Samiske trommer – Trommeskindenes motiver

Fra heimskringla.no
Revisjon per 14. jun. 2026 kl. 17:32 av Carsten (diskusjon | bidrag)
Hopp til navigering Hopp til søk
Velg språk Norrønt Islandsk Norsk Dansk Svensk Færøysk
Denne teksten finnes på følgende språk ► Dansk.gif


Manker no. 64
Temaside: Samisk religion og mytologi


Trommeskindenes motiver


Tor Gjerde
Samiske trommer

Gengivet på Heimskringla
efter aftale med forfatteren, 2026
Dansk oversættelse Carsten Lyngdrup Madsen


Siden er under opbygning


Aftegninger af trommeskindenes motiver

Et af de vigtigste aspekter ved de samiske trommer er de stærkt symbolske motiver på trommeskindet. På grund af mange trommers dårlige bevaringstilstand er disse ofte vanskelige eller umulige at studere ud fra fotografier og kan kun undersøges gennem omhyggeligt udførte tegninger med høj kontrast. Det eneste fuldstændige og præcise sæt af sådanne tegninger er det, som Ernst Manker udarbejdede til bind 2 af sin monografi om trommerne.

Da det næppe er muligt at diskutere motiverne nærmere uden at henvise til denne kilde, som ikke er let tilgængelig, har jeg – ikke uden betænkelighed – valgt at medtage dem her, dog uden den nummerering, der i Mankers værk forbinder hvert enkelt symbol med den indgående analyse, som udgør kernen i hans fremstilling. Tegningerne præsenteres ganske enkelt i den rækkefølge, Manker anvendte, og er opdelt i de tre kategorier rammetrommer, skåltrommer og rammetrommer med indadgående flange.

Efter de to første kategorier følger tegninger af trommer, som nu er gået tabt, samt tegninger, der hævder at forestille trommer, men som må betragtes som forfalskninger eller i bedste fald misforståede gengivelser.


Rammetrommer – hovedsagelig med sydsamisk dekorationsstil

Disse trommer er kendetegnet ved et centralt solkors (som dog mangler på én enkelt tromme) og et ubrudt bånd langs kanten. Derimod mangler de vandrette linjer, som i alle andre dekorationsstile opdeler trommefladen i særskilte felter. De enkelte figurer er typisk placeret på solkorsets arme, på det ydre bånd eller frit "svævende" mellem disse. Mindre lige eller svagt buede bånd, som danner grundlinje for yderligere figurer, kan enten svæve frit eller forgrene sig fra det ydre bånd, fra solkorset eller fra hinanden.

Solkorset er normalt udformet som en rombe med arme, der strækker sig ud i alle fire verdenshjørner. Dette motiv er sjældent forskudt fra midten i horisontal retning, men er ofte placeret markant under trommefladens geometriske centrum og mere sjældent over dette.

Endepunktet af den nederste arm er ofte udsmykket, i mange tilfælde med en slags åbning (måske en huleåbning). Ifølge ældre beskrivelser var dette udgangspunktet for den messingring eller det stykke rensdyrtak, som blev anbragt på trommeskindet, når trommen blev brugt til spådom. De eneste andre figurer, der almindeligvis findes på denne arm, er helligdagsmændene. Disse tre figurer (undertiden kun én eller to) er som regel de mest stiliserede af alle menneskefigurer og gengives ofte blot som enkle kors.

Også den øverste arms endepunkt er ofte udsmykket, men på andre måder end den nederste. En almindelig form er en kort tværstang, som danner en grundlinje, hvorpå én eller flere figurer er placeret i oprejst stilling. I øvrigt kan der ikke påvises nogen tydelig præference for orienteringen af de enkelte figurer.


