Ørvarodds Levnetskvad (CCR)

Fra heimskringla.no
Hopp til: navigasjon, søk
Velg språk Norrønt Islandsk Norsk Dansk Svensk Færøysk
Denne teksten finnes på følgende språk ► Dansk.gif


Skjaldekvad

Ørvarodds saga

Oversat af
C. C. Rafn
København, 1826


Ørvarodds Levnetskvad.
(Ævidrápa Örvar-Odds)


1. Lytter Kæmper!
Og jeg kvæde vil
Om vaabentapre
Venner mine;
Seent maa jeg falde,
Seer jeg, det ej hjælper
Skovens Skytte
Skjæbnen at modstaae.

2. Fostret jeg blev,
Efter Faders Raad,
I min Barndom
Paa Berurjoder;
Savned jeg intet,
Selv jeg nytted
Alt de Gode, som
Ingjald havde.

3. Voxte vi begge
Paa Berurjoder,
Asmund og jeg,
Op i vor Barndom;
Os til Gammen
Gjorde vi Pile,
Spyd vi skæfted,
Og Skibe bygged.

4. Sagde mig Vølven1)
Sande Prøver,
Men jeg vilde dem
Ikke høre;
Ytred jeg for Ingjalds
Unge Søn,
At jeg færdes vilde
Til Fædres Bolig.

5. Stridvante Asmund
Ofte loved,
Medens han leved,
Mig at følge;
Ytred jeg for Gubben,
At jeg aldrig vilde
Atter komme her,
Nu er jeg Edbryder!

6. Lode vi Raaen
Paa Brændinger fare,
Haardtrukken stod den
Fjærnt fra Masten;
Kom vi til de stejle
Kippers Ø,
Der hvor Grim
Over Gaarden raaded.

7. Saae jeg Gaarden
Med Glæde altid,
Toge de Klippefolk
Kjærlig mod mig;
Vist maatte jeg
Med Venner mine
Guldet skifte
Og Gammentalerr.

8. Vist jeg maatte
Om Vaaren fare
I Brynjethings Gilde
Bjarmer at besøge;
Siden hilste jeg
Sigurd og Gudmund,
Den Færd med Frænder jeg
Fare vilde.

9. Kjække vi vare
Paa Krigsskibe,
Frænder tre
Til Toget et føre;
Tapre Roerkarle
Tage vilde
Det Gods, som tilhørte
Gamle Finner.

10. Uden Skade
Med Skibe vi landed,
Der hvor Bjarmer
Bøjgder ejed;
Alt med Ild vi
Ødelagde,
Til vi den raske
Raadmand fanged.

11. Sagde han, at Kæmper
Sige kunde han,
Hvor det til Guld
Var let at komme;
Han bad os gange
Længere Vej,
Om mere Gods vi
Eje vilde.

12. De Borgmænd vare
Hurtig tilrede
Højen at værge
Og i Kile at fylke2);
Lode vi Kæmper.
Før deden vi fore,
Meget mange
Miste Livet.

13. Skyndsomt jeg ilte
Til Skibene ned,
Da de Flygtende vare
I Moser jagne;
Borte var baade
Baade og Skibet
Og Folk tillige,
Da ned vi kom.

14. Hurtig jeg tændte
I trange Skov
Oppe paa Landet.
En luende Ild;
Saa at i friske
Træer lode vi
Hede Luer
Mod Himlen spille.

15. Saae vi nu hurtig
Til Landet ile
Herlige Skibe
Med skjønne Tropper;
Fro da bleve
De, som Farten styred,
Frænder mine,
Da de funde mig atter.

16. Lode Skibene
Skride for Vinden
Raske Drenge
I rædsomt Uvejr;
Syntes Kæmper
Sand var paa Dækket,
Land-Haab tabt,
Ej jeg det agted.

