Stranda syssel (K.Kålund)
| Velg språk | Norrønt | Islandsk | Norsk | Dansk | Svensk | Færøysk |
|---|---|---|---|---|---|---|
| Denne teksten finnes på følgende språk ► |  |
Detaljeret kort på dette link: Landmælingar Íslands
historisk-topografisk
beskrivelse af
Island
(Stranda sýsla)
[Indbyggerantal c. 1700]
Stranda syssel omfatter den lange, men smalle og tyndt befolkede kyststrækning, som fra Gejrolvagnup når, i sydøstlig og sydlig retning, lige til bunden af Hrutafjord. Det udgør kun seks hrepper og er nu delt mellem fire præster. Af sognene har det nordligste, Ånæs (Árness) sogn, uden sammenligning den betydeligste udstrækning. Dette, der tillige udgør én hrepp, vil det måske være passende at betragte for sig først. For dette sogns større nordlige halvdels vedkommende er forholdene omtrent de samme som på de hidtil omtalte «Strande«; der findes her kun ganske enkelte gårde med lang afstand mellem hver og uden nogen indbyrdes forbindelse, da de mellemliggende fjælde er så at sige ufremkommelige — nord for Trekyllisvigen, siger sognebeskrivelsen, kan man selv om somren næppe komme med heste fra den ene gård til den anden. Af gårdene er Skjalda- (nu Skjaldar-)bjarnarvig (— vík) den nordligste; den ligger ved vigen af samme navn, som skærer sig ind straks østen for Gejrolvsgnup; i sognebeskrivelsen roses gårdens land overordenlig, fårene f. eks. skal her malke vidunderlig meget og længe. I Skjaldabjarnarvig bosatte sig den tidligere omtalte Skjalda-Bjørn; han var en vældig viking ved navn Hellu-Bjørn, der fik benævnelsen Skjalda-Bjørn, fordi han på sin landnamsfærd førte et aldeles skjoldbesat skib til Island, med hvilket han landede i Bjarnarfjord (— fjörðr). Bjarnarfjord er en smal, lille fjord sydøst for Skjaldabjarnarvig. Vigens østlige begrænsning udgøres af en tange, hvorpå der ligger tre banker eller høje, kaldte »Þúfur« (ɔ: tuer), i den ene af disse ligger i følge sagnet hans skib, i den anden hans gods, i den tredje han selv. — En mils vej øst for Bjarnarfjord ligger Drángar; fra denne gård ligger en vej i sydvestlig retning over østerenden af Drangajøkel ned til Skjaldfannardal på Langadalsstranden (Isf.); den skal kun kunne befares midt om somren, og benyttes som tidligere anført mest af folk fra Isefjordsdybet, når de hente drivtømmer. Om Erik den røde, Grønlands senere opdager og bebygger, og hans fader Torvald siges det, at de ved ankomsten til Island fra Norge tog land på Hornstrandene og boede på Drangar, hvorfra så Erik senere efter faderens død flyttede til Haukadal (D.). — Sydøst for gården Drangar strækker Drangafjæld, et af denne egns højeste og værste fjælde, sig frem mod søen; længst ude mod søen hæver sig i en række op fra fjældet de syv dranger, den ene bag ved den anden. Det er høje fjældtinder, der aftage i størrelse undtagen den yderste, som er megei høj; på to steder kan de mellemliggende kløfter eller pas (skörð) passeres; også længere inde fører en vej over fjældet [1].
Fodnoter
- ↑ Disse »drangar« må den oftere nævnte Dránga jökull skylde sit navn; denne Islands nordligste storjøkel når ligesom Glåma en højde af hen ved 3000 f.
