vand. Afledt heraf: ''hverr-vatn:'' vand fra en sådan kilde.
 
*Varm kilde, kilde med kogende vand. Afledt heraf: ''hverr-vatn:'' vand fra en sådan kilde.
−
*"På Island inddeler man de varme kilder i to slags ''hverar'' og ''laugar'' : hvererne er de hedeste, stærkt kogende, hvor det boblende og sydende vand i reglen sprutter  eller kastes mere eller mindre i vejret, men selv laugerne ville om end ikke kogende, dog være altfor hede til umiddelbart at kunne benyttes." (''Kålund'' I, 50f.)
+
*"På Island inddeler man de varme kilder i to slags ''hverar'' og ''laugar'' : hvererne er de hedeste, stærkt kogende, hvor det boblende og sydende vand i reglen sprutter  eller kastes mere eller mindre i vejret, men selv laugerne ville om end ikke kogende, dog være altfor hede til umiddelbart at kunne benyttes." ''(Kålund, I, 50f.)''
 
*Opr.: Kedel, kar.
 
*Opr.: Kedel, kar.
 
|[[Fil:Landnáma 030.jpeg|thumb|right|400px|<center>''' Hverr'''  <small> (Foto: clm)</small></center>]]
 
|[[Fil:Landnáma 030.jpeg|thumb|right|400px|<center>''' Hverr'''  <small> (Foto: clm)</small></center>]]
Linje 397: Linje 397:
 
|<FONT COLOR=49727E><big>'''melr:''' sandbanke</big></FONT COLOR=49727E>
 
|<FONT COLOR=49727E><big>'''melr:''' sandbanke</big></FONT COLOR=49727E>
 
*Grus- eller sandbanke, sandslette, sandskrænt   
 
*Grus- eller sandbanke, sandslette, sandskrænt   
−
*"Flade grusmarker." (''Kålund'' I, 14)
+
*"Flade grusmarker." ''(Kålund, I, 14)''
 
*Marehalm
 
*Marehalm
 
|[[Fil:Landnáma 061.jpeg|thumb|right|400px|<center>''' Melr'''  <small> (Foto: wikimedia)</small></center>]]
 
|[[Fil:Landnáma 061.jpeg|thumb|right|400px|<center>''' Melr'''  <small> (Foto: wikimedia)</small></center>]]
Linje 518: Linje 518:
 
|<FONT COLOR=49727E><big>'''tunga:''' tange.</big></FONT COLOR=49727E>
 
|<FONT COLOR=49727E><big>'''tunga:''' tange.</big></FONT COLOR=49727E>
 
*Landtange.
 
*Landtange.
−
*"Den sædvanlige betegnelse for en mellem to sammenløbende åer indesluttet odde." (Kålund I, 167)
+
*"Den sædvanlige betegnelse for en mellem to sammenløbende åer indesluttet odde." ''(Kålund, I, 167)''
 
|[[Fil:Landnáma 047.jpeg|thumb|right|400px|<center>''' Tunga'''  <small> (Foto: clm)</small></center>]]
 
|[[Fil:Landnáma 047.jpeg|thumb|right|400px|<center>''' Tunga'''  <small> (Foto: clm)</small></center>]]
 
|<FONT COLOR=white><big>OOOOOOOO</big></FONT COLOR=white>
 
|<FONT COLOR=white><big>OOOOOOOO</big></FONT COLOR=white>

Revisjonen fra 22. mar. 2014 kl. 12:26

Velg språk Norrønt Islandsk Norsk Dansk Svensk Færøysk
Denne teksten finnes på følgende språk ► Dansk.gif


Landnamabogen
oversat af
Carsten Lyngdrup Madsen
© 2013


Landn.Head.jpg



Naturbetegnelser i Landnamabogen

Som det er tilfældet med stednavne i almindelighed, er mange - for ikke at sige så godt som alle - stednavne i Landnamabogen dannet helt eller delvist af naturbetegnelser. Disse kan stå som korte navne med et enkelt led fx Vig (Vik), Havn (Höfn), Horn, de kan være sammensat af flere led fx Laks-å-dal, Ø-fjord (Eyjafjord), Sne-fjelds-næs, eller de kan være knyttet til egenavne fx Ingolfs-høfde, Patreks-fjord, Krist-næs. Der gives også eksempler på, at naturbetegnelser er kombineret med konkrete hændelser (eller forklarende sagn) fx har Hrutafjord (Vædder-fjord) sit navn, fordi Ingolf den Gamle her så to væddere, Kam-næs hedder således, fordi det var her Aud mistede sin kam osv. - En vis forståelse af disse naturbetegnelser er ikke blot en hjælp til kortlæsning, men kan også bidrage til at sætte rammen om Landnamabogens sparsomme handling. Herunder bringes nogle af de vigtigste tillige med enkelte andre stedbetegnelser, som har betydning for navnestoffet.


