Tord aff Haffsgaard oc Tosse Greffue

Velg språk	Norrønt	Islandsk	Norsk	Dansk	Svensk	Færøysk
Denne teksten finnes på følgende språk ►

Anders Sørensen Vedel

Dansk folkedigtning
Tor af Havsgård

Tord aff Haffsgaard oc Tosse Greffue

It Hundrede udvaalde
Danske Viser
af Anders Sørensen Vedel,
1591

1.

Det vaar Tord aff Haffsgaard,

rider offuer de grøne Enge:

Der tabte hand sin Hammer aff Guld,

oc borte vaar den saa lenge.

Saa vinder mand Suerckind.

2.

Det vaar Tord aff Haffsgaard,

hand taler til Broder sin:

Du skalt fare til Nordness Field,

oc liuse effter Hammer min.

3.

Det vaar Locke Leiemand,

setter sig vdi Fædre Ham:

Saa fliffuer hand til Nordnes Field,

alt offuer det salte Vand.

4.

Mit vdi den Borgegaard,

oc der agselet hand sin Skind:

Saa ganger hand i Høyeloft,

for læden tosse Greffue ind.

5.

Vær vel kommen Locke Leiemand,

du vær vel kommen her:

Hure stander til vdi Haffsgaard,

oc hure stander Landet der.

6.

Vel stander til paa Haffsgaard,

oc vel stander Landet der:

tord haffuer sin Hamer mist,

derfaare da kommer ieg her.

7.

Icke fanger Tord sin Hammer igien,

du føre hannem saa for Ord:

Vnder Femtan Faffne oc Firetiue,

der ligger hand graffuen i Jord.

8.

Icke fanger Tord sin Hammer igien,

end siger ieg dig saa:

Met minde i giffue mig Jomfru Fridleffsborg,

met alt det Gods i aa.

9.

Det vaar Locke Leiemand,

setter sig vdi Fædre Ham:

Saa fløg hand tilbage igien,

alt offuer det salte Vand.

10.

Mit vdi den Borgegaard,

der Agseler hand sit Skind:

Saa gaar hand vdi Borgestue,

for kiæriste Broder sin.

11.

Icke fanger du din Hammer igien,

der maa du lide paa:

Met minde hand fanger Jomfru Fridleffsborg,

oc alt det Gods wi aa.

12.

Der til suared den stolte Jomfru,

paa Bencken som hun sad:

I giffue mig helder en Christen Mand,

end denne her Trold saa læd.

13.

Da ville wi tage vor gamle Fader,

saa vel wi børste hans Haar:

Føre wi hannem til Nordnes Field,

for mig hand Brud fremgaar.

14.

Førde de denne gamle vnge Brud,

førde hende i Bryllups Gaard:

Det maa ieg for sanden sige,

der vaar ey Guld for Lægeren spard.

15.

Saa toge de den væne Brud,

sette hinde paa Brudebenck:

Faare da gick hand Tosse Greffue,

hannem lystet for Bruden at skencke.

16.

Femtan Oxe Kroppe dem aad hun op,

der til Trediue Suine flycke:

Siu hundrede Brød hendis maaltid vaar,

førend hun begered at dricke.

17.

Vel Tolff Lester Øll dem drack hun vd,

førend hun kunde tørsten slycke:

End drack hun vd den Hanckeballie,

saa tog hun til at hicke.

18.

Tosse Greffue gaar at Gulffuit frem,

sine Hender monne hand vride:

Hueden er oss den vnge Brud,

hun vil saa megit æde.

19.

tosse Greffue taler til Kelder Suend,

forsømme du Tappen icke:

Her haffuer giest saa vnderlig en Brud,

saa meget vil hun dricke.

20.

Suared det liden Locke,

oc smiler hand vnder Skind:

I Otte Dage haffuer hun icke ædt,

saa saare da stunder hun hiem.

21.

Melte det læden Tosse Greffue,

oc saa tog hand paa:

I kalde mig at de Taffel Suenne,

bede dem for mig ind gaa.

22.

I hente mig ind den Hammer aff Guld,

ieg vil den gierne ombære:

Kand ieg ellers ved Bruden skillies,

enten for Skam eller ære.

23.

Otte da vaare de Kemper,

som Hammeren bare ind paa Træ:

Saa lagde de den saa snildelig,

tuert offuer Brudens Knæ.

24.

Det da vaar den vnge Brud,

tog Hammeren i sin Haand:

Det vil ieg for Sanden sige,

hun vende den som en Vaand.

25.

Først da slog hun Tosse Greffuen,

den Trold baade læd oc lang:

Saa slog hun de andre smaa Trolde,

at dørren den giordis dem trang.

26.

Sorgfulde vaare de Geste,

oc alle de Nordnes Mend:

De finge Hug oc Dødelige Saar,

der aff saa blegnedis Kind.

27.

Det vaar Locke Leiemand,

monne sig saa vel omtencke:

Nu ville wi fare hiem til vort Land,

oc spone vor Fader en Encke.

Saa vinder hand Suerckind.