  • Manker, no. 1
  • Manker, no. 2
  • Manker, no. 3
  • Manker, no. 4
  • Manker, no. 5
  • Manker, no. 6
  • Manker, no. 7
  • Manker, no. 8
  • Manker, no. 9
  • Manker, no. 10
  • Manker, no. 11
  • Manker, no. 12
  • Manker, no. 13
  • Manker, no. 14
  • Manker, no. 15
  • Manker, no. 16
  • Manker, no. 17
  • Manker, no. 18
  • Manker, no. 19
  • Manker, no. 20
  • Manker, no. 21
  • Manker, no. 22
  • Manker, no. 23
  • Manker, no. 24
  • Manker, no. 25
  • Manker, no. 26
  • Manker, no. 27
  • Manker, no. 28
  • Manker, no. 29
  • Manker, no. 30
  • Manker, no. 31
  • Manker, no. 32
  • Manker, no. 33
  • Manker, no. 34
  • Manker, no. 35
  • Manker, no. 36
  • Manker, no. 37
  • Manker, no. 38
  • Manker, no. 39
  • Manker, no. 40
  • Manker, no. 41
  • Manker, no. 42
  • Bindaltrommen


Tegninger af tabte trommer

  • Forbus 1727
  • Jessen 1767
  • Leem 1767
  • Olsen 1884


Tvivlsomme tegninger

Tegninger, som næppe repræsenterer autentiske trommer.


  • Negri 1700
  • Von Hogguer 1828
  • Friis 1871, 2


Skåltrommer – hovedsagelig med ume-, pite-, lule- og nordsamisk dekorationsstil

Disse trommer er kendetegnet ved en horisontal linje, som opdeler trommefladen i et mindre øvre og et større nedre felt. Ofte står tre eller flere gudefigurer på denne linje, mens et rensdyr "svæver" over dem. Enkelte andre figurer kan også forekomme frit svævende i dette område, og langs kanten af det øvre felt ses ofte bygningslignende strukturer, som muligvis forestiller boliger.

Det er anvendelsen af det nederste felt, der adskiller de fire undertyper inden for denne kategori. De umesamiske trommer har her et solkors ligesom de tilgrænsende sydsamiske trommer. De pitesamiske motiver har derimod en lodret skillelinje i midten, således at trommefladen opdeles i tre felter af omtrent samme størrelse. De lulesamiske trommer har igen en fremstilling af solen centralt placeret i det nedre felt, men her er den cirkelformet snarere end korsformet. De nordsamiske trommer har endnu en horisontal linje, som strækker sig over trommens fulde bredde, således opdeles fladen i tre rækker af cirka samme størrelse. En enkelt nordsamisk tromme, som undertiden betragtes som en selvstændig undertype (den eneste fra Finnmark), har både det øverste og det midterste felt yderligere opdelt af vandrette linjer, således at trommefladen får fem vandrette rækker – eller endnu flere, hvis man også medregner de delvise linjer.

Selv om det formentlig er en oversimplificering, synes det øverste felt på alle typer at repræsentere gudernes verden, mens menneskenes verden findes nedenfor. På de nordsamiske trommer er underverdenen fremstillet som en særskilt nederste række, mens den på de øvrige trommer udgør et mere begrænset område langs den nederste del af yderkanten.


  • Manker, no. 45
  • Manker, no. 46
  • Manker, no. 47
  • Manker, no. 48
  • Manker, no. 49
  • Manker, no. 50
  • Manker, no. 51
  • Manker, no. 52
  • Manker, no. 53
  • Manker, no. 54
  • Manker, no. 55
  • Manker, no. 56
  • Manker, no. 57
  • Manker, no. 58
  • Manker, no. 59
  • Manker, no. 60
  • Manker, no. 61
  • Manker, no. 62
  • Manker, no. 63
  • Manker, no. 64
  • Manker, no. 65
  • Manker, no. 66
  • Manker, no. 67
  • Manker, no. 68
  • Manker, no. 69
  • Manker, no. 70
  • Manker, no. 71


Tegninger af tabte trommer

  • Huitlok 1642
  • Sheen 1671.jpg
    Sheen 1671
  • Rudbeck d.æ. 1689, 1
  • Rudbeck d.æ. 1689, 2

Tvivlsomme tegninger

Tegninger, som næppe repræsenterer autentiske trommer.


  • Schefferus 1673
  • Rudbeck d.æ. 1689, 3
  • Rudbeck d.æ. 1689, 4
  • Rudbeck d.æ. 1689, 5
  • Wegelius 1754


Flangetrommer – kemisamisk dekorationsstil

De to bevarede kemisamiske trommer har de to vandrette linjer til fælles med de nordsamiske trommer, men adskiller sig fra disse på en række punkter. Som rammetrommer med indvendig flange er de betydeligt større – faktisk de største af alle rammetrommerne.

Deres størrelse giver plads til en omsluttende kantbort, som ofte mangler på de mindre skåltrommer. Både denne bort og de horisontale linjer er udført som dobbeltlinjer med ornamentik mellem linjerne.