OOOO á: flod, elv, å
  • Eksempler: Laxá, Hvítá, Svartá
Á (Foto: clm)
 OOOOOOOO
OOOO afréttr: fælles græsgang (på fjeldet)
  • Sommergræsgange for de golde får.
Afréttr (Foto: clm)
 OOOOOOOO
OOOO almenning: jord eller land som tilhører alle i fællesskab.
  • Alminding, fælled, jord, græsningsareal eller havområde hvortil der er fælles brugsret.
Almenning (Foto: clm)
 OOOOOOOO
OOOO borg: forsvarsvold, skanse, fæstningsværk, klippeborg
  • Borgformet klippe. (Kålund) Et af naturen dannet højt sted, en klippe eller lignende. Terrasse, flade, som har højt land eller fjeld på sin bagside, men foran falder så brat, at det er svært at indtage. (Fritzner)
Borg (Foto: clm)
 OOOOOOOO
OOOO brekka: skrænt, skråning
  • Skråning, skrænt, siden af en bakke, brink. Som Stedsnavn forekommer brekka ofte både i ental og fletal.
Brekka (Foto: clm)
 OOOOOOOO
OOOO brú: bro, dæmning
  • Bro (over vand), men også i betydning af en opfyldt vej, dæmning.
  • "Det islandske ord brú (bro) svarer oftest til hvad vi ville kalde opfyldt vej eller dæmning." (Kålund, I, 168).
Brú (Foto: clm)
 OOOOOOOO
OOOO bær: gård, by, stad
  • "En sådan bæ består af mange til dels indbyrdes forbundne småhuse med græstørvsvægge, indvendig - når det kommer højt - beklædte med brædder, og ligeledes med bræddegavle." (Kålund, I, 48)
  • Afledt heraf er bæjarleið, hvilket betyder afstanden fra gård til gård. (Kålund)
Bær (Foto: clm)
 OOOOOOOO
OOOO dalr: dal
  • Afledt heraf er dalbotn, hvilket betyder dalbund, dvs. det inderste af en dal, og dalmynni, dalmunding, dvs. åbningen af en dal.
Dalr (Foto: clm)
 OOOOOOOO
OOOO dilkr: fløj af en fårefold
  • En sidefold, som er føjet til en større fårefold. Ordet bruges også om en sidebod på altinget.
Dilkr (Foto: clm)
 OOOOOOOO
OOOO drangr: klippespir, bjergtinde.
  • Enligtstående søjleagtig eller spids klippe, klippesten, som hæver sig i landskabet.
  • "Drángr eller drángi betegner en frit stående, høj og spids klippe, oftest i eller ved søen." (Kålund, I, 36)
Drangr (Foto: clm)
 OOOOOOOO
OOOO dyngja: dynge
  • Ud over ordets grundbetydning kan det betyde en særskilt bygning eller rum på en gård, hvor kvinder opholder sig.
Dyngja (Foto: clm)
 OOOOOOOO
OOOO eið: landtange, landstrimmel
  • Landtange, fed, drag; Kålund forklarer ordet med en tange, som forbinder to ved vand adskilte landstykker.
Eið (Foto: clm)
 OOOOOOOO
OOOO ey (eyjar): ø
  • Afledt heraf: eyjarmaðr: øboer; eyjarsund: sund mellem to eller flere øer.
Ey (Foto: wikimedia)
 OOOOOOOO
OOOO eyrr: (sand)tange, odde
  • Flad øre, odde eller banke, som består af sand og grus (aurr), og som stikker ud i vandet, især ved udløbet af en å. Sandet lav strandbred, (også sandrev i floder eller fjorde).
  • Afledt heraf er eyrar-tangi, som betyder en smal landtunge, eller fremgående spids på et rev.
Eyrr (Foto: clm)
 OOOOOOOO
OOOO fell: (isoleret) fjeld, bjerg
  • fjeld, høj, bjerg.
Fell (Foto: clm)
 OOOOOOOO
OOOO fit: vådområde
  • Blødt og sumpet strækning. Vådområde, især langs vand eller vandløb.
  • Flad jordstrimmel (især ved vand), en lavtliggende engstrækning.
Fit (Foto: wikimedia)
 OOOOOOOO
OOOO fjall: fjeld, bjerg.
