Anmærkninger (Den gamle nordiske gudelære)

Fra heimskringla.no
Hopp til: navigasjon, søk
Har du husket å støtte opp om ditt favoritt kulturprosjekt? → Bli en Heimskringla-venn og gi et bidrag til Heimskringla.no.

Velg språk Norrønt Islandsk Norsk Dansk Svensk Færøysk
Denne teksten finnes på følgende språk ► Dansk.gif


Den gamle nordiske gudelære


oversat af
FINNUR JÓNSSON
(1902)


Anmærkninger


Til Fortalen.

Denne Snorres Fortale er helt igennem præget af den samme Euhemerisme som hans Fremstilling i Heimskringla (Ynglingesaga), idet han opfatter "Odin og Aserne" som et jordisk Folk, indvandret til Norden fra Asien, og som oprindelig havde haft andre Navne, men som senere havde taget sig de gamle Guders Navne og derfor dyrkedes som disse havde været det i længst forsvundne Dage. Denne Forestilling om to Slags Odin og Aser - virkelige Guder og Mennesker, der havde bemægtiget sig hines Plads - har sat dybe Mærker i Snorres Fremstilling og det var at vente, tillige voldet Uklarhed og Forvirring paa flere Punkter. Deraf Udtryk som "Alfader" om den ældste egenlige Odin-Gud, Navnet "det gamle Asgaard" osv. Navnet "Alfader" med den Klang, som det hos Snorre har faaet, fører over til den Paavirkning af kristelig Lære og Biblens Historie, som Snorre øjensynlig - og ikke mindst i Fortalen - har ladet sig beherske af. Dette maa man under Læsningen af hans "Gudelære" have i Erindringen.

Kap. 2. "Evropa eller Ænea"; det sidste Navn, som Snorre ogsaa bruger i Yngls., er en Hentydning til Æneas og Trojanerne, hvem man i Middelalderen yndede at betegne som flere evropæiske Stammers Forfædre.

Kap. 3. "Tyrkland" - ogsaa brugt i Yngls.; betegner Trojas Omegn (eller Lilleasien); her boede fra det 11. Aarh. de seldsjukiske Tyrker; men Tyrker identificeredes med Tevkrer, et Navn paa Trojanerne.
   "12 Høvdinger" hænger mulig sammen med de 12 Raadgivere, som Snorre omtaler hos Sveakongen i historisk Tid; jfr, Kap. 5.
   "Troan" er simpelt hen det latinske Adj. Troiana.
   "Lorikus" er mulig en Latinisering af Lórriði : Tors Navn Hlórriði. - Lora (Glora) er fingeret Navn.
   "en af de største Drager" hentyder vistnok til Midgaardsormen.
   Sægtregistret Loride-Einride osv. er vilkaarlig lavet; Loride er Tors eget Navn Hlóriði, ligeledes de 3 følgende nemlig Einriði, Vingþórr og Vingnir. Moda og Mage er Navnene paa Tors to Sønner Móði og Magni. Det følgende Slægtregister, der begynder med Seskef (: se Skef, angelsaksisk = den Skef), er direkte hentet fra en angelsaksisk Kilde, enkelte Led er oversprungne; det samme gælder de andre Slægtregistre i Fortalen. I enkelte Tilfælde anføres de nordiske Navne i en folkeetymologisk Omdannelse. Jat er egl. = Geat, nord. Gautr.

Kap. 4. "Heingestr" er Hengist, Horsas Broder. "Reidgotaland" nævnes forskellige andre Steder, hvoraf det fremgaar, at Navnets Betydning er noget usikker. "Red-Goterne" er egl. Hreið-Gotar, = "de berømte Goter".
   Kap. 5. "Háleygjatal" er et Digt af Eyvind Skaldespiller om Hakon Jarl; i det opregnedes Hakons Forfædre, Haaløgejarlerne; af Digtet haves der nu kun nogle faa Brudstykker. - I Slutningen af Kap. antydes særlig keltiske Navne i England og Skotland.


Til Gylfaginning.

I de fleste Hdskrr. - undt. Upsalahdskr. - begynder Gg. med et Kapitel om Kong Gylfe og Gevjon og Sællands Oprindelse. Det genfindes i Heimskringla og er uden Tvivl et yngre Fabrikat efter denne. Det er derfor her ikke medtaget.

Kap. 1. "Tjodolf den hvinverske" var en Skjald, nøje knyttet til Kong Harald Haarfagre. Han forfattede et Digt om billedlige Fremstillinger paa et Skjold, Haustløng, samt et genealogisk Digt, Ynglingatal. Ved en Misforstaaelse tillægges ham det følgende Halvvers, der er af et Digt om Kong Harald og Hafsfjordslaget, digtet af Haralds anden berømte Skjald Torbjørn Hornklove. Det er det eneste Skjaldecitat, Snorre anfører i Gg. Alle andre Vers her er af, Eddadigte, se nedenstaaende Fortegnelse.
   "Høj svarede, at han ikke skulde komme levende ud" Høj har opfattet Gangtræts Ord som Opfordring om at indlade sig i en Væddestrid om Kundskaber, ganske som Tilfældet er med Odin og Vavtrudnir.

Kap. 2. I Fremstillingen af Alfader og de her nævnte 12 Navne hersker der en dobbelt Forvirring, (se ovf.), dels fordi den kristne Gud stærkt spiller ind, dels paa Grund af Adskillelsen af det gamle og det yngre Asgaard; Snorre har endnu ikke i Begyndelsen af Gg. - som senere hen i Fremstillingen - frigjort sig for Fortalens Euhemerisme. - Hvad Navnene angaar, er Nikar og Hnikar, Nikud og Hnikud et og det samme; "Jalg" er intet nordisk Ord overhovedet. Læren om de ni Verdner i Hels Rige beror paa et Vers i Vavtrudnismaal.

Kap. 4. "Eddergæring"; Origs. Ord er eitrkvika; med eitr, Edder, betegnes en isnende, gennemtrængende Kulde; det er Kuldestoffet i de fra det højeste Nord flydende Elve, der menes, og som tillige, som det synes, skulde have bevirket en Svulmen i Elvene. "ved dens Hjælp, som sendte Varmen", hermed menes vistnok Alfader (Gud).

Kap. 5. I Slutningen findes der en Dunkelhed i Udtrykkene, der atter hidrører fra Forestillingen om Gud-Alfader og den dobbelte Odin. - "Kan I" : I Mennesker.

Kap. 6. "Lur": Snorre har aabenbart forstaaet Ordet som "Lur" (eller mulig som Kværnkasse); derfor bruger han Udtrykket "besteg", han tænker sig naturligvis en Lur af uhyre Dimensioner. I det følgende Vers (af Vavtrudnismaal) hedder det imidlertid: "blev paa Ludr lagt", hvoraf det fremgaar, at lúðr umulig kan betyde "Lur"; det betyder muligvis Ligbaare (el. lign.).

Kap. 7. "Urer", Orig. urðir (norsk ur) er de uordentlige Stenophobninger, der især er fremkomne ved et Fjældskred (Sten med skarpe Kanter og Huler imellem). - Med "Borg" menes særlig selve Borgvolden eller - som her - det omgivende Plankegærde.

Kap. 8. "Det Sted kalder man [Menneskene] Troja" er mulig et Indskud i Snorres Tekst. Slutningen af dette Kapitel lyder meget mærkeligt noget ulogisk (en Del minder om Fortalen). Men det kommer vel af, at Snorre ikke kunde have et fuldstændigt Overblik over hele Stoffet og den Maade, hvorpaa det senere hen vilde forme sig - i Overensstemmelse med Oldtidens Maade at skrive paa. "Hans Hustru hed Frigg osv." Til Kapitlets Slutning burde helst være udeladt.

Kap. 9. "Nat kører foran" jfr. Tacitus, Nox ducere diem videtur" (Germ. K. 11).

Kap. 10. "i nogle Digte kaldes denne Indretning Isarnkol". Hermed sigtes der til Grimnismaal 37, hvor Ordet findes; dette enestaaende, forældede Ord har været noget fremmed for Snorre.

Kap. 11. "Maanegarm". Dette Navn findes kun hos Snorre, men han har sikkert ikke lavet det. Derimod har han aabenbart misforstaaet det benyttede Vers af Vølvens Spaadom. Her hedder det, (i v. 11) "Himmellegemet", i orig. tungl; dette Ord har Snorre opfattet i den almindelige Betydning i hans - og senere - Tider: Maane, medens det betyder i Digtet Himmellegeme, d.v.s. Solen; i Verset er der altsaa kun Tale om en Ulv, Solulven, men ikke om nogen Maaneulv. I Grimnismaal 39 er der Tale om to Solulve, Skoll og Hate, men ikke om nogen Maaneulv. Snorres Fremstilling beror derpaa her paa - en let forklarlig - Misforstaaelse og en deraf flydende vilkaarlig Kombination.

Kap. 13. "Hørg" betyder efter dette Sted - og andre - et Hus, maaske snarest Tempel for Gudinderne. Det forekommer i øvrigt hyppigst i Forbindelsen "Hov og Hørg".
   "Kvindernes Ankomst"; dette beror paa Vølv. Spaad. 8, hvor det hedder, at, Guldalderen varede "indtil der kom tre meget kraftige Tursemøer fra Jøtunheim". Snorre har vistnok ikke været paa det rene med, hvad der mentes. Almindelig antager man, det er Nornerne, der menes, hvad dog maaske ikke er Tilfældet.
   Naar Dværgene spiller i det følgende saa stor en Rolle, hidrører det fra, at Snorre her ligefrem følger Digtet (VøIv. Sp.), hvor der findes i den overleverede Tekst et langt - senere - Indskud om Dværgene.
   Vers 13: "af blodigt Skum" er en urigtig Tekst for "af Brimis Blod"; baade Brimir, (af brim Brænding), og Blaain (af blár blaa) er Navn paa Ymir, - det første hentyder til Havet, det sidste til (den blaa) Himmel.
   Dværgeversene er et Sammenpluk fra flere Sider, som det ses bl.a. af, at samme Navn (Ore) findes to Gange.

Kap. 14. "drikker...... med Hornet Gjallarhorn"; dette beror paa en Misforstaaelse. Ifølge Vølvens Spaadom blev Gjallarhorn gemt under Verdenstræet - en Forholdsregel, taget i Anledning af Ragnarøk. Snorre har deraf sluttet, at det maatte være i Mimirs Varetægt, og, forudsat at Ordene virkelig hidrører fra ham, benyttet som Drikkehorn (jfr. V. 18: "af Valfaders Pant" osv.)
   "Askens tredje Rod staar i Himlen"; Snorre har vel ikke gjort sig ganske klart, hvorledes dette kunde være, men denne Opfattelse var uundgaaelig for enhver, der tænkte sig Asgaard, Gudeboligen, i Himlen. Oprindelig tænktes den nede paa Jorden, og dermed ligeledes denne 3. Rod under Asken.

Kap. 15. "fire Hjorte", en yngre Forestilling; den ældre. een Hjort, findes netop i det følgende Vers. Paa lignende Maade er ogsaa den ene oprindelige Orm bleven i senere Forestillinger mangfoldiggjort.

Kap. 16. "Mørkalver" er identiske med Dvergene i Klipper og Jorden.

Kap. 19. Det her anførte Vers, V. 26, er hentet fra Lokasenna, men i Snorres Eksemplar af Digtene har Lokas. været noget i Uorden, hvis Verset ikke er citeret efter svigtende Hukommelse, ti det er en Sammenstykning af 3 Vers i Digtet som det foreligger i Eddadigtenes Hovedhaandskrift.
   "da han var kommen til Kong Geirrød"; herved hentydes til den følgende Navneremse fra Grimnismaal, hvor Odin, forklædt som Grimnir, opregner flere af sine Navne, som han ved tidligere Lejligheder har taget sig. I sin nuværende Form er denne Del af Digtet stærkt interpoleret.
   "hidrører fra den Omstændighed" osv. Snorre angiver to Slags Oprindelse til Navnene dem, han forstod (som Sidhat, Sidskæg og lign.), forklarer han som nordiske; de andre, han ikke kunde forklare (som Unn), mener han tilhører fremmede Sprog.

Kap. 21. "Baldersbraa" er Matricaria inodora.

Kap. 23. Naar Freyja sættes i Forhold til Valen. sammenblandes hun med Frigg, hvis det ikke blot beror paa en Tekstfejl i det til Grund liggende Digt.

Kap. 25. De her givne Ordforklaringer er naturligvis urigtige; bragr kan ikke komme af Bragi, men Ordene er dog rodbeslægtede. I Slutningen af Kapitlet hentydes til Sagnet om Jætten Tjatse, se Tillæg, Kap. 1.

Kap. 29. "Aale" som andet Navn paa Vaale findes kun her; i ældre Kilder findes kun det sidste; det første beror vel paa en Misopfattelse.

Kap. 34. De fleste af de her anførte Asynjer er kun Personifikationer af forskellige Egenskaber hos Frigg selv. Saaledes findes Hlin f. Eks. ligefrem som Navn paa Frigg i Vølvens Spaadom. "Saaga" er tidligere blevet opfattet som "Saga" (Historiens Gudinde), hvilket paa Grund af Vokalens Art er umuligt. Ordet betyder "Seersken".

Kap. 36. Hvem Bele var, vides ikke; mulig en nær Slægtning af Gerd, der var misfornøjet med hendes Bryllup med Frey.

Kap. 37. "naar Ulven kommer" : naar Ulven slipper løs ved Ragnarøk. Heraf og af flere andre Steder ses, at Fenrisulven betragtes som Gudernes Hovedfjende; derfor kæmper ogsaa Odin med den. Jfr. V. 44.

Kap. 38. M. H. t. Elvenavnene jfr. Kap. 3.

Kap. 40. "Gudernes egne Ord", fordi Verset er taget af Grimnismaal, hvor Odin selv er den talende.

Kap. 41. Grunden til, at Guderne ingen Borg havde og derfor trængte til en Bygmester, var den, at deres oprindelige Borg var bleven ødelagt i Krigen med Vanerne, hvilket omtales i Vølv. Spaad. 24: "brudt var Asaborgens Bræddevæg"; jfr. de to følgende Vers, der hentyder til Gudernes Forhold til Bygmesteren.

Kap. 46. Hvad grés i Gresjærn betyder, vides ikke.
   "forvildende Ild", i Orig. "vild Ild"; dette antager jeg betyder en Ild, som er fremkaldt ved øjenforblindelse, men som i Virkeligheden ingenting var. For Udgaardsloke maatte dette være lige saa let som f. Eks. at gøre sin egen "Hu" til en synlig Person.

Kap. 47. "Agnkniven", den Kniv, hvormed man skærer Maddingen ud af Skallen eller i Stykker. Agn = Madding.
   "og man siger osv."; dette fortæller f. Eks. Skjalden Ulv Uggason (10. Aarh.) i sin Husdrape.

Kap. 49. "Da tog Skade osv."; at det er Skade, der gør dette, forklares ved Fortællingen i Tillæg Kap. 1.

