Angakokken – den grønlandske shaman (Glahn)

Fra heimskringla.no
Hopp til navigering Hopp til søk
Velg språk Norrønt Islandsk Norsk Dansk Svensk Færøysk
Denne teksten finnes på følgende språk ► Dansk.gif
Grønlandsk maske


Temaside: Grønlandsk religion og mytologi

Uddrag af
»Henric Christopher Glahns
dagbøger 1763-68«



Angakokken – den grønlandske shaman
D. 17. November 1766.


Henric Christopher Glahn
Kjøbenhavn
1921



At Grønlænderne have deres Angekkut, hvilke i daglig Tale af de Danske blive kaldede Hexemestere, og deres Illiseetsut,[1] er bekiendt nok. Dog ere ikke disse de eeneste overtroiske Embeder. Ney. De ere langt fleere end hidtil ere opdagede og maaske fleere, end nogen Tiid opdages. Der ere foruden Angekkut og Illiseetsut ogsaa:


Nejortik. [2]
Killersut. [3]
Killaursut. [4]
Anningniartut. [5]
Kanimersut. [6]
Tarrartortut. [7]
Nervalersartut. [8]
Serrarsut. [9]


En eller fleere af disse Forretninger kan foretages af en og samme Person, saaledes kan een baade være en Angekkok som, qva Angekkok, giør intet, som jo holdes for at være til Nytte for enten enkelte Parsoner, eller det almindelige, og han kan og være en Illiseetsok, som og foretager sig at giøre Ont. Ia en Hexemester, som boede her i Fior Vinter, troer jeg, forstoed alle Ting. Thi man kom over at han og var en Anningniartok ɔ: saadan een, som af Misundelse over en andens Lykke, søger at vende dennes Lykke til sig selv.

Det er ikke at undre over, at Angekkut ere meest bekiendte. Deres Forretninger ere af den Beskaffenhed, at alle de andre synes at dependere deraf. Vel er det saa, at en Illiseetsok er undertiden Angekkoken imod, i det hiin søger at beskadige den, som denne vil helbrede. Men det kommer dog for en stor Deel an paa Angekkokens Udsigelse, om den syge er af en Illiseetsok beskadiget og deraf døer, eller han døer, fordie Tiiden var nu kommen; eller at hans Uforsigtighed i, ikke at iagttage de foreskrevne Regler om Afhold fra visse Slags Spiiser og Arbeyder, haver været Aarsag deri. Det er Angekkut, som lære, at der ere saadanne Illiseetsut til, og det er dem, som styrke Folket i deres Overtroe, saa at man ey siger formeget, naar man paastaaer, at af alle de Forretninger, som den Grønl: Overtroe haver, er Angekkuts den vigtigste. De Operationer, som Angekkut foretage sig ere mangfoldige. De mig bekiendte vil jeg alleneste opregne. Naar jeg faaer erhvervet mig større Kundskab om dem, skal deres nøyere Beskrivelse følge.


En Angekkok kan

1) Tarnileyok [10]
2) Tarraiok [11] viiser f: E: en Tyv i en Vandspand og kan lignes med at spaae i Kaffen, hvad eens Kiæreste skal være.
3) Appersorpok [12] v: Aggiarpok.[13]
4) Aggersitsyok. [14]
5) Katitsyok. [15]
6) Tugliarsyok. [16]
7) Angmaiok. [17]
8) Illimarpok, [18] farer til Himmels.
9) Sammongnarpok, [19] farer under Jorden.
10) Aleiuarpok. [20]
11) Kajeksertoyok. [21]
12) Sillagiksarpok, [22] giør got Veyr.
13) Angusorsayok. [23]
14) Angiarsiorpok. [24] vid: inf: dat: 7. Janr: 1767.
15) Uengerpok. [25]
16) Senniliarpok. [26]


Denne, nemlig Senniliarpok, er den skammeligste og forskrækkeligste Giærning af alle og ikke heller øves af alle Angekkut. Den bestaar deri, at en Angekkok foregiver, at den Syge ey paa anden Maade kan hielpes, eller den vedvarende almindelige Nød hæves, end ved at have ublue Omgiengelse med det andet Kiøn. Man forsamles da tilsammen, og Angekkoken begynder sine Operationer; men naar han raaber, bliver alting stille og enhver søger til Fruentimmer. Til dette ublue Spil indfinde sig saavel ugifte, som gifte, og opføre de første sig paa en Maade, som Bluefærdigheden forbyder at nævne. Jeg har anmærket, at denne Skik bruges ikke af alle Angekkut. Om den bruges overalt i Landet, er mig ubekiendt; men hos os skal den have været tilforn i fuld Drift. Det er ellers mærkværdigt, hvad man fortæller mig om en her endnu levende Erkehexemester, neml: at han ikke skal have tilstædet sin Kone, at tage Deel i denne ublue Forretning. Er denne Beretning sandfærdig, som jeg ey har Aarsag at tvivle om, saa sees heraf saameget desmeere Grunden til denne Ugudelighed, og at den allene ligger i Angekkokens Ubluehed. At han giør andre deelagtige med sig i denne Synd, er ey at undre over; thi han faaer derved desmeere Myndighed, selv at begaae dem. Men det, som maae falde en forunderligt for, er at Mændene har nogen Tiid vildet tillade deres Koner, saaledes at misbruges. Men naar man veed, at Koneskifte v: Konebytte har i dette Distrikt været almindeligt, saa falder denne Forundring bort. Men det er noget meere ubegribeligt, hvorledes Pigerne nogensinde har kundet lade sig forleede til at begaae saa offentlig saadan Ugierning, som strider saa meget imod Bluefærdighed, siden Kiønnet synes, i Almindelighed at tale, at besidde en høy Grad af den. Men hvortil kan ikke Overtroe forleede Menneskene? og Grønlænderne have i denne Fald intet giort noget (!) værre, end at jo andre Folkeslag have paa sine Tiider giort det samme. Det passer sig ret hertil, hvad Forfatteren af Ceremonies & Coutumes Religieus de touts les Peuples du Monde [27] siger:

"Paaskud af Andagt banede Veyen for Fylderie og vare i adskillige Guddommes Dyrkelse bleven næsten til en Troes Artikel. Baccus, Saturnus, Adonis, Pan, Flora, Priapus og Venus bleve, i Hensigt til Sæderne, betiente paa en uordentlig Maade. Til Babel overlode Konerne sig offentlig til Utugt for at vise deres Høyagtelse mod denne Gudinde, som man der tilbad under det Navn Mylitta, og Ceresis Sammenkomster vare forknyttede med skammelige Udsvevninger."[28]



Fodnoter


  1. ilisîtsoq — en der hekser til andres skade.
  2. najorte — en nærværende (som opholder sig hos en).
  3. Rimeligvis flertal af qilassoq — en som binder (sit medium om hovedet og, idet han løfter dette op, hidkalder hjælpeaanden).
  4. qilàussok — en som benytter tromme.
  5. Rimeligvis anginiartoq — en som stræber at blive stor (fremfor andre).
  6. qanimassoq — egtl. en som gyser af kulde el. feber; i angákoq-sproget — en hexemester (Fabricius: Grl. ordbog 170).
  7. tarrarssortoq—eglt. en som spejler sig; tidligere ogsaa: spaar af en spand Vand (Fabricius: Grl. ordb. 460. Glahn: Anmærkn. t. Crantz 355).
  8. nerfalassoq — eglt. en som ligger paa ryggen: tidligere spec. om en saadan, der uden at være udlært angàkoq liggende i den stilling kunde opdage skjulte ting.
  9. serrasoq — en som hexer ved hjelp af trylleformularer.
  10. tarnilîvok — sætter et stk. til hans sjæl (Fabricius: Ordbog 468).
  11. tarraivoq.
  12. aperssorpoq — udspørger.
  13. agiarpoq — gnider (paa gulvet med trommen for at hidkalde en hjælpeaand til udspørgen i vedk. tilfælde, jfr. Anmærkn. til Crantz 353).
  14. aggertitsivoq— lader (Tôrnârssuk) komme frem (jfr. Anmærkn. til C. 353).
  15. qaititsivoq — d. s. som foreg.
  16. tugdliarsivoq — ligeledes (jfr. Anmærkn. til C. 353).
  17. angmaivoq — aabner (en syg for at rense hans tarme, jfr. Anmærkn. til C. 354).
  18. ilimarpoq.
  19. samungnarpoq.
  20. Skal betyde: overtaler til at tro angákuts lærdomme (Anmærkn. til C. 356).
  21. "Spaar at en skal døe som NB. endnu ikke ere syg" (Anmærkn. til C. 356).
  22. silagigsarpoq.
  23. angussorsaivoq — giver held til fangst (jfr. Anmærkn. til C. 355).
  24. ángiarsiorpoq — eftersøger og fanger et spøgelse (jfr. Anmærkn. til C. 355).
  25. Skal betyde: lader blod løbe ud af munden o. a. (Anmærkn. til C. 355).
  26. saniliarpoq.
  27. Tom. I—IX, Amsterdam 1723—43, samlede under redaktion af Jean Frédéric Bernard.
  28. see Übersetzung aus den Ceremonies & Coutumes Rel. de touts les Peuples du Monde, som ere oversadte af Hr. Kryger [Johan Gottlob Krüger (1715—59), professor i filosofi og medicin i Helmstädt.] og findes som et Anhang til hans Träume pag: 15 og 16.



Kilde

Fra Henric Christopher Glahn: Henric Christopher Glahns Dagbøger for årene 1763-64, 1766-67 OG 1767-68, udgivet i anledning af 200-aaret for Kolonisationens Begyndelse som et Bidrag til Kendskabet til gamle Dages Grønland. Udgaven besørget ved H. Ostermann. København, 1921, ss. 64-67.