Grotte i en isbræ – Aage Bertelsen, 1907
Temaside: Grønlandsk religion og mytologi
Eskimoiske eventyr og sagn – II
Hinrich Rink
1871
73. Amarokkerne
En Mand berøvedes Sjælen
En Mand der vilde fordrive sin Sorg fulgte med nogle Rensjægere op i (Godthaabs) Fjorden. Men de kom til deres Jageplads gik paa Jagt og kom ned til Kysten igjen, uden at have seet noget Usædvanligt eller andet end Rensdyr. Da sagde en Slægtning til hiin Sørgende, at ved Akudlek havde for nogle Aar siden nogle Jægere hørt frygtelige Brøl oppe i Landet og vare derfor flygtede. Den Sørgende fik strax Lyst til at tage derop og hans Slægtning fulgte ham. Men da de naaede Stedet og gik op i Landet sagde Slægtningen, at han maatte være meget forsigtig, thi for Amarokken kunde intet skjules, og den formaaede at tage Sjælen ud af Mennesket. Den Sørgende gik imidlertid rask iforveien, tilsidst saae den anden ham staae stille og vinke, gik hen til ham og opdagede fem Amarok-Unger, som legede med hverandre saa hurtige som om de vare en heel Mængde. Den sørgende vilde ikke høre paa nogen Formaning men foer lige løs paa dem og dræbte den ene efter den anden. Slægtningen flygtede forskrækket og den anden efter ham, underveis smuttede de ind i en Hule. Lidt efter saaes begge de gamle Dyr komme inde fra Landet af, hver med et heelt Rensdyr i Gabet. Handyret, der var saa stort som en Baad der ligger paa Støtter, foer først fnysende om mellem Ungerne, omgivet af en Støvsky. Derpaa løb det ned til Indsøen, halede en menneskelig Skikkelse op af samme og slængte den hen over Jorden. I det samme saae Slægtningen over til sin Ledsager og bemærkede at denne segnede og opgav Aanden. Hiin Skikkelse havde nemlig været hans Sjæl, som Amarokken havde taget ud af ham. Amarokkerne saaes derefter at løbe ind i Landet med deres Unger, og efter den Tid har Akudlek været fri for dem.
Kilde
Hinrich Rink: Eskimoiske eventyr og sagn II, ss. 109-110