Kap. 51. Her har Snorre begaaet en af sine største Fejltagelser, idet han, ledet af kristelige Forestillinger om evige Straffe efter Dommens Dag, har henført de ondes Straffe til Tiden efter Ragnarøk. I Vølv. Spaad., der ligger til Grund for hans Fremstilling, omtales Straffen (og Straffestederne) før Ragnarøk. Der er heller ingen Tvivl om, at i og med Ragnarøk forsvinder alt ondt og urent, al Synd og Fordærv. Efter Ragnarøk lever kun de brase og skyldfri Slægter.
   "som hedder Sindre" er en unøjagtig Gengivelse af det benyttede Vers; Huset hed ikke Sindre, men tilhørte "Sindres Æt" d. v. s. Dværgene.
   "sammenflettet af Ormerygge"; Snorre synes at have opfattet Versets Ord som om Huset kun bestod af Ormerygge, medens de bør forstaas om et almindeligt Hus, hvis Vægge er omsnoede af Orme.


Tillæg.

(1) Jfr. Gg. Kap. 22 og 25.
   (17) "'hundkloge Jætter", "hund" er egl. kun forstærkende og identisk med Ordet hundred. Men i Snorres Tid synes man at have sat Ordet i Forbindelse med "en Hund" og brugt det i en nedsættende Betydning.
   "Hjærtet af en Hoppe". Det er endnu et almindeligt Skældsord paa Island at sige, at "en er saa ræd som en Hoppe" eller at "en har et Hoppehjærte".
   "Hrungnishjærte" er vistnok Navnet paa det bekendte Tegn, der kaldes Mariekorset.
   "Stjærnen Ørvandilstaa", usikkert, hvilken Stjærne, der menes.


Versene.

Fra Vølvens Spaadom er følgende: 3 (V. 3), 4 (V. 52), 8 (V. 5), 11-12 (V. 40-41), 13-17 (V. 9-16), I8 (V. 28). 23 (V. 19), 24 (V. 64), 47-48 (V. 25-26), 50 (V. 45), 51-59 (V. 46-48, 50-54, 56-57), 61-63 (V. 38-39).
   Fra Vavtrudnismaal: 6 (V. 31), 7 (V. 35), 25 (V. 37), 45 (V. 41), 60 (V. 18), 64-66 (V. 51,45, 47).
   Fra Grimnismaal: 9-10 (V. 40-41), 19 (V. 29) 21-22 (V. 35, 34), 27 (V. 46-47, 54), 28 (V. 24), 29 (V. 12) 32-33 (V.11. 14), 34 (V. 13), 36 (V. 15), 39 (V. 36), 41-43 ( V. 18-20), 44 (V. 23). 46 (V. 44).
   Fra Haavamaal: 2 (V. 1).
   Fra Skirnismaal: 40 (V. 42).
   Fra (Hyndluljod) Vølvens Spaadom den korte: 5 (Hyndl. 33).
   Fra Faafnismaal: 20 (V. 13).
   Fra Lokasenna: 26 (V. 21, 47, 29).
   Fra Heimdalargaldr: 35.
   Fra ubestemte Digte: 30-31, 37-38, 49, Tillæg (18).


HEIMSKRINGLA er et privat initiativ. Prosjektet mottar ikke noen form for offentlig støtte. Vi har kun utgifter og ingen faste inntekter. Kostnader til teknisk drift og utstyr bæres av privatpersoner. Alle økonomiske bidrag mottas derfor med stor takk. Ønsker du eller ditt foretak å støtte prosjektet økonomisk? Ta gjerne kontakt med oss, eller bruk vårt norske kontonummer 97105024499. Du kan også støtte oss via vårt Vipps-nummer 78431. For utenlandske bidrag bruk vårt IBAN-nummer NO6897105024499, med SWIFT-kode: DNBANOKK eller SEPA-kode: SKIANOBB. En kan også overføre penger til HEIMSKRINGLA via PayPal eller vippse via mobilen til 78431. Vi selger også fast annonseplass på venstre sidemeny til rimelig pris. Alle bidragsytere krediteres med navn for sine bidrag.