Alþings Catastasis

Fra heimskringla.no
Hopp til: navigasjon, søk
Har du husket å støtte opp om ditt favoritt kulturprosjekt? → Bli en Heimskringla-venn og gi et bidrag til Heimskringla.no.

Velg språk Norrønt Islandsk Norsk Dansk Svensk Færøysk
Denne teksten finnes på følgende språk ► Islandsk.gif Dansk.gif


Levn efter bod på Altinget Foto: Jon Julius Sandal
Alþings Catastasis
- beskrivelse af bodordningen
på det gamle alting

Gengivet og kommenteret af
P. E. Kristian Kålund

Bidrag til en historisk-topografisk
beskrivelse af Island

1877 og 1882


At udpege hvor de enkelte boder på Altinget har stået er "(måske med en enkelt undtagelse) næppe muligt. Et sådant forsøg er vel for en del boders vedkommende gjort i en år 1700 forfattet beskrivelse af bodordningen på det gamle alting, sædvanlig omtalt og citeret under navn af »Altings katastasis«; men forsøget er ikke heldigt, og så vidt man kan se, har den ubekendte forfatter ikke haft nogen ældre tradition at støtte sig til. Den eneste saga, han tager hensyn til, er Njals; på grundlag af dennes angivelser søger han, men rigtignok til dels meget vilkårlig, at bestemme beliggenheden for de i sagaen nævnte boder; den eneste bod, han forudsætter almindelig bekendt, er Snorrebod[1].

Beskrivelsen, der forekommer i flere eksemplarer med noget forskellig titel, både på universitetsbiblioteket og i det islandske literære selskabs arkiv, er tidligere — med nogle tilføjelser om lovbjærget — trykt i det islandske blad »Tjodolv« (Þjóðólfr, 1851, nr. 62 ffg.); men da den så ofte citeres anden steds, og da forfatteren desuden kommer til at omtale flere andre altingslokaliteter, meddeles den her i oversættelse. Oversættelsen er foretagen efter Addit. nr. 46, 4to; sproget er, som det vil ses af oversættelsen, til dels meget knudret og dunkelt." (Kr. Kålund)

Islandsk

Alþings Catastasis epter sögn fyrre manna.


Flosabud var nordur leingst vestann framm under fossenum enn ad mesta af brotenn Anno 1700. Þar sem nu lögrettann stendur A° 1700. var bud Þorgeirs liósvetninga goda Sem var lögmadur Jslendinga sá fimte, hann Sagde upp Christa[2] tru þad ár 1000. Christner menn og Heidner lögdu under hans urskurd: Enn med Christneboded komu ut Gizor Hvite og Hiallte Skeggiason i tid Olafs K. Tryggvasonar.

Krossskard, hvar i fordum stód vigdur kross, eirn eda tueir er upp undann Iögrettunne næsta Skard fyrer nordann Snorrabud, hæd krossins var epter Olafs K. Tryggvasonar og Hiallta Skeggiasonar.

Enn hladsla[3] þar i mille á giár barmenum var ádur fiórdungs dóma þingstadur.

Snorra Goda bud var i vestara Skardenu nordann til vid reidgötu upp i almannagiá ad Kárastada Stig.

A Holnum Sunnann til vid Snorra bud og reidgötuna ad Stefna á Þingvelle var bud Eiolfs Bolverkssonar.

Gizors Hvita var þar sem amptmans bud er 1700.

Geirs goda bud var næst fyrer austann hana þar var Christophors heidemanns bud.

Höskulldar Dalakolls bud var millum Auxarár og Geirs Góda budar.

Asgrims Ellidagrimsonar bud var upp ad gianne mótz vid Gizors Hyita bud.

Eigels Skallagrimssonar bud millum Geirs góda budar og giárennar upp ad.

Hiallta Skeggiasonar bud var næst nordur undann lögrettunne

Flose hafde ádur bud fyrer austann ána Skamt fra Siduhalls bud hvar sidar yar biskups Augmundar bud vestann til vid Þingvallnatrader á hægre hönd i tunenu þa heim ad kirkiunne er rided.

Gudmundar rika bud var nærre ánne vestann til vid götuna fra Snorrabud ofann ad lögrettunnj ádur var hans bud austann til vid ána og austur undann Þorleifs hólma. Skamt fra þui gamla lögberge sem millum giánna var og einnstyge ad.

Skaffta lögmans Þorroddssonar Item Marcusar Skeggiasonar og Grims Suertingssonar buder voru sudur leingst med ánne mótz vid Þingvallastad.

Niáls bud nær anne Sunnann Gizors Huita bud þar og Rang vellinga buder.

Mardar Gygiu bud ut med bergenu fyrer ofann og vestann Gizors Huita bud.

Wmm tid Þordar Gudmundzsonar og Jóns Jonssonar Logmanna 1577 var logrettann færd i Þorgeirs liosvetninga Goda budartopt austann af holmanum sem Hirdstiora bud adur stód, og kalladur er Kagahólme.

