Ardiaq stævner Úpĩnguaq (Rosing)
| Velg språk | Norrønt | Islandsk | Norsk | Dansk | Svensk | Færøysk |
|---|---|---|---|---|---|---|
| Denne teksten finnes på følgende språk ► |  |
Temaside: Grønlandsk religion og mytologi
Ardiaq stævner Úpĩnguaq
Sagn og saga fra Angmagssalik
Jens Rosing
Endnu var Ardiaq ikke tilfreds. Nauja lå hjemme så afkræftet, at han intet kunne foretage sig.
Ardiaq fløj nu sammen med to andre hjælpeånder, den næseløse Tâmângivaq og en gammel dværg ved navn Nujâke.
Da de var kommet ind i Úpĩnguaqs hus, satte de sig over for ham.
Ardiaq tog til orde og sagde: »Vores herre, som vi plejer at opsøge, blev strejfet af din Ajúmâq, hvorved han ellers mistede livet«.
Úpĩnguaq blev urolig: »Er I kommet for at hævne ham?«
Tâmângivaq brød ind: »Også du skal føle smerte ved dit åndedræts afslutning«.
Derpå sprang de to på hinanden og brødes voldsomt. Kæmpen Úpĩnguaq syntes i starten at have truffet sin overmand i den næseløse Tâmângivaq.
Men da Úpĩnguaq strammede sig an, viste det sig hurtigt, at Tâmângivaq alligevel ikke magtede ham.
Den gamle Nujâke blev grebet af kamplyst, og idet han sprang frem til undsætning for Tâmângivaq råbte han: »Skal jeg gamling nøjes med at glo?«
Nu, da der var to om Úpĩnguaq, blev slagsmålet voldsomt. Úpĩnguaq var virkelig i knibe, og han råbte: »Når jeg er på fangst, plejer jeg altid at have ledsager. – Og så viser det sig, at jeg må kæmpe alene«.
En mand — endnu større end Úpĩnguaq – trådte frem på gulvet.
Men Úpĩnguaqs plejefar sagde til manden: »Når Úpĩnguaq laver sine skarnsstreger, kaster han altid skam over os. Du kan bare sætte dig og lade ham klare sit«.
Tâmângivaq og Nujâke hamrede løs på Úpĩnguaq med kraftige nævestød. Úpĩnguaq begyndte at vakle. Til sidst gik han i gulvet med et brag og var død.
Medens husfællerne lagde ham op på sidebriksen, forlod Ardiaq og hans kammerater huset.
Úpĩnguaqs kone gik hen og tog sin mands store legeme op i armene og bar ham ind på briksen. Hun hentede Úpĩnguaqs bjørneskindspels ind og gav ham den på som ligklædning.
Úpĩnguaqs plejefar byggede en grav til ham og lagde ham i den. Efter at have sunget en tryllesang over ham, forlod han liget.
Næste morgen gik plejefaderen ud til graven og fremsagde trylleformularer over Úpĩnguaqs døde legeme. Med korte mellemrum fortsatte han med tryllesange og trylleformularer.
Tâmângivaq og Nujâke havde forladt Úpĩnguaqs boplads, og de berettede for den syge Nauja, at »deroppe er det vanskeligt at få liv i Úpĩnguaq«.
Ardiaq blev alene tilbage for at holde øje med plejefaderens oplivningsforsøg over Úpĩnguaq. Langt om længe stod Úpĩnguaq op af graven, men han flygtede over hals og hoved i retning af Qilerseq.
Sikkert er han stadig på flugt.
Det var den glædelige nyhed, Ardiaq kunne bringe sin herre, Nauja.
Kilde
Jens Rosing: Sagn og saga fra Angmagssalik, s. 211, København, 1963.
Næste kapitel ►
