Øksen der blev væk
| Velg språk | Norrønt | Islandsk | Norsk | Dansk | Svensk | Færøysk |
|---|---|---|---|---|---|---|
| Denne teksten finnes på følgende språk ► |  |
Øksen der blev væk
oversat af Jesper Lauridsen
Heimskringla.no
© 2022
På Skålholt indtraf der en anden hændelse, som lignede denne.[1] En ishakke gik i stykker, da man gravede en grav dér. Så fik man fat i en stor økse til at hugge med i den frosne jord. Men da graven var gravet færdig, blev øksen glemt, og der var ingen, som fik den i sin varetægt. Den blev ikke savnet før to eller tre dage senere. Der havde været mange folk til stede, men man mente ikke, der var håb om at finde den. En uge efter øksens forsvinden påkaldte man den salige biskop Torlak med løfter om sang og vokslys, for at øksen skulle dukke op igen. Og dagen derpå blev øksen fundet i sengen, der tilhørte den mand, som tidligere om vinteren havde taget vare på den. Og det var, som om den lige var blevet lagt der. Men dér havde man ledt mange gange efter den, så man var sikker på, at den ikke havde været der før. Alle de tilstedeværende fandt, at dette var en bemærkelsesværdig hændelse. Biskop Paul havde sammen med de andre taget del i denne påkaldelse, og han påskønnede dette mirakel mere end andre, fordi han var i stand til at se tingene mere klart end de fleste.
Note:
