Alfabetisk Forklaring over forskjellige Udtryk og Benevnelser (Rink)

Velg språk	Norrønt	Islandsk	Norsk	Dansk	Svensk	Færøysk
Denne teksten finnes på følgende språk ►

Temaside: Grønlandsk religion og mytologi


Eskimoiske eventyr og sagn – I
Hinrich Rink
1866

Alfabetisk Forklaring
over forskjellige Udtryk og Benevnelser

Aandebesværgelse, ialmindelighed brugt for Angakuts præstelige Forretninger, ved hvilken de om Aftenen i et Huus, hvor Lamperne vare slukkede, satte sig i Forbindelse med Aandeverdenen, deels ved at hidkalde høiere Aander eller Afdødes Sjæle, deels ved selv som Aander at flyve bort, alt for at erfare skjulte Aarsager eller Ting, navnlig borteblevne Personer og Aarsager til Ulykker samt Midler derimod.

Aandeflugt, see foranstaaende.

Afklæder, betegner ialmindelighed at tage Pelsen af, eller blotte Bryst og Arme.

Agdluitsok, en af de sydligste Fjorde i Grønland, i hvis Indre der findes skandinaviske Ruiner og en smuk, af Kratskov omgiven Indsø, med et Vandfald. De største Træer naae en Høide af 14 Fod. Navnet betegner tillige den herrnhutiske Missionsplads Lichtenau, som ligger ved Mundingen af Fjorden.

Agpamiut, en beboet Plads paa en Pynt af Fastlandet, omtrent 5 Mile nordenfor Kolonien Sukkertoppen. Ligeoverfor samme ligger den større Ø Sermesok eller Hamborgerland, der er meget høi og steil, samt i en usædvanlig Grad bedækket med evig Iis og Snee.

Agpaliarsuk, en lille Alkeart (Arctira alle).

Akilinek, herved forstaae Grønlænderne det Land, som ifølge Sagnet ligger ligeoverfor deres Kyst, altsaa hele Kyststrækningen fra Labrador og nordefter. Det kommer af Akkia, som betyder Landet paa den modsatte Side, og er et meget hyppigt Stednavn i Grønland.

Amarok, betyder oprindelig en Ulv, men i Grønland, hvor Ulvene kun kjendes af Sagnet, forestiller man sig derved et eventyrligt Dyr, tildeels af uhyre Størrelse.

Amaraglik, en Fjord i Nærheden af Kolonien Godthaab, hvis Nordside er overordentlig steil, med Fjeldvægge paa 2-3000 Fods Høide. Paa Sydsiden og i det Indre er der hist og her Dale med smuk Vegetation af Vidie- og Ellebuske.

Amaut, en Fruentimmerpels, som bagtil er udvidet eller forsynet med en Hætte til at bære Børn i. Den bruges ogsaa af unge Piger, som passe Børn.

Amarsisortok, Amautbærer, et overnaturligt Væsen, som røvede Mennesker og bortslæbte dem i sin Amaut.

Amerdlok, en Fjord paa 6 Miles Længde, ved hvis Munding Kolonien Holstensborg eller Sisimiut ligger under 66° 56' N.B. Det var det sydligste Sted i Grønland, hvor man regelmæssig pleiede at fange den egentlige Hval, og heraf berømt for de sydligere Beboere.

Amulet (grønlandsk: Arnuak) en lille Gjenstand af forskjellig Art, som hvert Barn fik til at bære paa sig som en Skytsaand til Beskyttelse mod Farer og Ulykker. Det var gjerne en Deel af et bestemt Dyr eller og af døde Mennesker, og havde en dertil svarende symbolsk Betydning. Amuletter synes her at have været mere brugte end hos andre Nationer.

Angakok (Fleertal -kut) betegner den Klasse af Indfødte, som svarede til den geistlige og verdslige Øvrighed samt Læger. Derimod vare de saakaldte "Stærke Mænd" mere at betragte som Voldsmænd, der kun adlødes af Frygt, indtil man kunde befrie sig for dem. Angakut fik Betaling for deres Forretning, men dog vel mere for Ærens Skyld, eftersom de forøvrigt levede under samme Kaar som deres Landsmænd og selv vare de dygtigste Erhververe. See forøvrigt det nærmere angaaende dem i Indledningen.

