Barnefødsel

Fra heimskringla.no
Hopp til: navigasjon, søk
Velg språk Norrønt Islandsk Norsk Dansk Svensk Færøysk
Denne teksten finnes på følgende språk ► Dansk.gif


Folkeæventyr og mytiske sagn


Danske sagn
som de har lydt i folkemunde

Ny række
Bind II, s. 179

Samlede og for størstedelen optegnede
af

Evald Tang Kristensen

København 1928


Barnefødsel


106. I Øster-Sotrup ved Nikolaj Jørgensens Sted sad en Mand, hvis Kone fik syv Børn paa én Gang, og de var ikke større, end at de kunde ligge alle paa en Tinbakke.
   Min Moder har fortalt det og sagde, at Konen var tæt ved de halvtreds, og at Folk betragtede det, som at hun havde villet sætte Vorherre Briller paa Næsen.
Chr. Haussen, N.-Mølle.


107. En Pige havde stor Afsky for Børn, og derfor tog hun den Bestemmelse, at hun ikke vilde gifte sig, før hun var sikker paa ikke at kunne blive Moder. Karlen, hun var trolovet med, søgte ofte at overtale hende til at sige Ja til Ægteskabet, men han fik bestandig det Svar:
   "Vi venter, indtil jeg er 50 Aar, for mit Hus skal være et ordentligt Hus og ikke en Rede for Unger."
   Da han holdt meget af hende, ventede han trolig, indtil hun var begyndt paa de 50.
   Men inden Aaret var omme, fik hun 3 Drenge paa én Gang.
   Den gamle Kone, der fortalte Historien, sagde:
   "Det fik hun, for det hun vilde være klogere end Vorherre."
   Nej, Folk skal have dem, de skal have, saa de kan lige saa godt først som sidst.
J. V. Nissen, Ramten.


108. Der var en Kone i Danzig, der skulde føde, og saa lagde hun sig ned og fik en dejlig Dreng.
   Det var i den Tid, de altid foer til Præsten alt det første, Børnene var født, for at faa dem døbt.
   Da de kom saa der med Drengen, var det blevet til en Karpe.
   Den vilde Præsten jo ikke døbe, og saa maatte de hjem igjen.
   Men da de kom hjem, var det igjen blevet en Dreng, og Moderen synger for det:
   "Det er en Dreng, og det bliver en Dreng, nu skal æ Præst dig nok døbe."
   De drog saa af igjen med den, men da de kom til Præsten, var den et Lam. Saa vilde han ikke døbe det, det var ikke sært, og de maatte drage hjem igjen.
   Men saa var det atter en dejlig Dreng. Moderen synger saa igjen for Barnet:
   "Det er en Dreng, og det bliver en Dreng, nu skal æ Præst dig nok døbe."
   De drager for tredje Gang til Præsten, og da bliver det til en Rugvippe. Saa siger Præsten: nu tør han døbe den, "for den kan Svig ej røbe, Vorherres Ansigt sidder paa den."
   De kommer saa hjem, og da er han igjen bleven til en Dreng, og saa giver han sig til at snakke og siger:
   "Hvis I havde faaet mig døbt, lav a var en Fisk, da havde I faaet en stor Vandflod over jert ganske Land, og hvis I havde døbt mig som Lam, saa havde I faaet saadan en Kvægpest og Syge, saa alle jere Kreaturer og Faar og Lam var døde ud. Men da I nu døbte mig som Rugags, saa skal I faa Korn, naar andre de mangler."
   Det er ogsaa slaaet til, for vi har jo faaet saa meget tysk Rug der nede fra Danzig.
Kirsten Marie Jensdatter, Rørbæk Sø.
Dette er tydelig nok Levning af en gammel Vise, der omhandler en Legende.


109. En Ko fødte to Pigebørn, og saa gik de til Præsten og mældte ham det. Han sagde, at de skulde grave et Hul i Møddingen og lægge dem derned med Hovedet i Øst, men det nænnede Manden ikke. Det ene Barn døde, men det andet levede og blev siden Gaardkone.
En af Marens Fortællinger i Bjærgby. Maaske Levning af en gammel Legende. Det har nok ikke været rigtige Pigebørn.
J. Kamp.