Angakokkens Besøg hos Ingnersuït (Rink)

Fra heimskringla.no
Hopp til navigering Hopp til søk
Velg språk Norrønt Islandsk Norsk Dansk Svensk Færøysk
Denne teksten finnes på følgende språk ► Dansk.gif


Andreas Kornerup – Nunatakker, 1878.
Temaside: Grønlandsk religion og mytologi


Eskimoiske eventyr og sagn – I
Hinrich Rink
1866

51. Angakokkens Besøg hos Ingnersuït


Kuvitsina forlod Baaden, med hvilken han reiste ud af Fjorden, og roede alene i Kajak langs Strandbredden. Da han kom til en lille brat Skrænt, aabnede Klippen sig af sig selv og han gik ind i den. Det var nemlig hos Ingnersuït, og Kuvitsina var en Angakok. Da han kom indenfor, blev han greben af Ingnersuït, som toge ham ud af hans Kajak og søndersloge denne. De bragte ham op i et Huus og satte ham paa Sidebrixen; deres Huusmoder, en gammel Qvinde, sleb sin Kniv, gik hen imod Kuvitsina og skar Næsen af ham, hvorpaa de bandt ham til Huusstøtten. Da først tænkte han paa at kalde sine Tornakker til Hjælp, men de første, som han kaldte og som kom ind, bleve slet ikke sete; Ingnersuit brød sig ikke om dem. Da kaldte han paa to Tornakker, som han havde blandt Ingnersuit paa et andet Sted. Strax hørtes de nærme sig, den ene hed Nepingasuak, den anden Napatarat. Disse ilede Kuvitsina til Hjælp, men Napatarat, den yngste, kom først og sagde: »hvad gjøre I ved Kuvitsina?« I sin Vrede tog han en Kniv, skar ham løs, gav ham en Amulet, og sagde: »skynd dig herfra!« Endnu førend Nepingasuak var kommen, slap han saaledes ud, frelst af Napatarat. Da han kom ned til sin sønderbrudte Kajak, blæste han blot paa den, hvorved den blev heel igjen; derpaa kom han atter ud i den frie Luft, medens Napatarat formanede de andre Ingnersuit og sagde: »I burde aldrig fange nogen af Menneskene, som leve ovenpaa Jorden. I skulle frygte Menneskene, thi de overvinde dem, som vi frygte, nemlig Hvalfisk, som de fange med Blærer.« Angakokken havde ogsaa et andet Navn, nemlig Akamak; først paa Hjemveien mødte han Nepingasuak. Da hørte han tillige en Susen gjennem Luften. Det var hans Næse, som kom farende og satte sig paa af sig selv, men blev noget skjæv. Saaledes naaede han atter sit Hjem.