Et særligt kendetegn, som kun disse to trommer deler, er, at både kantborten og de vandrette linjer afbrydes dér, hvor de skærer den vertikale midterakse (som i øvrigt ikke er markeret på nogen anden måde).


  • Manker, no. 43
  • Manker, no. 44



Oversigt over bevarede trommer


No. Type Oprindelse Først kendt Placering
1 rammetromme Lycksele, Sverige 1688 Statens historiska museer, Nordiska museet, Stockholm
2 rammetromme Åsele, Sverige Statens historiska museer, Nordiska museet, Stockholm
3 rammetromme Åsele, Sverige Statens historiska museer, Nordiska museet, Stockholm
4 rammetromme Åsele, Sverige Statens historiska museer, Nordiska museet, Stockholm
5 rammetromme Sydsamisk, Norge eller Sverige Ethnologisches Museum, Berlin
6 rammetromme Granbyn, Lycksele Lappmark, Sverige Statens historiska museer, Stockholm (deponeret i Silvermuseet, Arjeplog)
7 rammetromme Åsele Lappmark (?), Sverige Statens historiska museer, Nordiska museet, Stockholm
8 rammetromme Lycksele Lappmark (?), Sverige Kungliga Livrustkammaren, Stockholm
9 rammetromme Åsele Lappmark (?), Sverige Statens historiska museer, Nordiska museet, Stockholm
10 rammetromme Sydsamisk område, Sverige Museum für Völkerkunde, Leipzig
11 rammetromme Åsele Lappmark, Sverige Statens historiska museer, Nordiska museet, Stockholm
12 rammetromme Sydsamisk område (?), Norge 1779 Vitenskapsmuseet, Trondheim
13 rammetromme Åsele Lappmark, Sverige Statens historiska museer, Nordiska museet, Stockholm
14 rammetromme Åsele Lappmark, Sverige Statens historiska museer, Nordiska museet, Stockholm
15 rammetromme Åsele Lappmark, Sverige Statens historiska museer, Nordiska museet, Stockholm
16 rammetromme Åsele Lappmark, Sverige Statens historiska museer, Nordiska museet, Stockholm
17 rammetromme Sydsamisk område (?), Sverige Museum für Völkerkunde, Leipzig
18 rammetromme Åsele Lappmark, Sverige Statens historiska museer, Nordiska museet, Stockholm
19 rammetromme Åsele Lappmark, Sverige Statens historiska museer, Nordiska museet, Stockholm
20 rammetromme Vapsten, Lycksele Lappmark, Sverige 1723 British Museum, Department of Ethnography, London
21 rammetromme Umbyn, Lycksele Lappmark (?), Sverige Statens historiska museer, Nordiska museet, Stockholm
22 rammetromme Sydsamisk område, Sverige (?) Statens historiska museer, Nordiska museet, Stockholm (deponeret i Finland)
23 rammetromme Åsele eller Lycksele Lappmark, Sverige Statens historiska museer, Nordiska museet, Stockholm
24 rammetromme Åsele Lappmark, Sverige Statens historiska museer, Nordiska museet, Stockholm
25 rammetromme Åsele Lappmark, Sverige Statens historiska museer, Nordiska museet, Stockholm
26 rammetromme Åsele Lappmark, Sverige Statens historiska museer, Nordiska museet, Stockholm
27 rammetromme Granbyn, Lycksele Lappmark (?), Sverige 1726 Musée de l'Homme, Paris
28 rammetromme Åsele Lappmark, Sverige Stockholm (deponeret i Världskulturmuseet, Göteborg)
29 rammetromme Åsele Lappmark (?), Sverige Statens historiska museer, Nordiska museet, Stockholm
30 rammetromme Folddalen, Nordtrøndelag, Norge 1727 Henneberger Museum, Meiningen (på Meininger Museum)
31 rammetromme Sydsamisk område, Norge eller Sverige 1723 Nationalmuseet, Den etnografiske Samling, København
32 rammetromme Åsele Lappmark (?), Sverige Örbyhus slott
33 rammetromme Åsele Lappmark (?), Sverige Skoklosters slott
34 rammetromme Åsele Lappmark (?), Sverige Völkerkundesammlung der Hansestadt Lübeck
