Samiske trommer – Trommeskindenes motiver

Fra heimskringla.no
Revisjon per 14. jun. 2026 kl. 14:24 av Carsten (diskusjon | bidrag)
Hopp til navigering Hopp til søk
Velg språk Norrønt Islandsk Norsk Dansk Svensk Færøysk
Denne teksten finnes på følgende språk ► Dansk.gif


Manker no. 64
Temaside: Samisk religion og mytologi


Trommeskindenes motiver


Tor Gjerde
Samiske trommer

Gengivet på Heimskringla
efter aftale med forfatteren, 2026
Dansk oversættelse Carsten Lyngdrup Madsen


Siden er under opbygning


Aftegninger af trommeskindenes motiver

Et af de vigtigste aspekter ved de samiske trommer er de stærkt symbolske motiver på trommeskindet. På grund af mange trommers dårlige bevaringstilstand er disse ofte vanskelige eller umulige at studere ud fra fotografier og kan kun undersøges gennem omhyggeligt udførte tegninger med høj kontrast. Det eneste fuldstændige og præcise sæt af sådanne tegninger er det, som Ernst Manker udarbejdede til bind 2 af sin monografi om trommerne.

Da det næppe er muligt at diskutere motiverne nærmere uden at henvise til denne kilde, som ikke er let tilgængelig, har jeg – ikke uden betænkelighed – valgt at medtage dem her, dog uden den nummerering, der i Mankers værk forbinder hvert enkelt symbol med den indgående analyse, som udgør kernen i hans fremstilling. Tegningerne præsenteres ganske enkelt i den rækkefølge, Manker anvendte, og er opdelt i de tre kategorier rammetrommer, skåltrommer og rammetrommer med indadgående flange.

Efter de to første kategorier følger tegninger af trommer, som nu er gået tabt, samt tegninger, der hævder at forestille trommer, men som må betragtes som forfalskninger eller i bedste fald misforståede gengivelser.


Rammetrommer – hovedsagelig med sydsamisk dekorationsstil

Disse trommer er kendetegnet ved et centralt solkors (som dog mangler på én enkelt tromme) og et ubrudt bånd langs kanten. Derimod mangler de vandrette linjer, som i alle andre dekorationsstile opdeler trommefladen i særskilte felter. De enkelte figurer er typisk placeret på solkorsets arme, på det ydre bånd eller frit "svævende" mellem disse. Mindre lige eller svagt buede bånd, som danner grundlinje for yderligere figurer, kan enten svæve frit eller forgrene sig fra det ydre bånd, fra solkorset eller fra hinanden.

Solkorset er normalt udformet som en rombe med arme, der strækker sig ud i alle fire verdenshjørner. Dette motiv er sjældent forskudt fra midten i horisontal retning, men er ofte placeret markant under trommefladens geometriske centrum og mere sjældent over dette.

Endepunktet af den nederste arm er ofte udsmykket, i mange tilfælde med en slags åbning (måske en huleåbning). Ifølge ældre beskrivelser var dette udgangspunktet for den messingring eller det stykke rensdyrtak, som blev anbragt på trommeskindet, når trommen blev brugt til spådom. De eneste andre figurer, der almindeligvis findes på denne arm, er helligdagsmændene. Disse tre figurer (undertiden kun én eller to) er som regel de mest stiliserede af alle menneskefigurer og gengives ofte blot som enkle kors.

Også den øverste arms endepunkt er ofte udsmykket, men på andre måder end den nederste. En almindelig form er en kort tværstang, som danner en grundlinje, hvorpå én eller flere figurer er placeret i oprejst stilling. I øvrigt kan der ikke påvises nogen tydelig præference for orienteringen af de enkelte figurer.



Tegninger af tabte trommer


Tvivlsomme tegninger

Tegninger, som næppe repræsenterer autentiske trommer.



Skåltrommer – hovedsagelig med ume-, pite-, lule- og nordsamisk dekorationsstil

Disse trommer er kendetegnet ved en horisontal linje, som opdeler trommefladen i et mindre øvre og et større nedre felt. Ofte står tre eller flere gudefigurer på denne linje, mens et rensdyr "svæver" over dem. Enkelte andre figurer kan også forekomme frit svævende i dette område, og langs kanten af det øvre felt ses ofte bygningslignende strukturer, som muligvis forestiller boliger.

Det er anvendelsen af det nederste felt, der adskiller de fire undertyper inden for denne kategori. De umesamiske trommer har her et solkors ligesom de tilgrænsende sydsamiske trommer. De pitesamiske motiver har derimod en lodret skillelinje i midten, således at trommefladen opdeles i tre felter af omtrent samme størrelse. De lulesamiske trommer har igen en fremstilling af solen centralt placeret i det nedre felt, men her er den cirkelformet snarere end korsformet. De nordsamiske trommer har endnu en horisontal linje, som strækker sig over trommens fulde bredde, således opdeles fladen i tre rækker af cirka samme størrelse. En enkelt nordsamisk tromme, som undertiden betragtes som en selvstændig undertype (den eneste fra Finnmark), har både det øverste og det midterste felt yderligere opdelt af vandrette linjer, således at trommefladen får fem vandrette rækker – eller endnu flere, hvis man også medregner de delvise linjer.

Selv om det formentlig er en oversimplificering, synes det øverste felt på alle typer at repræsentere gudernes verden, mens menneskenes verden findes nedenfor. På de nordsamiske trommer er underverdenen fremstillet som en særskilt nederste række, mens den på de øvrige trommer udgør et mere begrænset område langs den nederste del af yderkanten.



Tegninger af tabte trommer


Tvivlsomme tegninger

Tegninger, som næppe repræsenterer autentiske trommer.


Flangetrommer – kemisamisk dekorationsstil

De to bevarede kemisamiske trommer har de to vandrette linjer til fælles med de nordsamiske trommer, men adskiller sig fra disse på en række punkter. Som rammetrommer med indvendig flange er de betydeligt større – faktisk de største af alle rammetrommerne.

Deres størrelse giver plads til en omsluttende kantbort, som ofte mangler på de mindre skåltrommer. Både denne bort og de horisontale linjer er udført som dobbeltlinjer med ornamentik mellem linjerne.

Et særligt kendetegn, som kun disse to trommer deler, er, at både kantborten og de vandrette linjer afbrydes dér, hvor de skærer den vertikale midterakse (som i øvrigt ikke er markeret på nogen anden måde).