Angiak, en ond Aand, som opstod af et Foster eller Barn, der fødtes hemmeligt eller dræbtes. Den opsøgte et Hundehoved, som den brugte til Kajak for at forfølge og dræbe sine Slægtninge. Et Hundehoved betragtedes som Symbol paa Klogskab.

Angletaske (Harelda glacialis), en Andeart, som nærmer sig til Edderfuglen, men er mindre.

Angmaksak (Fleertal -sæt), Lodde (Salmo arcticus), en lille Fisk, som indfinder sig i Fjordene om Sommeren i uhyre Mængde, og fanges og tørres til Vinterforraad.

Arsut, en beboet Plads under 61° 10' N. B., ved Foden af det høie Kunnak-Fjeld.

Atangmik, en beboet Plads, omtrent 10 Mile nordenfor Kolonien Godthaab.

Atliarusek (Fleertal: -utsit), overnaturlige Væsener, som boede i Klipperne langs Strandbredden, og beskrives ganske som Ingnersuït. Den egentlige Forskjel paa begge kan ikke angives.

Atto, en beboet Plads under 67° 54' N. B.

Ausiait, Kolonien Egedesminde ved Diskobugten.

Aussik, et eventyrligt Dyr, som Grønlænderne af og til mene at have seet. Saavidt vides, beskrive de det som en Slange eller Orm, med mange Been og af uhyre Hurtighed. Det formodes, at Forestillingen derom grunder sig paa Erindringen om et Dyr i andre Lande, som deres Forfædre have kjendt.

Baad, herved er ialmindelighed forstaaet en Skindbaad, Umiak, ogsaa kaldet Konebaad, som bestaaer først af et heelt Skelet af Træ, der overtrækkes med et Betræk af meget tæt sammensyede, særegent tilberedte Sælskind. Den er beregnet paa at befordre een eller to Familier med deres Telt eller Sommerbolig og hele Bohave. Den er 24-36 Fod lang, 5 Fod bred, 2½ Fod dyb, og laster 4-6000 Pund.

Baadeskind, Skind af større Sælhunde, som beredes til Overtræk for Baade og Kajakker, og i den Hensigt henlægges en vis Tid med paasiddende Spæk, saa at Haarene falde af, og selve Skindet gjennemtrænges af Tran, samt krymper sammen og bliver tørt og haardt. Naar de skulle benyttes, opblødes de i Vand.

Baadestøtter, opreiste Støtter af Træ, undertiden af Steen, til at lægge Baaden paa om Vinteren, for at den ikke skal begraves under Snee.

Beenbesætning, forskjellige Stykker forarbeidet Been, som sidde udvendigt paa Kajakker og paa forskjellige Redskaber, saasom paa Remmene til at slæbe Sælhunde eller til at prøve Armkræfter med.

Beenklæder. Qvindeme gaae med Beenklæder ligesom Mændene, kun kortere.

Bjergtrold, grønlandsk: Inuarudligak (Fleertal: -ligkat), et Slags eventyrlige Mennesker i det Indre af Landet (see Sagnet 116). De synes dog ikke at henhøre under Tornit, Indlandsboer.

Bjørne, herved forstaaes kun Iisbjørne; de "iisgroede" ere fabelagtige, ældgamle Iisbjørne, som skulle være heelt bedækkede med en Skal af Iis.

Blaaside, er den almindelige større Sælhund (Phoca groenlandica) eller Sortsiden, saalænge den endnu ikke har opnaaet en vis Alder, i hvilken den faaer to store sorte Pletter.

Blærepiil, en Kastepiil, forsynet i Enden med en lille Blære, som gjør, at Sælhunden, som den er sat fast i, ikke let kan trække den med sig under Vandet. Den bruges til mindre Sælhunde og naar flere jage i Forening.

Boltspil, almindelig yndet Forlystelse blandt Eskimoerne, ligesom blandt Indianerne. Spillerne deeltes i 2 Partier; Bolten tilhører det ene Parti og kastes fra een Person til en anden, medens det andet Parti skal søge at tage den fra dem. Det blev afskaffet i Grønland som "hedensk", og bruges nu kun af Børnene.