Fjall (Foto: clm)
 OOOOOOOO
OOOO fjara: ebbe, lavvande
Fjara (Foto: clm)
 OOOOOOOO
OOOO fjörðr: fjord
  • Afledt heraf: fjarðarbotn: inderst i fjorden. Ikke alene om havbugter eller søens indskæringer i fastlandet, men også om indsøer, hvortil vandløb udvider sig. (Fritzner).
Fjörðr (Foto: clm)
 OOOOOOOO
OOOO fljót: flod, elv, oversvømmelse.
  • Område med åbent vand, oversvømmet område.
  • Ordet fljót, der etymologisk svarer til ordet flod, benyttes om nogle floder på Island. Man må dog ikke slutte, at disse altid er de største floder, fx er Túngufljót biflod til den langt større Hvítá. Ordet anvendes nu ofte om de steder i en å, hvor vandet har gravet sig dybest. (Kålund, I, 167)
Fljót (Foto: wikimedia)
 OOOOOOOO
OOOO flói: større havbugt
  • Større fjord eller havbugt, også sumpet marskområde.
  • Foruden at betyde en bred havbugt, kan flói også betegne flade, sumpige strækninger, mosestrøg. (Kålund, I, 173, 628).
Flói (Foto: clm)
 OOOOOOOO
OOOO foss: vandfald, fos
Foss (Foto: clm)
 OOOOOOOO
OOOO gerði: gærde, hegn
  • Indhegning, stengærde.
  • Indhegnet jordstykke.
  • Fx.: »þrælsgerði«: "Ved sådanne »trællegærder« kan vel ikke menes andet end pletter, der af vedkommende gårdsherre var overladt trællene til opførelse af deres bollger, og som både på grund af bygningernes ubetydelighed og bebyggelsens mere foreløbige karakter ikke kunde sættes i klasse med almindelige afbyggersteder eller husmandspladser." (Kålund, II, 74)
Gerði (Foto: clm)
 OOOOOOOO
OOOO geysir: geiser, springkilde
  • "Navnet Geysir er til forskellig tid bleven tillagt forskellige berømte springkilder på Island; oversat betyder det »den fremstyrtende, stærkt sprudlende«." (Kålund, I, 74)
Geysir (Foto: clm)
 OOOOOOOO
OOOO gil: bjergkløft
  • Kløft, klippekløft, bjergkløft. Heraf afledt gilsbotn: kløftens bund.
Gil (Foto: clm)
 OOOOOOOO
OOOO gjá: sprække, kløft
  • Spalte, kløft, klippekløft, revne i jorden eller landskabet. Afledt heraf: gjár-barmr ɔ: randen af en klippekløft.
Gjá (Foto: clm)
 OOOOOOOO
OOOO gljúfr: kløft mellem høje, stejle klipper
  • Især hvis en flod falder igennem. I flertal om de klipper eller stene, som på begge sider indeslutter en fjeldkløft (gil).
Gljúfr (Foto: clm)
 OOOOOOOO
OOOO grandi: sandrev
  • Smal bakkeformet landstrimmel; højt rev. Sandbanke i eller under vandet (af grand i betydning af sandkorn, småt grus).
Grandi (Foto: wikimedia)
 OOOOOOOO
OOOO háls: højderyg
  • Højderyg ved langstrakte fjelde (i modsætning til tinder), ås, bjergpas.
  • "Således kaldes langagtige smalle højdedrag." (Kålund, I, 29)
Háls (Foto: clm)
 OOOOOOOO
OOOO hamarr: klippeblok, sten
  • Klippeblok, stejl klippeside, fremspringende klippe, fjeldhammer.
  • Stor sten
Hamarr (Foto: clm)
 OOOOOOOO
OOOO haugr: høj
  • Høj, (oftest menneskeskabt).
  • Gravhøj.
  • Bunke, dynge.
  • I forbindelse med hedensk tro: offerhøj, troldhøj.
Haugr (Foto: clm)
 OOOOOOOO
OOOO heiði: hede, højslette
  • Hede på fjeldet, udyrket, skovløst landområde.
