Nornernes Fødsel (NFSG)
Hopp til navigering
Hopp til søk
Naturlyrik og romantik
| Velg språk | Norrønt | Islandsk | Norsk | Dansk | Svensk | Færøysk |
|---|---|---|---|---|---|---|
| Denne teksten finnes på følgende språk ► |
N. F. S. Grundtvigs
Poetiske Skrifter
Bind 1
København, 1880.
Nornernes Fødsel
N. F. S. Grundtvig
[Nordens Mytologi 1808, S. 38-40. Optrykt i Kvædlinger 1815, S. 43-46, med den Bemærkning: "Dette Vers er ældre end alle de forrige[1] eller i det mindste jævnaldrende med Maskeradeballet".]
- 1. Fra højbygte Himle,
- Fra guldtakte Gimle
- Saa Alfader ned.
- Paa yndige Sletter
- Gik Aser med Jætter
- I syndige Fred.
- 2. Nedstyrter, udsletter
- De syndfulde Jætter!
- Saa Alfader bød.
- Men troløse glemme
- De Alfaders Stemme,
- Og Jætternes Død.
- 3. De Hamre nedfalde,
- Og Slagene gjalde
- I gnistefuld Damp;
- Men Aser ej hvæsse
- I rygende Esse
- De Sværde til Kamp.[2]
- 4. Af Guldet de smede
- De Ringe saa brede[3]
- Til Jættemø'rs Arm.
- I blomstrende Enge
- De rede sig Senge
- Ved Jættemø'rs Barm.
- 5. Af Fjældet udslide
- De Marmoret hvide
- Sig hæver en Borg
- Paa Hynderne bløde,
- De glemme al Brøde
- De kende ej Sorg.
- 6. Af Vrede da brændte
- Alfader, og vendte
- Sit Øje fra Jord.
- Det sortner, det gjalder,
- Og Hornet omfalder
- Paa Asernes Bord.
- 7. De blegne, de skue
- Mod Himmelens Bue
- Den rødmer som Blod,
- Det syder, det kvælder
- En Kilde udvælder
- Af Ygdrasils Rod.
- 8. Nu Solen fremluer,
- Og glad sig beskuer
- I spejlklare Sø.
- Af Evigheds-Svøbet
- Udstiger trekløvet,
- Treenige Mø.
- 9. Urd, Verand, og Skulde
- De Strænge, de hulde,
- Som styre hver Old,
- Let danse hen over
- De trillende Vover
- Med Griffel og Skjold.
- 10. Da riste, da synge[4]
- De Søstre i Klynge
- Et underligt Kvad:
- (Til Nornernes Sange
- Da lytte saa bange
- De Aser i Rad.)
Fodnoter
- ↑ Det er her Nr. 3, 5, 7, 11-14.
- ↑ Det skulde hedde:
Men Aser ej hærde
Sig blinkende Sværde
I Essen til Kamp. [Kvædl.] - ↑ Kvædling: Sig Ringene brede.
- ↑ Kvædl.: Nu riste, nu synge.
- ↑ Her er da den samme Daaresnak, som Naturfilosofferne føre: om et Liv, som udvikler sig af Død. Dog skal det mærkes, at det ej er det godes, men kun ondes Liv, Jættelivet, der tilskrives en saadan Oprindelse; og vist var det de gamle Hedninges Forestilling. [Kvædl.]
- ↑ Disse Linjer stande som Prøve paa den Stil, hvori jeg agter at gjenrejse Volas Tempel! [Mytol.]