Brandvagt, et Udtryk , som bruges ved Hvalfangst, og betyder, at Baadene roe omkring eller ligge paa Luur efter Hvalfisk. Man pleier i Grønland at bruge det samme Udtryk om Kajakfangsten, men jeg har foretrukket at benytte: "Jagt" og "jage" for samme.

Brix, en lav Bænk i Husene saavelsom i Teltene. I Husene gaaer den rundt om, langs hele Væggen; den som er modsat Vinduerne, er Hoved-Brixen, omtrent 3 Alen bred og afdeelt for hver Familie. Modsat den er Vinduesbrixen, og forresten Sidebrixen, begge for Gjæster og Ugifte. Brixeskind ere Sælskind eller Rensskind til at sidde og ligge paa. Teppe eller Overteppe er ligeledes Skind, til at sove under.

Brændsel, er almindeligviis Smaabuske eller Grene af Krækkebærplanten (Empetrum), Vidier og Birk.

Bryststykker, den Deel af Sælhunden, der betragtedes som den lækkreste Ret og af hvilken Fangeren strax efter Hjemkomsten foranstaltede et Maaltid, til hvilket Mændene paa Pladsen efter Reglen skulde indbydes.

Buske, ialmindelighed Vidier (forskjellige Arter Salix) og den mindste Birk (Betula nana), 1—4 Fod høie, som forekomme i Læ af høie Fjelde selv i det nordligste Grønland. Større Birke- og Ellebuske forekomme kun syd for 62° og 65° N. B.

Bær, ere ialmindelighed Krækkebær (Empetrum nigrum), næsten den almindeligste Plante i hele Grønland. Frugterne modnes dog i Reglen ikke paa de ydre Øer, men inde i Fjordene i uhyre Masser. Bærlyng er den samme og lignende Planter, som samles til Brændsel og andet Brug.

Egedesminde, en Koloni paa en af de ydre Øer ved Sydsiden af Diskobugten.

Erhverver, betyder Sælhundefanger, ogsaa kaldet blot "Fanger".

Erḱelik (Fleertal: Erḱigdlit), et Slags fabelagtige Mennesker, som opholde sig i det Indre af Landet, og ifølge Nogle have Dyrekroppe forneden. Forestillingen om dem tør formodes at grunde sig paa Erindingen om visse Indianerstammer.

Fangeblære, Skindet af en heel lille Sælhund, afhaaret, tilberedt og udpustet som Blære, blot forsynet med et lille Hul med Prop i, til at lade Luften ud. Den ligger bag paa Kajakken og er ved en Rem forbunden med Harpunens Spids saaledes, at den harpunerede Sælhund maa trække den med sig, og derved hindres i Flugten.

Fangerem, er Remmen, som forbinder Fangeblæren med Harpunspidsen. Den er omtrent ½ Finger bred og 8 Favne lang, og ligger oprullet paa Kajakstolen, som er anbragt foran paa Kajakken. Den maa have den Egenskab at den hurtigt løsrulles af sig selv, naar den harpunerede Sælhund trækker til. Hvis den bliver uklar, hænger fast eller slaaer Knude, er der øieblikkelig Livsfare for Kajakmanden. Den laves ialmindelighed kun af Remsælens (Phoca barbata) Hud, som skæres spiralformigt ud, medens den endnu sidder paa Dyret.

Fange, at — (en Fanger, Fangst), bruges kun om Sælhundefangst, hvor der ikke udtrykkeligt er tilføiet noget andet. I endnu snevrere Forstand bruges det kun om Kajakfangsten med Harpun og Blære. Men forøvrigt gives der mange andre Maader at fange Sælhunden paa, især fra Isen.

Fangeplads, Jageplads (grønlandsk K'amaviḱ), et bestemt Strøg af Havet foran Kysten, hvor Beboerne af en Vinterplads pleie at jage eller ligge paa Luur efter Sælhunden (ogsaa Brandvagtsplads for Hvalfangst). Undertiden bruger man ogsaa "Fangeplads" om selve Bopladsen, for at betegne, hvorvidt den er fordeelagtig til Fangst.

Fiskeand (Mergus serrator), en temmelig almindelig større Søfugl.

Fjordsæl (Phoca foetida), den meest udbredte, men mindre Sælhundeart i Grønland, holder sig meest til Fjordene, især Iisfjordene, og forlader ikke Landet til nogen Aarstid.

