Ariagsuak (Holm)

Fra heimskringla.no
Hopp til navigering Hopp til søk
Velg språk Norrønt Islandsk Norsk Dansk Svensk Færøysk
Denne teksten finnes på følgende språk ► Dansk.gif


Parti fra Grønland med konebåd – af Emanuel A. Petersen
Temaside: Grønlandsk religion og mytologi


Sagn og Fortællinger fra Angmagsalik
Gustav Holm

1888


35. Ariagsuak

Dødninge-Trommedandsen

fortalt af Kutuluk



Ariagsuak holdt Trommedands med en god Ven. Medens Vennen lod sy nyt Tøj, fordi han vilde rejse hen til Ariagsuak, døde den sidstnævnte. Den anden begav sig paa Rejsen med fire Konebaade, hvoraf den ene havde en Alugsugak (Foster) som Amulet. Da de kom til Ariagsuak's Hus, sang de i Konebaaden, og han, der skulde holde Trommedands, raabte: «Ariagsuak! naar een af os døer, skulle vi saa blive ved at holde Trommedands?» Det var ganske stille oppe ved Huset, men Stenen ovenpaa Graven begyndte at gaa rundt. Det samme raabtes nok engang. Stenen blev ved at løbe rundt. Folkene i Konebaaden raabte: «A—h!» og saae Ariagsuak dale ned fra Himlen til Stenen, som væltede fra Graven, og fra denne tog han Skulderbladet til Tromme og Læggebenet til Trommestok. Øjnene hang ud af Hovedet paa Rørene. Idet han steg tilvejrs, gik han rundt samme Vej som Himlen. Konebaadene kæntrede imod ham; kun den, der havde en Alugsugak til Amulet, rejste sig op igjen, vendte Agterstevnen mod ham og kom hjem.


(Kutuluk har selv seet Graven, der ligger mellem Igdloluarsuk og 'Akorninarmiut.)