Bertel Christian Sandvig biografi

Fra heimskringla.no
Hopp til: navigasjon, søk
Velg språk Norrønt Islandsk Norsk Dansk Svensk Færøysk
Denne teksten finnes på følgende språk ► Dansk.gif


Biografisk oversigt

Bertel Christian Sandvig
(1752-1786)



Sandvig, Bertel Christian, 1752-86, Historiker og Litterærhistoriker, fødtes i Kjøbenhavn 5. Dec. 1752 som Søn af Fiskebløder Johan Bertelsen S. og Karen Christensdatter, 11 Aar gammel sattes han i vor Frue Skole, hvorfra han dimitteredes 1768 med et hædrende Vidnesbyrd. Universitetsstudierne synes han snart at have opgivet, og tidlig kom han ind paa litterær Virksomhed, i det han allerede 1771 udgav «Celadon og Chloris», en fra Tysk oversat Fortælling. Efter Anmodning af den nedsatte Skolekommission besørgede han 1776 en Udgave af Cornelius Nepos til Skolebrug, og omtrent samtidig blev han Korrektør ved Mad. A. M. Godiches Bogtrykkeri. 1777 var han med at stifte det genealogisk-heraldiske Selskab, hvis første Sekretær han var (til sin Død), og som saadan redigerede han de første 3 Hæfter af «Lexikon over adelige Familier i Danmark, Norge og Hertugdommene», omfattende Bogstaverne A-K (1772-84). 1781 blev han Sekretær i det kongl. danske Selskab, som da efter en lang Pavse paa ny traadte i Virksomhed, og overtog dermed Redaktionen af «Ny danske Magasin», af hvis 1. Bind 6 Hæfter laa færdigtrykte ved hans Død. Denne indtraf 12. Marts 1786 temmelig pludselig. For den Arnamagnæanske Kommission havde han udarbejdet en Fortegnelse over dens norske Diplomer.

Ved Siden af sin nævnte Virksomhed havde han ogsaa paa anden Maade lagt sine gode historiske Detailkundskaber for Dagen. 1776 udgav han en lille Beskrivelse af Møen med stærk Fremhævelse af det historiske Element, men i øvrigt et svagt Begynderarbejde, som fik en ikke ganske blid Modtagelse af Kritikken. 1776-79 udgav han en dansk Oversættelse af Niels Krags og Stephanius’ latinske Aarbøger over Christian III’ s Historie, ledsaget af enkelte Noter og et betydeligt Tillæg af Aktstykker (3 Bind); selve Oversættelsen var ikke af ham, men af en Student J. Ørslef. Omtrent samtidig (1777-79) besørgede han udgivet Student C. Liunges Oversættelse af T. Hofmans «Portraits historiques» under Titelen: «Hist. Efterretninger om velfortjente danske Adelsmænd» (3 Bind) i en fra den franske Udgave betydelig forbedret og udvidet Skikkelse. Paa Bekostning af Suhm, i hvis Bibliothek han en Tid var sysselsat med at katalogisere, udgav han 1779-84 «Samlinger til den danske Historie» (2 Bind). Ogsaa hans 1777 udkomne Biografi af Peder Svave er et Udgiverarbejde, nemlig en gammel Levnedsbeskrivelse, forsynet med en Del Tillæg. S. A. besørgede han en forbedret Udgave af T. Hofmans Afhandling om Tienden. 100 Aar efter hans Død fremkom hans Efterretninger om Ærkebiskop Jens Brostrup (i «Kirkehist. Saml.» 3. R. VI). I Udarbejdelsen af 7. Del af Pontoppidans «Danske Atlas», der udkom 1781 og omfattede Slesvig, havde S. en væsentlig Andel. 1777-78 var han en af Udgiverne af det for øvrigt kun lidet udbredte «Ny kritisk Tilskuer». Et Æmne, han særlig interesserede sig for, var dansk Kunstnerhistorie. I «Minerva» for 1785 leverede han som Prøve paa et Kunstnerlexikon en Biografi af Melchior Lorichs, og samtidig indbød han til Subskription paa det hele Værk, hvad han for Resten havde gjort allerede 4 Aar tidligere. Man skulde herefter tro, at han havde en Del liggende færdigt til Udgivelse, men de Collectanea, man fandt efter ham, vare kun løst henkastede Optegnelser; alligevel bleve de som et første Forsøg i sin Art udgivne af Nyerup i Suhms «Nye Saml.» IV (1795).

Men ogsaa paa andre Omraader virkede S. Han sad inde med et for den Tid ganske usædvanligt Kjendskab til det islandske Sprog ligesom til flere andre gamle Sprog, f. Ex. Angelsaxisk. En Frugt af hans Interesse for den gamle nordiske Litteratur var «Danske Sange af det ældste Tidsrum» (1779), en Anthologi, indeholdende Oversættelser fra Oldsproget, og da det lille Bind modtoges med Bifald, fortsatte han det følgende Aar med 1. Hæfte af «Levninger af Middelalderens Digtekunst», henved en Snes, til Dels forhen utrykte Folkeviser, udgivne anonymt ligesom hint Bind (2. Hæfte udgav Nyerup 1784). Endelig kom 1783-85 hans Oversættelse af den ældre Edda (2 Hæfter); det 3., aldrig udkomne Hæfte skulde have bragt Afhandlinger om den gamle Gudetro. Ogsaa gammel tysk Litteratur kastede S. sig over. 1783 udgav han som Prøve et Fragment af et middelalderligt Digt om St. Jørgen. En større Samling af slige gamle Sager efter Haandskrifter i Kjøbenhavn skulde følge efter og udkom ogsaa 1787 under Titelen: «Symbolæ ad litteraturam Teutonicam antiqviorem», men Foretagendets Afslutning var da et af de mange Hverv, der vare gaaede i Arv fra S. til R. Nyerup. At en saa omfattende og over forskjellige Felter spredt litterær Virksomhed maatte beslaglægge S.s Tid i høj Grad, er naturligt; man undres kun over, at han kunde magte det alt. Det meget Arbejde i Forbindelse med hans vistnok svage Helbred og trange Kaar var vel til Dels Skyld i, at hans Sind var noget pirreligt og vanskeligt, hvad der affødte adskillige Rivninger i det genealogisk-heraldiske Selskab. – Han var gift med Sophie Elisabeth f. Freuchen (f. 1746), Datter af Amtsbarber Joh. Nic. F. Han efterlod sig ingen Børn, og efter hans Død gik Enken fra Arv og Gjæld.

Symbolæ ad literaturam Teuton, antiquiorem (Havn. 1787), præfat. S. IX ff. Nyerup, Lit. Lex. Werlauff, Det kgl. danske Selskab.

C. F. Bricka.


Kilde: Dansk Biografisk Lexikon (1887-1905)