Andet tidsrum (FJ 1907)

Fra heimskringla.no
Hopp til: navigasjon, søk
Velg språk Norrønt Islandsk Norsk Dansk Svensk Færøysk
Denne teksten finnes på følgende språk ► Dansk.gif


Finnur Jónsson
Den islandske litteraturs historie
tilligemed den oldnorske


af
Finnur Jónsson
1907


Andet tidsrum, 1100–1300


Dette tidsrum, der for den gamle litteratur er hovedtidsrummet, kan deles i mindre afsnit. Den første halvdel af det 12. årh. er endnu skjaldedigtningens tidsrum; men ved siden deraf haves rigtignok også Are frodes skrifter. Den sidste halvdel af samme årh. er den originale sagaskrivnings egenlige tidsrum, vi kunde sige: dens guldalder (hvis et sådant ord overhovedet skal bruges), som det senere nærmere vil blive omtalt. Dette afsnit fortsættes ind i det 13. årh., i hvilken de ældre værker afskrives og bearbejdes og flere nye kommer til, således at ved midten af det 13. årh. kan det egenlige forfatterskabs tid siges at være forbi. Allerede er den bearbejdelsesvirksomhed begyndt, der efterhånden får större og större omfang, i det ældre værker afskrives, udvides og ændres på flere måder. I den sidste halv- eller fjærdedel af det 13. årh. findes en efterhøst, idet nye sagaer skrives, dels fordi der ikke havde eksisteret nogen tidligere om deres æmne, dels fordi de ældre sagaer var gået tabt. Hvad skjaldekvadene angår, fortsættes de lige ned til omtr. 1300. Det er de sædvanlige fyrstekvad, men ved siden af dem haves også religiøse digte, der nöje slutter sig til hine og som, ret beset, tildels også er hövdingekvad. Også på andre måder er den litterære virksomhed vågen og livlig — ikke mindst hvad oversættelser af fremmede, især latinske, skrifter angår. Det er en enestående frodig litteratur, der således opstår; det mærkeligste er, at den skyder en så hurtig vækst og sætter blomster — enestående i skönhed og fylde — så at sige med det samme. Men der er liden udvikling derefter; stagnationen begynder lige så hurtig. I en anden henseende er denne litteratur enestående — ved dens folkelighed. Således er denne periode i den islandske litteratur et fuldkomment særsyn i samtidens litterære historie. For Norges vedkommende forholder det sig ganske anderledes. Her er overhovedet ingen litteratur — med undtagelse af nogle ganske få skrifter, der er ret betydelige, men til gengæld lidet folkelige, og med undtagelse af den fremmede litteratur, der ved en kongelig foranstaltning blev indført og gjort tilgængelig for almindelig forståelse, men folkelige blev denslags værker næppe, för end Islænderne tog sig af dem.


Vi vil først give en udsigt over digtningen.