17. Kom vi til stejle
Klippers Ø
Silde om Somren
Med Sejlene revne;
Folk sig skyndte
Skibe paa Ruller
Op i Land
Til Leje at drage.

18. Telte vi sloge,
Men de, som kunde,
Ginge med Buer,
Bjørne at jage.
Lode vi paa Øen
Lue i Vejret
Et brændende Baal,
Bjørnen stod foran.

19. Sagde Fjældboer,
At de flytte os vilde
Bort fra Øen,
Om ej vi fore;
Tyktes ej Kæmper om
Kamp at holde,
Thi meget høj var
Jætters Konning.

20. Voved de sig ikke
Nær til Øen,
Da de drabelige
Jætter fremkom;
Folkene opførte
Foran Bjerget
En vældig Væg,
Var jeg der med.

21. Gik jeg da frem
Med Guses Pile
Op imellem
Øen og Bjerget;
Jeg i Øjet
Jætinden skød,
Men Bjergfruen
Foran i Brystet.

22. Da fik jeg et Navn,
Som jeg bære vilde,
Da mig fra Fjældet
Jætinder nævnte,
Sagde, at de agted
Ørvarodd at give
Hurtig Bør til
Bort at rejse.

23. Færdige vi hurtig
Fore deden,
Bort fra Øen,
Da Bør os gaves;
Kom vi uskadte
Hjem derfra,
Glæded os med Frænder
Og hulde Venner.

24. Vare vi alle
Den Vinter sammen,
Ved Guld vi os glæded
Og Gammentaler;
Trukke Folk,
Da Frosten standsed,
Dejlige Skuder
Ud paa Søen.

25. Sejled vi siden
Sønder med Landet,
Uden Hinder,
Med trende Skibe;
Væntede Bytte,
Hvor vi det vidste,
Og alle Elvarskjær
Undersøgte.

26. Funde vi siden
Foran i Sundet
Tapre Kæmper
Thord og Hjalmar;
Spurgde de Folk
Som der vi truffe,
Om paa Fjord eller Land
Vi stride vilde.

27. Kæmper den Sag nu
Overlagde,
Stort ej dem syntes
Haabet om Bytte;
Valgde Halejer3)
Vilkaar bedre,
Fæsted vi os i
Forbund sammen.

28. Holdt vi da alle
Af Havnen ud,
Strax de Bolde
Bytte vænted;
Ræddedes vi ikke,
Medens Høvdinger
Heldige raaded
Over Krigsskibe.

29. Vrede vi vare,
Da ved Holmsnæs
Skjoldmænd tapre
Vi traf paa Søen;
Raaded vi siden
Alle de Kæmpers
Ejendomme
Og sex Skibe.

30. Vare vi alle
Vester med Skolle,
Der hvor Folkets
Fyrste raaded;
Blodige Vunder
bare Fjender
Saarede med Sværd,
Men vi Sejer deden.

31. Havde Jarlesønner
Udnæsset hærjet,
Vante til Skjoldething,
Som Hunde til Ræve,
Og med Ild og Sværd
Ødelagt Skibe,
Vandt jeg og Hjalmar
Da did vi fore.

32. Spurgde Gudmund,
Om jeg rejse vilde
Hjem om Høsten
Og hannem følge;
Sagde jeg saa,
At jeg see vilde
Aldrig nordop
Til Frænder mine.

33. Alle bestemte
At mødes om Somren
Øster i Elven
Til Vikinge-Færd;
Vilde Hjalmar
Hin Hustore
Mit Mandskab sønder
Med sig have.

34. Fore muntre
Til tvende Sider
Brynjethings4) Kæmper,
Da Bør gaves;
Strax vi sejled
Til Svearige,
Og Konning Inge
I Upsal besøgte.

35. Mig gav Hjalmar
Hin Hustore
Fem Gaarde
I Fold5) sammen;
Glæded mig Godset,
Medens Alle
Ringe mig sendte
Og Venne-Hilsen.