Oversættelse med anmærkninger

»Altings katastasis« - beskrivelse af bodordningen på det gamle alting


»Flosebod på altinget var længst imod nord vesten (ɔ: vest for åen) frem (fram ɔ: op — af dette udtryk ses, at forfatteren må være en nordlending; nordlændingerne og sydlændingerne bruge nemlig »fram« i omvendt betydning; på nordlandet siges »fram til fjalla.«, op under fjeldene, på sydlandet »fram til sjóar«, ned til søen —) under fossen, men for største delen bortreven (ɔ: af åen) 1700; men der hvor lovretten stod 1700, var Torgejr Ljosvetningegodes bod, som bekendtgjorde kristendommen.

Krossskarð (ɔ: Korsskard), hvis højde (ɔ: korsets!) var efter kong Olav Trygvessön, det skard er nærmest nord for Snorrebod, men den opbygning (hleðsla), som er der imellem på gjåkanten, var fordum fjærdingsdommenes tingsted. Men på en høj sydlig ved Snorrebod i retning mod Tingvold (að stefna á þíngvelli) var Ejolv Bölverkssöns bod, men der, hvor nu er amtmandsboden, var fordum Gissur hvides, men nærmest nord for, hvor den såkaldte Hedemannsbod ligger, var fordum Gejr godes.

Asgrim Ellidagrimssöns (bod) mellem Gejr godes og kløften (ɔ: Almannagjå) op efter (ɔ: nærmere denne).

Höskuld Dalekollssöns bod mellem åen og Gejr godes.

Hjalte Skeggessöns bod nord for lovretten. —

Flose havde tidligere bod øst for åen, kort fra Sidehallsbod, der siden blev Ögmundsbod (Ögmundarbúð — formodenlig biskoppens), vest for den indhegnede vej på Tingvold tun (vestan traðirnar á Þíngvalla túni).

Gudmund den mægtiges bod var nær ved åen vesten til ved vejen, som rides fra Snorrebod ned til lovretten; tidligere var hans bod nord for åen nær ved det gamle lovbjærg, som var øst for åen. Mellem kløfterne (millum gjánna ɔ: det såkaldte lovbjærgs!) var også en smal adgang (einstigi ɔ: vej så trang, at den kun kan passeres af én ad gangen) til lovmand Skafte Toroddssöns bod, item Markus Skeggessöns og Grim Svertingssöns (ɔ: ligeledes benyttet af M. S. og G. S. [?]). Længst syd mod åen lige over for Tingvold præstegård var Njåls bod nær åen syd for Gissur hvides bod, dér også Rangvellingernes; Mørd giges ud langs klippen (út með berginu ɔ: under Almannagjås østerskråning) oven for og vest for Gissur hvides bod.

På lovmændene Tords (Tord Gudmundssön, lovm. s. e. 1570—1605) og Jons (Jon Jonssön, lovm. n. v. 1573—1605) tid blev lovretten flyttet syd fra holmen, østlig for den gamle hirdstyrerbod, til lovretten, som nu er år 1700, som blev opført af tømmer (sunnan af hólmanum frá gamla hyrðstjórabúð i lögrjettu, sem nú er 1700, hver upp var gjort af timbri)«


Fodnoter

  1. Fra denne beskrivelse er de fleste af de bodbenævnelser hentede, hvormed Bjørn Gunnlaugssöns kort over altingsstedet er udstyret; men desuden er på kortet enkelte andre bodbenævnelser tilføjede ved gætning, og navnene angivet på ejerne af flere i en nyere tid benyttede boder.
  2. n udeglemt.
  3. Således håndskriftet.




Kilde:

P. E. Kristian Kålund: Bidrag til en historisk-topografisk beskrivelse af Island (Islandsk tekst i bd. II, s. 405; oversættelse og anmærkninger i bd. I. s. 108f.)


HEIMSKRINGLA er et privat initiativ. Prosjektet mottar ikke noen form for offentlig støtte. Vi har kun utgifter og ingen faste inntekter. Kostnader til teknisk drift og utstyr bæres av privatpersoner. Alle økonomiske bidrag mottas derfor med stor takk. Ønsker du eller ditt foretak å støtte prosjektet økonomisk? Ta gjerne kontakt med oss, eller bruk vårt norske kontonummer 97105024499. Du kan også støtte oss via vårt Vipps-nummer 78431. For utenlandske bidrag bruk vårt IBAN-nummer NO6897105024499, med SWIFT-kode: DNBANOKK eller SEPA-kode: SKIANOBB. En kan også overføre penger til HEIMSKRINGLA via PayPal eller vippse via mobilen til 78431. Vi selger også fast annonseplass på venstre sidemeny til rimelig pris. Alle bidragsytere krediteres med navn for sine bidrag.