Flygte fra Menneskene (grønlandsk K'ivigpok), er at unddrage sig det menneskelige Samfund og opholde sig i det Indre af Landet, af Fortvivlelse over at være forurettet eller ikke at kunne forliges med sine Paarørende.

Forhæng, et gennemskinnende Teppe, sammensyet af Tarmeskind, som danner Døren til Teltet.

Forteltet, et halvt bedækket Rum eller et Slags Forstue foran Teltets Forhæng.

Frostrøg, Taage, som opstaaer, hvor der er aabent Vand og Luften er koldere end –10-12° R.

Fuglefjeld, en steil Klippevæg ud imod Havet, paa hvilken forskjellige Fuglearter have deres Reder paa smaa Kanter eller Trin, undertiden i uhyre Masser.

Fuglepiil, en Kastepiil, paa hvis Skaft der sidde Hager af Been. som tillige styre dens Bevægelse.

Haard, usaarelig for sine Fjender, ved Hjælp af Trolddom.

Haartop, Qvindernes opstrammede, sammenfoldede, og ved Hjælp af et Baand opreist holdte Haar.

Halvpels, en Kajakpels, eller rettere et Skindbelte, som kun naaer fra Kajakken til op under Kajakmandens Arme, og blot bruges i mindre Søgang.

Harpun, det vigtigste Redskab paa Kajakken, Skaftet er af Træ med forskjellig Besætning af Been. Paa Enden er et særskilt Stykke, Beenstykket, saaledes fastgjort ved en Rem, der danner et Slags Hængsel, at det kan bukkes om. Paa Enden af Beenstykket sidder atter den løse Spids med Modhager, som ved Fangeremmen er forbunden med Blæren. Saasnart Harpunen er sat fast i Sælhunden, bevirker det tunge Skaft, at. Beenstykket bukker sig, og med det samme løsner Skaftet sig fra Spidsen og flyder frit paa Vandet, medens Sælhunden løber med Spidsen i sig og haler Blæren bag efter.

Hellefisk (Hypoglossus maximus), den større Helleflynder.

Hjemmeklæder, Klæder til at sidde i Huset med. Paa Grund af den stærke Varme i Vinterhusene bestode disse som oftest kun af ganske korte Beenklæder, og grændsede næsten til Nøgenhed. Modsat disse forstaaes ved Udeklæder eller Udgangsklæder alle de, som benyttes i fri Luft.

Huus, et Vinterhuus, bygget af Steen og Græstørv, med Vinduer af Tarmeskind (i en Ramme af tykkere Skind), og med en Tilbygning, Huusgangen , til Indgang. Husene ere 6—8 Alen brede og af forskjellig Længde, fra 6 Alen med 1 Vindue, til 12 eller 14 Alen med 3 Vinduer eller derover, alt efter Familiernes Antal, som hver have deres Afdeling paa Hovedbrixen. Ved et stort Huus forstaaes et med 3 Vinduer eller mere. Paa nogle Steder haves Huse af Snee, og ved Behringsstrædet meest af Træ.

Huusgang, den bedækkede Indgang til et Vinterhuus, temmelig lang, snever, og neppe 2 Alen høi; i et Siderum ved den er Kogestedet. Huusgangen ligger lavere end Gulvet i Huset, saa at man fra den maa krybe opad, baade for at komme ind i Huset (Opgangen, K'atak) og for at komme ud i det Frie (Udgangen, Paak). Efter Reglen findes der ingen Døre.

Huusplads, en Vinterplads eller Plads, hvor der staaer eet eller flere Vinterhuse. Antallet af Beboerne varierer fra 1 Familie op til 2 eller 300 Personer, i Gjennemsnit er det vel 50 Personer. Der er sjeldent mindre end et Par Mile, og som oftest hele Dagsreiser mellem beboede Pladse.

Hvalros, dette Dyr er ikke almindeligt i det danske Grønland, og dets hyppige Omtale i Sagnene tyder tildeels paa, at disse stamme fra Egne, hvor det er hyppigere.

Hvidfisk (Delphinus albicans), et mindre Hvaldyr, meget hyppigt langs Størstedelen af Grønland.

Jage og Jageplads, ere brugte iflæng med: Fange og Fangeplads.