36. Mødtes vi alle
Paa Glædens Dag,
Svenske Kæmper
Og Sigurd fra Vesten;
Ranede Helte
Fra Øskægger6)
Al Ejendom
Og med Ild dem brændte.

37. Deden vi vendte
Vidrers Heste7),
Og paa Irlands Kyster
Ild antændte;
Vare deden,
Da did vi kom,
Drenge og Møer
Dragne fra Huse.

38. Paa Vognens Veje
Vaande traf mig,
Inden jeg de stride
Pile mødte;
Vilde jeg Asmund
Udød kjøbe
Med alle mine
Ejendomme.

39. Saae jeg omsider,
Hvor samlede vare
Karle raske
Og Konning deres;
Da lod jeg fire
Alvors Frænder,
Modige Kæmper,
Miste Livet.

40. Da mig fra Vognen
Viven hilste,
Sifs den gode
Haarlok8) mig loved
Bad hun mig komme
Næste Sommer,
Løn da til mig
Søge hun vilde.

41. Det var ej som Brynje
Eller blaa Ringe
Iskolde ganske
Om mig fulde;
Da om Siderne
Snævert slutted
Silkeskjorten,
Sømmet med Guld.

42. Fore vi fra Vesten
Bytte at søge,
Saa at Folk mig
Fejghed bebrejded,
Til paa Skibe
Kæmper funde
Stridhaarde Brødre
Og dem til Bane vi bleve.

43. Sote og Halfdan
I Sveaskjær
Mange Mænd
Til Meen da bleve;
Fra dem vi vunde,
Før deden vi fore ,
Halvhundred’ Skibe
Rydded mellem Stavne.

44. Kæmper vi funde,
Da vi fore deden,
Muntre og tapre
I Tranevaagen;
Var ej Øgmund
God at møde,
Vi kom tre deden,
Men de ni.

45. Ej jeg mig kunde
For Kæmper rose
Af de Tapres Drab,
Som til Søen kom;
Hjalmar og jeg
Haardt medtoges,
Da Spydet igjennem
Glam var boret.

46. Fore vi hjem deden
Frækne Helte,
Men over Thord en vældig
Høj vi kasted;
Ingen Mand torde
Mod os tale,
Alt da vi nød,
Hvad ønske vi kunde.

47. Vare jeg og Hjalmar
Hver Dag glade,
Medens Krigsskibe
Heldig vi styred,
Til paa Samsø
Kæmper vi funde,
De som Saarluer9)
Svinge kunde.

48. Lode vi dem falde
Under Ørnens Fødder,
Hæderløse
Tolv Bersærker;
Da skilles jeg maatte
Paa Skjæbnens Dag
Ved den bedste af
Venner mine.

49. Ikke jeg havde
I Alder min
Taprere Kæmper
I Kamp fundet;
Bar jeg paa Skuldre
Hjalmar død,
Og ham til Sigtun
Siden førte.

50. Lod jeg det ikke
Længe bie,
Inden jeg Sæmund
Paa Søen mødte;
Vunde da Kæmper
Skibe mine,
Men selv deden
At svømme jeg prøved.

51. Vanked jeg i Gotland
Vred i Hu
Sex Døgn i Rad,
For Sæmund jeg fandt;
Lod jeg hans Folk,
Livet miste,
Sex og ni
Med selve Kongen.

52. Sejled vi siden
Langt sønder i Havet,
Til jeg en grusom
Grundsø mødte,
Saa at Vejen, jeg
Vanked eensom,
Savnende alles
Selskab deden.

53. Der kom jeg yderst,
Hvor aqvitanske
Kæmpebørn
Borge styred;
Der lod jeg fire
Frækne Helte
Til Jorden falde,
Nu er jeg her kommen.

54. Det var før,
At jeg rejste
At møde alle
Mine Venner;
Blev jeg saa glad
Ved dem at træffe,
Som en hungrig
Høg ved Føde.