  • "Ved hede forstår man ... på Island noget temlig forskelligt fra i Danmark. Til det danske begreb hede svarer nærmest ordet mo (mór, sædvanlig brugt i flertal móar); for det islandske ord hede (heiði, ældre form heiðr) er vel også det udstrakte, øde, ubeboede ejendommeligt, men man forbinder tillige hermed altid mere eller mindre forestillingen om en fra bygden fuldstændig fjærnet og over denne hævet højslette, hvorfor også så godt som alle større heder er mere eller mindre farlige at berejse, eller endogså ganske ufarbare, undtagen i sommertiden, på grund af de der sædvanlige snestorme og uvejr. Stundum er den islandske hede en temlig flad af lyng- og mosgroede tuer opfyldt strækning, hvortil man ved en jævn stigning af egnen temlig umærkelig når op; men oftest tager heden sig ud i afstand som en sammenhængende fjældmasse, op på hvilken man først når efter en stejl opstigning. Er man først nåt herop, bliver rigtignok udsigten igen mere hjemlig; man har for sig udstrakte, mere eller mindre bølgeformige flader, hvor lave højdedrag — der ofte i virkeligheden er toppen af høje fjælde — lukker udsigten og ikke lader en ane, at man befinder sig højere end sædvanlig. Til den første slags heder hører Mosfellshede, til den sidste Helleshede." (Kålund, I, 66.)
Heiði (Foto: clm)
 OOOOOOOO
OOOO hellir: klippehule
  • Bjerghule, hule, grotte.
Hellir (Foto: clm)
 OOOOOOOO
OOOO hérað: herred, bebygget område [retslig-administrativ betegnelse]
  • Bygd, bebygget område (vs. ødemark, højland, skov). Bygd = beboet område og bygd som jur. størrelse falder ofte sammen. (ONP: herað)
  • (Jur.) område (i Island og Norge) forbundet i tingfællesskab, ‘hreppr’, ‘fjórðungr’, herred.
  • Også egn, region, landsdel, provins.
Island (Kort: Abraham Ortelius)
 OOOOOOOO
OOOO hjalli: klippeafsats
  • Klippeafsats, terrasse/hylde på bjergside.
Hjalli (Foto: clm)
 OOOOOOOO
OOOO hlið: fjeldside
  • Bjergskråning, li.
Hlið (Foto: clm)
 OOOOOOOO
OOOO hnúkr, hnjúkr: fjeldtop
  • Afrundet fjeld
  • Toppen af et fjeld eller en bakke
  • Klippeknude
Hnúkr (Foto: clm)
 OOOOOOOO
OOOO hóll (= hváll): høj, bakke
  • Rund høj af jord eller sand.
Hóll (Foto: Magnús Þór Magnússon)
 OOOOOOOO
OOOO holt: højtliggende stengrund
  • Tør, ufrugtbar højtliggende stengrund (ofte træbevokset).
  • "Skaldede banker bedækkede med klippeblokke og større og mindre sten." (Kålund, I, 14)
Holt (Foto: clm)
 OOOOOOOO
OOOO hóp: strandsø
  • Lille sø ud mod havet.
Hóp (Foto: wikimedia)
 OOOOOOOO
OOOO hraun: lavaområde, ødemark
  • Stenet, ufrugtbart område, stenørken, ødemark (undertiden kan det ikke afgøres, om der er tale om lavamark eller stenørken).
  • Lava, landområde dækket med størknet lava, lavamark.
Hraun (Foto: clm)
 OOOOOOOO
OOOO hreppr: "landkommune" [retslig-administrativ betegnelse]
  • Hreppr: (jur.) (især i Island) retslig-administrativ geogr. enhed (bestående af mindst 20 bemidlede bønder til varetagelse af sociale foreteelser som fattigforsorg og indbyrdet forsikring ved skader), landkommune, bygd (cf. fjórðungr sb. m., herað sb. n.) (ONP: hreppr)
Island (Kort: Niels Horrebow)
 OOOOOOOO
OOOO hvammr: lavning
  • Lavning i landskabet, (lille) dal.
  • Dalfure.
Hvammr (Foto: wikimedia)
 OOOOOOOO
OOOO hverfi: bygd
  • Bygd, (afgrænset) område.