Igalilik (egentlig: Ell med Gryde), efter Grønlændernes Forestilling et Slags fabelagtige Beboere af Indlandet, som bære Gryder paa Nakken. De henhøre blandt Tornit eller Indlandsboer.

Iluligsat, Kolonien Jakobshavn, ved Mundingen af en stor Iisfjord i Diskobugten. Sammesteds findes mange Levninger af tidligere Beboelse.

Indlandsbo (Tunnek, Fleertal: Tornit). Dette Udtryk indbefatter forskjellige fabelagtige Mennesker, med hvilke Grønlænderne ansee det Indre af Landet for at være befolket, og af hvilke nogle specielt benævnes Inorusek (Kæmpe), Erḱilik og Igalilik. Oprindelig maa Tunnek antages at have betydet Indianer i det Indre af Nordamerika.

Indlandsiis eller den store Landiis, er en sammenhængende Iismasse, som bedækker det indre af Grønland, samt hist og her gaaer ned i Fjordene og udskyder de svømmende Iisbjerge.

Ingnersuït (Enkelttal: Ingnersuak), overnaturlige Væsener, som boe inde i Klipperne langs Strandbredden, og blandt hvilke Angakut i Reglen havde deres Tornakker eller Skytsaander, ligesom de i det Hele vare et Slags Skytsaander for Kajakfangsten.

Iisbrokker (Grønlandsk: Ivsingnerit), betegner specielt den Deel af Havisen, som er nærmest Landet, og som ved Vandets Stigen og Falden holdes sønderbrudt i større eller mindre Blokke.

Iisfjelde, store svømmende lismasser, som løsrives fra den store Landiis og drive om paa Havet. De større af dem rage 100-150 Fod op over Havfladen og stikke 7-8 Gange saa dybt under Vandet.

Iiskant, den Iismasse, som om Vinteren, danner sig paa den Deel af Strandkanten, der afvexlende overskylles ved Havets Stigen og Falden. Ved Lavvande kan den danne en brat eller overhængende lisvæg paa 6-8 Alens Høide, som det er meget vanskeligt at komme op og ned af. Levningerne af den holde sig til langt ud paa Sommeren.

Isortok, en Fjord paa 65° 15' N. B.

Itivdlinguak (af Itivdlik. Overbærested for Baade), en Landtunge mellem søndre Strømfjord og en nordligere Fjord, paa 66° N. B.

Kajak, den lille Skindbaad, som er indrettet til Sælhundefangst, hvorhos det tillige betyder selve Kajakmanden, som sidder i den. Den bestaaer af et Pindeværk, overtrukhet med Skind. Den er i Grønland almindeligviis 17 Fod lang og 1½-2 Fod bred, veier 50 Pund, og kan bære, foruden Manden og Redskaberne, henved 200 Pund. Paa enkelte Steder vest for Davis-Strædet skal den være indrettet til 2 Mand , men forøvrigt, er den udelukkende bestemt til een Mand, som naar han er iført sin Kajakpels, der slutter tæt om Randen af Ansigtet og om Kajakringen eller det Hul, hvori Manden sidder, er omgivet af et vandtæt Hylster, og kan kæntre rundt eller overskylles af Søerne, uden at det skader ham. Naar han kæntrer og vender Bunden iveiret, udfordres der bestemte Haandgreb for at reise sig igjen.

Kajariak, bruges deels om fabelagtige større Kajakker, deels for at betegne de Baade, fra hvilke der opdrive Stykker sammensyet Birkebark paa Grønlands Kyster, altsaa i begge Tilfælde har det Hensyn til Indianernes eller Indlandsboernes Birkebarks-Baade. Det betyder ogsaa Manden, som sidder i en Kajariak.

Kajakstol, et lille Stativ foran paa Kajakken, som bærer Fangeremmen.

Kaladlek (Fleertal Kaladlit), en Indfødt, i Modsætning til en Kavdlunak, som vel nærmest betegner Folk af den europæiske Stamme eller "hvide Mænd." Udtrykket bruges kun i Sydgrønland, og formodes at være en Forvanskning af de gamle Skandinavers "Skræling." Paa andre Steder kalde Eskimoerne sig Innuït, som ogsaa kan betyde Mennesker ialmindelighed.