55. Der os Folket
Trende Kæmper
Og megen Hæder
Bøde siden,
Men jeg vilde det
Ej modtage,
Blev mine Brødre der
Baade efter.

56. Ilsomt jeg foer
Fra Folkenes Hob,
At vandre til den brede
Jorsals By.
Standsed jeg ikke,
Før did jeg kom,
Da jeg lærte
Krist at tjene.

58. Veed jeg, at Jordans
Vande klare
Om mig fulde,
Fjærnt fra Græker;
Holdt dog som før
Den herlige Skjorte
Fuldtvel alle
Sine Dyder.

58. Mødte jeg en Grib
Nær ved Bjergkløften,
Fløj den med mig
Til fjærne Lande,
Indtil vi høje
Klipper naaede,
Og lod mig hvile
I sin Rede;

59. Indtil mig Hilder
Førte deden,
Hin stærke Rise,
I en Roeskude;
Lod mig den gjæve
Guldets Deler
Hele tolv Maaneder
Hos sig dvæle.

60. Mens der jeg dvælte,
Deelte jeg Favntag
Med den raske og prude
Risedotter;
Med hende jeg avled
En hurtig Søn,
Ganske ulig
Andre Drenge.

61. Ham dræbte Øgmund
Eythjofsbane,
Blandt Hellulands
Øde Klipper;
Hans Slalbrødre
Raned jeg Livet,
Ej har jeg værre
Viking fundet.

62. Dræbte han flere
Fostbrødre mine
Syrner og Gard,
Skægget han misted;
Var han en Troldkvind
Meget lig,
Og kaldtes siden
Kvillanus Blese.

63. Dygtig jeg tyktes
Paa Braavalle,
Da jeg sloges
Med Kongens Folk;
Bød da Ring
Odd hin Vidførle
Hæren i Kile
Til Kamp at fylke.

64. Nøjedes jeg ikke,
Førend tvende
Ungarske Konger
Jeg besøgte;
Og med den ene
Arv jeg kræved,
Ydede Kongen
Kraftig Bistand.

65. Kom jeg omsider,
Hvor dygtige tyktes
Sigurd og Sjojf
I Kongens Følge;
Hirdmænd bøde os
Skud at prøve,
Og Skjolde fem
Til Kamp begjere.

66. Skød jeg ej kortere
End Skjoldungen10),
Havde jeg den lette
Lind11) i Haanden;
Prøved de siden
At svømmes med mig,
Da lod jeg dem baade
Blodet snyde.

67. Var mig en Skjoldmø
Nærmest stillet,
Da i Kamp vi
Drage skulde;
Vælted jeg hende
Ud i Pølen;
Misted de Livet,
Men vi fik Rigdom.

68. Folket vi førte
Fra Svigraad,
Træguder deres
Ødelagde;
Slog jeg Bjalke
I Borgporten
Med Egekøllen,
Til Aanden han misted.

69. Var mig Harek
Huld og trofast,
Da han mig fæsted
Sin Fosterdotter;
Fik jeg den kjække
Kongedotter,
Vel raadte vi sammen
For Sejer og Lande.

70. Siden længer,
End selv jeg veed ret,
Sad jeg med Held
I hædret Vælde;
Meget er at sige,
Svende tapre!
Om mine Rejser,
Denne er den sidste.

71. Skal I eder skynde
Til Skibene ned
Alle uskadte,
Her vil jeg dvæle;
Bærer Silkesif
Og Sønner vore
En kjærlig Hilsen,
Kommer jeg der ej.




Noter:
1. Valaen eller Spaakvinden.
2. At opstille kiledannet Slagorden.
3. Folk fra Halogeland.
4. Kampens.
5. Alle i hans Rige.
6. Obeboerne.
7. Odins Heste ɔ: Skibene.
8. Guld, her den guldindvirkede Skjorte.
9. Sværde.
10. Kongen.
11. Buen.