Absalon Taranger biografi

Fra heimskringla.no
Hopp til: navigasjon, søk
Har du husket å støtte opp om ditt favoritt kulturprosjekt? → Bli en Heimskringla-venn og gi et bidrag til Heimskringla.no.

Velg språk Norrønt Islandsk Norsk Dansk Svensk Færøysk
Denne teksten finnes på følgende språk ► Dansk.gif


Biografisk oversigt

Absalon Taranger
(1858-1930)


Taranger, Absalon, norsk Retshistoriker, f. 10. August 1858 i Sund, Hordaland, var 1875-77 i Snedkerlære i Bergen og gennemgik 1877-79 Stord Skolelærerseminarium. 1883 tog han Examen artium i Oslo og studerede først Teologi, men maatte opgive dette Studium p. Gr. a. et Halsonde. Fra 1885 var han Assistent i Rigsarkivet. Som Retshistoriker debuterede han her i 1888 med en liden Afhandling »Om Betydningen af herað og herðskirkja i de ældre Kristenretter« (»Norsk historisk Tidsskrift«) og fik i 1889 Kronprinsens Guldmedaille for en Afhandling om »Den angelsachsiske Kirkes Indflydelse paa den norske«. Han studerede saa Jus, tog Embedseksamen 1893 og blev straks ansat som Universitetsstipendiat i Retshistorie. 1897 disputerede han for den jur. Doktorgrad og blev 1898 udnævnt til ekstraordinær Professor i Retshistorie. T. har fra 1896 arbejdet med en Udgave af Norges gamle Love 1388-1604; 1. Bd udkom 1912. Til Skolebrug har T. udgivet en »Norsk Samfundslære« i to Bd, I omfattende Statsforfatnings- og Forvaltningsretten (1902, 7. Udg. 1923) og II Privatretten (1903, 3. Udg. 1921). Af hans »Udsigt over den norske Rets Historie« er udkommet I, »Indledning. Retsbegrebets Historie. Retskildernes Historie« (1898), II, 1, »Statsrettens Historie« (indtil 1319) (1904) og IV »Privatrettens Historie« (Kontratryk 1907). Fra 1904 er T. Lærer i Kirkeret ved det praktisk-teologiske Seminarium, og han udgav 1917 »Norsk Kirkeret«.

1906 blev T. af »Det frivillige kirkelige Landsmøde« indvalgt i en Komité, som skulde udarbejde Forslag til en ny Kirkeforfatning. Som Formand ledede han her Arbejdet med at forfatte de Lov- og Grundlovsforslag, som skulde forberede den norske Statskirkes Overgang til en »Fri Folkekirke«. Han blev Medlem af den 1908-11 nedsatte Kirkekommission, hvis Flertal forkastede Forslaget til den »Fri Folkekirke«, og udarbejdede Forslag til »Lov om Menighedsraad og Menighedsmøder« (Lov 3. Decbr 1920). 1907 var han med at stifte »Det norske Kirkeparti«, hvis Formand han var 1910-20, da Partiet blev reorganiseret som »Det kirkelige Landslag«. Siden 1908 har han været Medlem af »Det kirkelige Landsudvalg«, som i 1923 blev omdannet til »Det frivillige Kirkeraad«, og har siden været dettes Formand.

Efter Afslutningen af »Kirkekommissionen af 1908« udarbejdede T. »Norges Historie 1319-1536« i 2 Halvbind, hvoraf det sidste udkom 1917. Derefter genoptog han sine retshistoriske Studier. Han offentliggjorde »Alting og Lagting.« I (i »Historisk Tidsskrift«, 5. Rk. I) og »Kong Magnus Erlingssons Privilegium for den norske Kirke« (Norvegia Sacra 1922). Om den norske Tronfølgerret i Sagatiden holdt T. et Foredrag paa det skandinaviske Historikermøde i Göteborg 1923, og i 1924 udarbejdede han en Fremstilling af Norges ældste Kirkehistorie: »Da Norge var Missionsmark«.

Ellers har T. afgivet en Række til Dels meget udførlige Responsa i retshistoriske og kirkeretslige Emner. Af disse er trykt: »Om Ejendomsretten til de norske Præstegaarde« (»Norsk Retstidende« 1896) og »Kirkegodsets Retsforhold« (smst. 1902), »Om Haalogalands Almenninger« (»Nordlands Amtsformandskabs Forhandlinger« 1895), »Borregaardsprivilegiet« (Stortingsdokument Nr 15, 1906), »Gutachten der juristischen Fakultet der Universität zu Kristiania vom 14. Novbr 1908«, forfattet af Professor T. og Gjelsvik (»Norske Indlæg i Grisebaasagen«, I, S. 293); »Gutachten vom 21. Juni 1909« (Grisebaasagens Dokumenter, S. 15). Under Studierejser sønden- og vestenfjelds drev han »Bonderetsstudier«, — samlede Oplysninger om Bøndernes Sædvaneret. Nogle Artikler derom i Dagspressen 1900-02 har flere Gange været benyttet i Højesteret.

Som Medlem af den departementale Universitetslovkomité af 1900 forfattede han sammen med daværende Bureauchef Klaus Hoel det Udkast, som ligger til Grund for Universitetsloven af 9. Oktbr 1905, ligesom han gav en historisk Fremstilling af Universitetets økonomiske Retshistorie.

Efter sit religiøse »Gennembrud« 1907 har T. deltaget i det religiøse Arbejde. En Aargang »Religiøse Lægmandsbetragtninger«, som han skrev i »Verdens Gang«, er siden udkommet som Bog.

1902 blev T. Medlem af Videnskabsselskabs i Oslo (nu: Det norske Videnskabsakademi i Oslo), 1906 Hon. Life Member of the Viking Club i London og samme Aar Æresdoktor (L. L. D.) ved Aberdeens Universitets 400-Aars Jubilæum, 1909 Medlem af Det kgl. danske Videnskabernes Selskab og 1915 af Det kgl. Danske Selskab for Fædrelandets Historie og Sprog. (Litt.: »Studenterne fra 1883«, med udførlig Bibliografi til 1908).

K. Ø.


Kilde: Salmonsens Konversationsleksikon (1915-1930)


HEIMSKRINGLA er et privat initiativ. Prosjektet mottar ikke noen form for offentlig støtte. Vi har kun utgifter og ingen faste inntekter. Kostnader til teknisk drift og utstyr bæres av privatpersoner. Alle økonomiske bidrag mottas derfor med stor takk. Ønsker du eller ditt foretak å støtte prosjektet økonomisk? Ta gjerne kontakt med oss, eller bruk vårt norske kontonummer 97105024499. Du kan også støtte oss via vårt Vipps-nummer 78431. For utenlandske bidrag bruk vårt IBAN-nummer NO6897105024499, med SWIFT-kode: DNBANOKK eller SEPA-kode: SKIANOBB. En kan også overføre penger til HEIMSKRINGLA via PayPal eller vippse via mobilen til 78431. Vi selger også fast annonseplass på venstre sidemeny til rimelig pris. Alle bidragsytere krediteres med navn for sine bidrag.