Amuletter (P. Egede)

Fra heimskringla.no
Hopp til navigering Hopp til søk
Velg språk Norrønt Islandsk Norsk Dansk Svensk Færøysk
Denne teksten finnes på følgende språk ► Dansk.gif
Trækiste med menneske- og dyrefigurer,
Østgrønland, Angmagssalik, Kalaallit, c. 1890
(De Young Museet - San Francisco)


Temaside: Grønlandsk religion og mytologi

»Efterretninger om Grønland«
Uddrag af Paul Egedes dagbøger 1721 til 1788



Amuletter

Poul Egede



Amuletter af rævekæber, ravnehoveder og falkeklør

På dette sted fandtes mange med amuletter om halsen af rævekæber, ravnehoveder, falkeklør osv. Jeg lod dem forstå, at der ingen kraft eller lægedom var i sådanne ting. De midler som vi har, var tilberedt af forstandige mænd, som kendte urterne og vidste, hvad de kunne bruges til. Thi herom har vore folk en større viden. Angekkokens hekserier og kraftløse midler måtte de ikke bruge, da sådan noget mishagede Gud. En kvinde spurgte, om Gud blev vred på dem, når de havde perler om halsen, på armene og i ørerne, thi så ville de straks kaste dem væk. Jeg svarede, at de blot skulle holde sig fra alt det, som var forkert Det vidste de selv, før end vi kom til landet men vi kender det nøjere, og for ikke at få den sædvanlige indvending om vore folks ondskab kom jeg dem i forkøbet og sagde, at de ikke skulle se på dem. De lastes i høj grad af os selv og bliver straffet i vores land for deres forseelser.

En angekkok havde indbildt en mand, som klagede sig over mavepine, at han var frugtsommelig med en sæl. Lidt brændevin, som de ikke er vant til, bortdrev dette foster, som han mente selv allerede at kunne føle hovedet på. (S. 63).


Amulet af et falkehoved

Nordfra rygtedes det, at der nylig var opstået en stor angekkok, som havde fået det hvalroshoved, som de dødes sjæle spiller bold med i nordlyset, til sin tornak, "spiritus familiaris", skytsengel. Når hans hekseri var forbi, kunne de se hul i gulvet efter hans tænder, og da han kom ind, begyndte en amulet af et falkehoved, som hang over døren, at skrige, og en trædukke at tale hollandsk til ham. Ved første lejlighed agtede han at fare til himmels. (S. 69).



Kilde

Poul Egede: Efterretninger om Grønland, uddragne af en Journal holden fra 1721 til 1788. Genudgivet af Mads Lidegaard, 1988 (Det Grønlandske Selskabds Skrifter, nr. XXIX).