  • "En større gård med en del derfra udparcellerede gårde tæt omkring sig." (Kålund, I, 44)
  • Bygdelav
  • Lavtliggende sted.
Hverfi (Foto: wikimedia)
 OOOOOOOO
OOOO hverr: varm kilde
  • Varm kilde, kilde med kogende vand. Afledt heraf: hverr-vatn: vand fra en sådan kilde.
  • "På Island inddeler man de varme kilder i to slags hverar og laugar : hvererne er de hedeste, stærkt kogende, hvor det boblende og sydende vand i reglen sprutter eller kastes mere eller mindre i vejret, men selv laugerne ville om end ikke kogende, dog være altfor hede til umiddelbart at kunne benyttes." (Kålund, I, 50f.)
  • Opr.: Kedel, kar.
Hverr (Foto: clm)
 OOOOOOOO
OOOO höfði: høfde
  • Høj og brat klippe, som rager frem ligesom et næs eller en odde rager frem i vandet.
  • Forbjerg, som strækker sig ud i en dal eller på en slette.
Höfði (Foto: clm)
 OOOOOOOO
OOOO höfn: havn
  • Sted hvor skibe kan lægge til land, naturlig eller bygget havn, havneplads.
Höfn (Foto: clm)
 OOOOOOOO
OOOO jökull: jøkel, gletsje
  • Ismasse, isfjeld, iskappe, bræ.
Jökull (Foto: clm)
 OOOOOOOO
OOOO jörð: jord, land
  • Om jord som ejendom: jordejendom, jordstykke, jordlod, gård
  • Agerjord, mark, græsgang
  • Om jord som sted for de døde: grav, gravsted
Jörð (Foto: clm)
 OOOOOOOO
OOOO kelda: kilde, sump, morads
  • Kilde. — Vellandi k. kogende, varm Kilde.
  • Kjær, Sump, Morads.
Kelda (Foto: clm)
 OOOOOOOO
OOOO kleif: klippebakke
  • Stejl bakke hvorpå man med besvær kan nå en bjerghøjde.
  • "Brink, Klippebakke; i pl. kleifar en langstrakt Brink el. Klippebakke, Klippevæg med lavere Steder imellem el. gjennembrudt med Klöfter." (Oldnordisk Ordbog)
Kleif (Foto: wikimedia)
 OOOOOOOO
OOOO klettr: klippe
  • Enlig klippe, som rager op i landskabet eller i havet, fritstående klippesøjle.
Klettr (Foto: clm)
 OOOOOOOO
OOOO kot: hytte
  • Ringe og uanselig hytte.
Kot (Foto: clm)
 OOOOOOOO
OOOO kvísl: lille elv
  • Mindre forgrening af en å eller flod.
Kvísl (Foto: clm)
 OOOOOOOO
OOOO laug: udendørs vandbassin
  • Udendørs bassin med vand fra en varm kilde, hvori der bades og vaskes tøj.
  • Eksempel: Snorralaug, Snorres bassin.
Laug (Foto: clm)
 OOOOOOOO
OOOO lón: lagune
  • Lagune, hvor vandet så at sige står stille, så vandspejlet er blankt.
Lón (Foto: clm)
 OOOOOOOO
OOOO lækr: bæk
  • Bæk, lille vandløb. Afledt heraf: lækjargil: kløften hvori en bæk løber.
Lækr (Foto: wikimedia)
 OOOOOOOO
OOOO melr: sandbanke
  • Grus- eller sandbanke, sandslette, sandskrænt
  • "Flade grusmarker." (Kålund, I, 14)
  • Marehalm
Melr (Foto: wikimedia)
 OOOOOOOO
OOOO mór: hede
  • Hedeområde hvor kun mos eller lyng vokser.
Mór (Foto: wikimedia)
 OOOOOOOO
OOOO múli: fjeldmasse
  • Høj og bred, afrundet fjeldmasse, som rager op enten i havet eller på en flade, så den hæver sig over sine omgivelser.
Múli (Foto: wikimedia)
 OOOOOOOO
OOOO mýri, mýrr: sump
  • Sumpgrund, mose, morads
Mýri (Foto: wikimedia)
 OOOOOOOO
OOOO mörk: skov, skovegn
  • Skovbevokset område
Mörk (Foto: clm)
 OOOOOOOO
OOOO nes: næs
  • Næs, halvø
Nes (Foto: wikimedia)
 OOOOOOOO
OOOO óss: munding
  • Munding, fx flodmunding.
Óss (Foto: wikimedia)
 OOOOOOOO
OOOO sandr: sandstrækning
