Nornernes Fødsel (NFSG)

Fra heimskringla.no
Hopp til: navigasjon, søk
Velg språk Norrønt Islandsk Norsk Dansk Svensk Færøysk
Denne teksten finnes på følgende språk ► Dansk.gif
N.F.S Grundtvig (1783-1872)
Ill. Carsten Lyngdrup Madsen


Naturlyrik og romantik


N. F. S. Grundtvigs
Poetiske Skrifter

Bind 1

København, 1880.


Nornernes Fødsel

N. F. S. Grundtvig


[Nordens Mytologi 1808, S. 38-40. Optrykt i Kvædlinger 1815, S. 43-46, med den Bemærkning: "Dette Vers er ældre end alle de forrige[1] eller i det mindste jævnaldrende med Maskeradeballet".]


1. Fra højbygte Himle,
Fra guldtakte Gimle
Saa Alfader ned.
Paa yndige Sletter
Gik Aser med Jætter
I syndige Fred.


2. Nedstyrter, udsletter
De syndfulde Jætter!
Saa Alfader bød.
Men troløse glemme
De Alfaders Stemme,
Og Jætternes Død.


3. De Hamre nedfalde,
Og Slagene gjalde
I gnistefuld Damp;
Men Aser ej hvæsse
I rygende Esse
De Sværde til Kamp.[2]


4. Af Guldet de smede
De Ringe saa brede[3]
Til Jættemø'rs Arm.
I blomstrende Enge
De rede sig Senge
Ved Jættemø'rs Barm.


5. Af Fjældet udslide
De Marmoret hvide
Sig hæver en Borg
Paa Hynderne bløde,
De glemme al Brøde
De kende ej Sorg.


6. Af Vrede da brændte
Alfader, og vendte
Sit Øje fra Jord.
Det sortner, det gjalder,
Og Hornet omfalder
Paa Asernes Bord.


7. De blegne, de skue
Mod Himmelens Bue
Den rødmer som Blod,
Det syder, det kvælder
En Kilde udvælder
Af Ygdrasils Rod.


8. Nu Solen fremluer,
Og glad sig beskuer
I spejlklare Sø.
Af Evigheds-Svøbet
Udstiger trekløvet,
Treenige Mø.


9. Urd, Verand, og Skulde
De Strænge, de hulde,
Som styre hver Old,
Let danse hen over
De trillende Vover
Med Griffel og Skjold.


10. Da riste, da synge[4]
De Søstre i Klynge
Et underligt Kvad:
(Til Nornernes Sange
Da lytte saa bange
De Aser i Rad.)


11. "Vi vare, da Livet
"Blev taget, blev givet,
"Udvælded af Død. [5]
"Det Tagne skal stivne
"Det misbrugte givne
"Skal renses i Død." [6]


Fodnoter

  1. Det er her Nr. 3, 5, 7, 11-14.
  2. Det skulde hedde:
    Men Aser ej hærde
    Sig blinkende Sværde
    I Essen til Kamp. [Kvædl.]
  3. Kvædling: Sig Ringene brede.
  4. Kvædl.: Nu riste, nu synge.
  5. Her er da den samme Daaresnak, som Naturfilosofferne føre: om et Liv, som udvikler sig af Død. Dog skal det mærkes, at det ej er det godes, men kun ondes Liv, Jættelivet, der tilskrives en saadan Oprindelse; og vist var det de gamle Hedninges Forestilling. [Kvædl.]
  6. Disse Linjer stande som Prøve paa den Stil, hvori jeg agter at gjenrejse Volas Tempel! [Mytol.]