35 rammetromme Åsele Lappmark (?), Sverige Statens historiska museer, Nordiska museet, Stockholm
36 rammetromme Sydsamisk område (?), Norge eller Sverige Rautenstrauch-Joest-Museum, Köln
37 rammetromme Åsele Lappmark (?), Sverige Statens historiska museer, Nordiska museet, Stockholm
38 rammetromme Sydsamisk område (?), Norge eller Sverige Nationalmuseet, Den etnografiske Samling, København
39 rammetromme Rans Lappby, Åsele Lappmark, Sverige 1730 Musée de l'Homme, Paris
40 rammetromme Åsele Lappmark (?), Sverige Statens historiska museer, Nordiska museet, Stockholm
41 rammetromme Åsele Lappmark (?), Sverige Naturkunde-Museum, Kassel
42 rammetromme (ring) Sydsamisk område (?), Norge eller Sverige Jämtlands läns Museum, Östersund
43 rammetromme (flanget) Kemi Lappmark, Finland Statens historiska museer, Nordiska museet, Stockholm
44 rammetromme (flanget) Kemi Lappmark, Finland Museum für Völkerkunde, Leipzig
45 skåltromme Grans Lappby, Sorsele, Sverige 1723 Stockholm (deponeret i Svenska Linné-sällskapets Museum, Uppsala)
46 skåltromme Sorsele (?), Sverige Naturkunde-Museum, Kassel
47 skåltromme Sverige Statens historiska museer, Nordiska museet, Stockholm
48 skåltromme Sverige Privateje (Kemner), Ystad
49 skåltromme Nord for Ume älv, Sverige 1787 Schloss Waldenburg (på Museum Waldenburg)
50 skåltromme Nord for Ume älv, Sverige 1746 Privateje (Fullerö) (deponeret i SHM, Stockholm)
51 skåltromme Norge eller Sverige 1654 Nationalmuseet, Den etnografiske Samling, København
52 skåltromme Norge eller Sverige 1706 Nationalmuseet, Den etnografiske Samling, København
53 skåltromme Norge eller Sverige Museo Preistorico ed Etnografico, Rom
54 skåltromme Pite Lappmark, Sverige University Museum of Archaeology and Anthropology, Cambridge
55 skåltromme Pite Lappmark (?), Sverige Museum für Völkerkunde, Hamburg
56 skåltromme Pite Lappmark (?), Sverige 1681 British Museum, Department of Ethnography, London
57 skåltromme Pite eller Lule Lappmark (?), Sverige Privateje (C. Gripenstedt), Bysta gård, Örebro
58 skåltromme Lule Lappmark (?), Sverige Statens historiska museer, Stockholm (deponeret i Norrbottens museum, Luleå)
59 skåltromme Lule Lappmark (?), Sverige Statens historiska museer, Nordiska museet, Stockholm
60 skåltromme Lule Lappmark (?), Sverige Privateje (Bergshammar), Fögdö, (angiveligt solgt, sandsynligvis til et museum i Norrland, men dens nuværende placering er ukendt.)
61 skåltromme Lule Lappmark (?), Sverige University Museum of Archaeology and Anthropology, Cambridge
62 skåltromme Lule Lappmark (?), Sverige Dala Fornsal, Falun (at Dalarna museum)
63 skåltromme Lule Sámi område (?), Norge eller Sverige 1668 Museum für Völkerkunde, Dresden
64 skåltromme Lule Lappmark (?), Sverige Statens historiska museer, Nordiska museet, Stockholm
65 skåltromme Lule Lappmark (?), Sverige Museum für Völkerkunde, Leipzig
66 skåltromme Lule Lappmark (?), Sverige Statens historiska museer, Nordiska museet, Stockholm
67 skåltromme Torne Lappmark (?), Sverige Statens historiska museer, Nordiska museet, Stockholm
68 skåltromme Torne Lappmark (?), Sverige Museum für Völkerkunde, München
69 skåltromme Torne Lappmark (?), Sverige 1808 Lunds Universitets Historiska Museum, Lund
70 skåltromme Nordsamisk område (?), Norge eller Sverige Nationalmuseet, Den etnografiske Samling, København
71 skåltromme Finnmark, Norge 1691 Nationalmuseet, Den etnografiske Samling, København



Hentet fra «http://heimskringla.no/index.php?title=Samiske_trommer_–_Trommeskindenes_motiver&oldid=83815»