Kakortok, Kolonien Julianebaab, den sydligste i Grønland.

Kamiutstok, et fladt, i Enden lidt tilskjærpet Stykke Træ, over hvilket de grønlandske Støvler, hvergang de efter Brugen ere blevne tørrede, gnides for at blødgjøres (grønlandsk: kamiorpok, gnider Støvler, af Kamik, en Støvle).

Kappilisik, en af de inderste Bugter af Godthaabs-Fjorden, har Ruiner efter de gamle Skandinaver.

Kangamiut, en beboet Plads, fordum Kolonien: Gammel-Sukkertoppen, beliggende 7 Mile nordenfor den nuværende Koloni: Sukkertoppen.

Kangerdlugsuak, Søndre Strømfjord, en meget lang Fjord under 66° N. B.

Kangerdlugsuatsiak, en noget mindre Fjord nær ved Kangamiut, betegner ogsaa den beboede Plads ved samme.

Kangilinek, en beboet Plads lidt syd for Fredrikshaab.

Kangarsuk, en beboet Plads, henved 10 Mile syd for Fredrikshaab.

Kilivfak, et fabelagtigt Dyr, som efter Grønlændernes Tro skal opholde sig inde i Landet, og beskrives som havende 6 Been, og levende paa Sletteland, hvor det kradser sig Huller i Jorden.

K'ivigtok, En som er flygtet bort fra Menneskene, see: flygte.

Kobberem (af Kobbe, en Sælhund), er det samme som Fangerem, og bruges til alle slags Øiemed som Toug eller Reb.

Klappere, Folk, navnlig Qvinder, som drive Rensdyrene hen til Jægerne, ganske som ved europæisk Klapjagt.

Klapmydse, en af de største Sælhundearter (Cystophora cristata).

Knibeleg, en Leg, som bestod i at knibe hverandre, for at see, hvo der først maatte give tabt af Smerte.

Krækkebær (Empetrum nigrum), see: Bær.

Kusagtak (Saxicola oenanthe), en lille Landfugl.

Kystbo (grønlandsk: Sinamiut), kaldte Eskimoerne sig i Modsætning til Indlandsboerne.

Landiis, stadig Iis paa Toppen af Fjeldene og derfra nedskydende gjennem Dale, liig med: Jøkeler, Gletschere. "Den store Landiis," see: Indlandsiis,

Leirplads, en Plads paa Kysten, hvor man paa Reiser i Baad slaaer Telt op, eller under Opholdet tager Baaden paa Land.

Loftstøtte, eller Huusstøtte, en Støtte af Træ inde i Huset, under det flade Jordtag.

Lom (Colymbus septentrionalis), en ikke sjelden Søfugl.

Lufthul, en Aabning i Huustaget, som kan lukkes, og tjener til Ventil.

Lægger op, eller lægger paa Land (grl. tangmarpok), betegner at man under Reise i Baad tager Ophold for en Nat eller længer, og derfor tager Baaden paa Land.

Lægger til Land, betegner et kortere Ophold paa Reisen, uden at trække Baaden paa Land.

Maagetue, en lille Forhøining, bestaaende af Tørv, bedækket med frodigt Græs og Kochleare, og opstaaet derved, at Maagerne have valgt den til Opholdssted og gjødet den.

Mange Mænd, er et Udtryk, som ialmindelighed betegner et Antal af 5 eller flere Brødre.

Mandfolkeaarer, ere Aarer med eet Blad, der bruges paa Baadene, men holdes frit i Haanden ligesom Kajakaaren, saaledes at den Roende vender sig for efter og ikke støtter Aaren til Kanten af Baaden, saaledes som de almindelige Aarer der bruges af Qvinderne. Disse Aarer anvendtes til Hvalfangst, men i Sagnene ere de vist tillige Erindringer fra Indianernes Birkebarksbaade.

Maneetsok, Kolonien Ny Sukkertoppen under 65° 25' N. B. En anden beboet Plads i Nærheden ligesom og flere Øer eller Fjelde have dette Navn.

Mattak, betegner Huden af alle Sorter Hvaldyr, som spises baade raa og kogt.