  • Sand, sandørken, sandslette.
  • Sandstrand
Sandr (Foto: wikimedia)
 OOOOOOOO
OOOO sel: sæter, sæterhytte
  • "Sæterhytte hvor man holder malkefårene og køerne til fjeldgræsningen om sommeren." (Jónsson)
Sel (Foto: wikimedia)
 OOOOOOOO
OOOO skáli: hus, stuehus
  • Hovedbygningen på en gård.
  • Kan også betyde stue, storstue, hallen, hvor der blev spist, drukket og sovet.
Skáli (Foto: clm)
 OOOOOOOO
OOOO skarð: "skår", bjergkløft
  • Brat fordybning i en fjeldryg eller mellem to fjelde. Indhak i et fjeld.
  • Kan også betyde pas, passage, bjergpas.
Skarð (Foto: clm)
 OOOOOOOO
OOOO skeið: flad strækning
  • Sandstrækning, fx. strandbred.
  • "Egl. løbebane, flad og jævn strækning, hvor man kan lade hestene strække ud (skeiða)." (Kålund, I, 80)
Skeið: (Foto: Wikimedia)
 OOOOOOOO
OOOO skógr: skov
  • Selv om skovvæksten på Island har været større og mere udbredt i landnamstiden, har den også dengang været sparsom og fattig.
Skógr (Foto: clm)
 OOOOOOOO
OOOO skriða: skred
  • Jordskred, sneskred.
  • Skråbakker af jord/grus opstået ved skred.
Skriða (Foto: wikimedia)
 OOOOOOOO
OOOO staðr (staðir): sted
  • Det neutrale ord for et "sted".
  • En gård blev ofte opkaldt efter ejeren fx Erik den Rødes gård: Eiríksstaðir
  • Stad, by
Staðr (Eiríksstaðir) (Foto: clm)
 OOOOOOOO
OOOO sveit: bygd
  • Bygd, landdistrikt, opland.
  • Også flok eller hob af mennesker.
Sveit (Foto: wikimedia)
 OOOOOOOO
OOOO tjörn: lille indsø
  • Lille sø, indsø.
Tjörn (Foto: clm)
 OOOOOOOO
OOOO tún: det nærmeste jordstykke omkring en gård.
  • Indhegnet plads omkring en gård og dens bygninger, indhegnet og dyrket græsmark ved en gård, "hjemmemarken".
  • Gårdsplads.
Tún (Foto: clm)
 OOOOOOOO
OOOO tunga: tange.
  • Landtange.
  • "Den sædvanlige betegnelse for en mellem to sammenløbende åer indesluttet odde." (Kålund, I, 167)
Tunga (Foto: clm)
 OOOOOOOO
OOOO urð: sten efter et skred.
  • Sten- og grusbanke fra et stenskred.
Urð (Foto: wikimedia)
 OOOOOOOO
OOOO vaðall (vaðill): vadested.
  • Lavt vand, hvor man kan vade over, fx et sted hvor en flod kan krydses.
Vaðall (Foto: wikimedia)
 OOOOOOOO
OOOO varða: varde.
  • Varde, pyramide- eller kegleformet stendynge som opsættes som pejlemærke.
Varða (Foto: clm)
 OOOOOOOO
OOOO vatn: vand, sø.
  • Eksempler: þingvallavatn, Ljósavatn, Mývatn
Vatn (Foto: clm)
 OOOOOOOO
OOOO vík, vágr: vig.
  • Vig eller bugt, som går ind i landet. (Betydningen af de to ord er sammenfaldende).
Vík (Foto: clm)
 OOOOOOOO
OOOO völlr (vellir): slette.
  • Mark, slette, grund, jord i almindelighed.
  • Svarer til den gamle og oprindelige betydning af det danske ord vold: et græsbevokset areal, (græs)mark, slette.
Völlr (Foto: wikimedia)
 OOOOOOOO




Kilder:

Kristian Kålund: Bidrag til en historisk-topografisk Beskrivelse af Island
Ordbog over det norrøne prosasprog (ONP)
J. Fritzner: Ordbok over det gamle norske sprog
Eiríkur Jónsson: Oldnordisk ordbog
L. Heggstad, F. Hødnebø, E. Simensen: Norrøn Ordbok
R. Cleasby, G. Vigfusson: An Icelandic-English Dictionary
Geir T. Zoega: A Concise Dictionary of Old Icelandic


Hentet fra «http://heimskringla.no/index.php?title=Naturbetegnelser&oldid=26148»