Maupokfangst, en Sælhundefangst, som drives, hvor der aldeles intet aabent Vand findes, men hvor Sælhunden drager sin Aande gjennem smaa Huller i Isen, som den derved og ved at kradse holder optøede. Igjennem disse Huller stikkes Sælhunden, men Fangeren maa staae ganske lydløst og vente ved dem.

Mundbid (grønlandsk Tamorarsak), betegner specielt smaa Stykker Skind med paasiddende Spæk, som uddeles til Børnene naar en Sælhund er fanget, og som tygges raae.

Naboer, herved er ialmindelighed forstaaet de, som boe paa den nærmeste Vinterplads, hvorimod vi have kaldet dem, som boe i forskjellige Huse paa den samme Vinterplads: Samboende.

Nappasok, en beboet Plads under 65° N. B.

Narsamiut, en beboet Plads under 65° 45' N. B.

Nouk, Kolonien Godthaab med Nyherrnhut, under 64° 8' N. B.

Opgang, see Huusgang.

Orpigsout, en Bugt bag ved Kolonien Kristianshaab, med en smuk Vegeration.

Pamiut, Kolonien Fredrikshaab, under 62° N. B.

Pels, det Klædningsstykke, som bedækker Overkroppen, og som er forsynet med en Hætte, der kan slaaes op over Hovedet, saa at alt er lukket, paa Ansigtet nær. Forøvrigt gives der flere forskjellige Slags. Fruentimmerpelsen løber nedentil ud i Forlængelser for og bag, som vi have kaldet Snipper. Tarmeskindspelsen bruges om Aftenen til at sidde inde i Huset.

Pisugfik, en fordums Boplads paa en flad Yderø, nordenfor Godthaab.

Raabejagt, Sælhundefangst af flere Kajakker i Forening, svarende til Klapjagt.

Remsæl (Phoca barbata), see Fangerem.

Samboende, Folk som beboe den samme Boplads.

Sang, herved forstaaes ialmindelighed: 1) Nidviser, Spottesange eller Stridssange, hvorved Tvistigheder afgjordes, som ved Rettergang. 2) Tryllesange, hvortil ogsaa hørte de Sange, som istemmedes af Tilhørerne under Aandebesværgelsen.

Sakkak, eller ubekjendte Eiland, en stor Ø i Mundingen af Umanaks-Fjorden.

Siorak, den flade sandede Kyst foran den saakaldte Fredrikshaabs lisblink.

Skarv (Pelicanus carbo) en ikke sjelden Søfugl, som bygger paa steile Klippevægge i det nordlige Grønland.

Skrueiis, Haviis, som ved Bølgegang er sønderbrudt og optaarnet.

Skydemure, Skjulesteder for Rensjægerne, hvorfra de lurede paa Rensdyrene.

Slæde, den grønlandske Hundeslæde, som trækkes af 6-12 Hunde. Den er sammensat af Træ, længer nordpaa tildeels af Been. Alle Stykkerne ere sammenbundne eller sammenføiede ved Surring med Remme, ligesom Baadene, for at den skal være bøielig.

Slæbe, betegner specielt at have en dræbt Sælhund bunden med en Rem, Slæberemmen, til Siden af Kajakken, men dog flydende i Vandet, altsaa: buxere. Det betyder derfor ogsaa: "at have fanget," eller bringe Fangst hjem.

Sneespurv (Plectrophanes nivalis), en lille Landfugl.

Sneppe (Tringa maritima), en lille Strandfugl.

Snip, see: Pels.

Sortside, den almindelige større Sælhund (Phoca groenlandica), som til visse Tider af Aaret forlader og atter trækker langs Kysten.

Spilepløke, smaa Beenstykker, som bruges til at udspile Skind paa Jorden til Tørring.

Spraglet Sæl (Phoca vitulina), ligner noget Fjordsælen, men har et smukkere Skind, og er mindre hyppig.

Spyd, et Kastespyd, ogsaa kaldet Lændser, som bruges til fuldstændigt at dræbe (lændse) Sælhunden, naar den først ved Harpunen og Blæren er standset og udmattet. Det har en lignende Indretning som Harpunen, idet den yderste Ende kan bukke sig. Ligeledes kastes det som Harpunen ved Hjælp af et Kastetræ, hvorpaa det lægges, og som beholdes i Haanden efter Kastet. Naar det er trængt ind i Dyret, bukker den yderste Ende sig, Spidsen farer ud igjen og det flyder paa Vandet, og kan altsaa tages igjen og kastes, indtil Dyret er dræbt.

Sætte fast, betyder: træffe med Harpunen.

Tarmepels, see: Pels.

Tasiusanguak, en fordum beboet Plads, nær Kangamiut.

Teist (Uria grylle), en meget almindelig mindre Søfugl.

Telt, er Sommerboligen, som benyttes fra April til September. Det dannes af Stænger, som opstilles skraat kegleformigt, med en Aabning til den ene Side, og hvorover lægges et dobbelt Betræk, Yderskindet og Inderskindet. See forresten: Fortelt og Forhæng.

Tilhørige eller Tilhørende, er undertiden brugt for at udtrykke det grønlandske: "lllak," et Begreb som staaer imellem: Paarørende, Følgeskab, Venner, Tilhængere, Andre o. s. v., og i de fleste Tilfælde er oversat ved et af disse Ord, men i enkelte ikke godt kunde udtrykkes paa anden Maade end f. Ex. ved Kamerater, hvilket ikke syntes heldigt.

Trække Krog, betegner en meget almindelig Kraftprøve eller Leg, ved hvilken Modstanderne gjensidig søge at rette deres krummede Arme ud.

Trækrem, en Rem, som brugtes til at prøve Kræfter med, idet Modparterne halede hver i sin Ende.

Tok, en Stok, der i Enden er forsynet med et Slags Meisel, til dermed at hugge Huul i Isen.

Tornak, en Skytsaand, som Angakut kunde kalde til sig, for at søge Raad eller Hjælp.

Tørrehæk, ogsaa kaldet Lampehæk, en Ramme af Træ, der har Form af en Rist, og er ophængt under Loftet, for derpaa at tørre Klæder, navnlig Støvler.

Udgangsklæder, eller Dragt, den Dragt som bæres udenfor Huset, see: Hjemmeklæder.

Ullo, en lille halvmaanedannet Kniv, som Qvinderne bruge baade ved Syarbeide og ved Flensning eller Opskæring af Dyr, og til andet Arbeide.

Ulke (Cottus groenlandicus), Smaaflsk, som haves overalt, men kun bruges, naar der er knap Tid paa andre Fødemidler.

Umiariak, en Baad af Birkebark, eller og en overnaturlig Baad, bemandet af Sælhunde i Menneskeskikkelse, som pludselig kunne overfalde Menneskene, og ved Synet af hvilke man bliver stiv og stum.

Umanak, en Koloni paa 70° 40' N. B., beliggende paa en Ø midt i en stor Fjord. Den er den næst nordligste i Grønland, og hele dens Omegn hører til de mærkeligste i Grønland, ved de store Bjerghøider, bratte Kyster, Jøkeler og Iisfjorde, Steenkulsdannelser ved Siden af ældre vulkanske Formationer, samt tillige ved særegen Plantevæxt opad Bjergenes Skraaninger. Forøvrigt er Umanak et meget almindeligt Navn paa Fjelde af en vis spids Form.

Umanarsuak, den høie Ø: Kin of Sal, nær ved Kolonien Sukkertoppen.

Upernivik, den nordligste Koloni i Grønland, under 72° 48' N. B., beliggende paa en Ø, og under meget øde og golde Omgivelser. Solen er om Vinteren i 79 Døgn under Horizonten. Navnet betyder forøvrigt; "Foraarsplads," og er et hyppigt Stednavn.

Urinballie, et Kar, hvori Urin samles og henstaaer. Alle Sorter Sælskind beredes ved at lægges i Blød i den, og ligeledes bruges den til al Slags Vadsk, hvor det gjelder om at faae Fedtstof bort.

Vandskind, afhaaret Sælskind, tilberedt saaledes, at det er vandtæt, især til Støvler og Kajakklæder.

Vinduesbrix, see: Brix.

Vise, er brugt iflæng med "Sang," see dette.

Vinterplads, see: Huusplads.

Væggeskind, Skindbetræk, hvormed Husene indvendig tapetseredes.

Ømmert (Colymbus glacialis), eu ikke sjelden, større Søfugl.

Kilde

Hinrich Rink: Eskimoiske eventyr og sagn I, ss. 369-376.