Bjærgfolk hentende vand

Fra heimskringla.no
Hopp til: navigasjon, søk
Har du husket å støtte opp om ditt favoritt kulturprosjekt? → Bli en Heimskringla-venn og gi et bidrag til Heimskringla.no.

Velg språk Norrønt Islandsk Norsk Dansk Svensk Færøysk
Denne teksten finnes på følgende språk ► Dansk.gif


Hans Kristensen Lund (f. 1817) var en af Evald Tang Kristensens mange meddelere.
Danske sagn
som de har lydt i folkemunde


af Evald Tang Kristensen
1892


Bind I

Første afdeling
Bjærgfolk

16. Bjærgfolk hentende vand


210. Ude på æ östre hede i Lydum er en höj, hvor der boede en bjærgmand. Han skal være kommen med hans røde lue på og en sølvkande i hånden ned i en dal vesten og sønden for, for at hente vand. De kunde se ham, når det var månelyst vejr.
Kristiane Larsdatter, Rærup.

211. Der var nogle bjærgfolk i Grøftebanke lidt östen for Torrild, og de havde en sti over til Blide kilde, for der hentede de vand morgen og aften. Det var nogne bitte små nogne. Gåsehjorderne, der gik med gjæssene ovre på lyngbankerne ude efter skoven, de kunde se dem hente vandet, og de kunde også höre dem slå kisten i låse. De Nedergårds mænd gik og pløjede side om side, for de havde jo ager om ager, og så fandt de en ovnsrage. Så siger den første: «Nu har det fandens troldtøj kylt deres rage herop!» Men den anden gjorde en i stand, og da han havde været hjemme at spise til onden og kom tilbage, fandt han en sigtekage. Den anden derimod mistede den bedste af sine heste. Det har Per Markmand fortalt, og det skete i hans faders drengedage.
Ane Hansdatter (Lamme-Ane), Torrild.

212. Imellem Egtved og Bøgvad ligger en mægtig bakke, som kaldes Skarbjærg, der skal bjærgfolkene nok haft deres tilhold. Efter folks sigende har man för set dem dandse omkring højen i måneklare nætter. En kone i Bøgvad fortæller efter sin bedstemoder, at mens hun ejede gården, var der en gang løbet et par kalve bort for hende. Hun blev ved at lede efter dem, til det blev langt ud på aftenen. Da traf hun tæt ved Skarbjærg et par småbørn med en blank kjedel i hånden. «Men hvor skal I småstakler hen så sildig ?» udbrød hun; men idet samme kom månen frem, og hun så da, at de så helt gamle ud i ansigtet, det var da straks klart for hende, at det var bjærgfolk, som skulde ned til bækken efter vand.
Karoline Brummer

213. I småbakkerne öst for Pindstrup er der bjærgfolk. Man kunde se, de rendte med kjedler imellem dem ned efter Skidenvandet et stykke sønden for bakkerne, og der hentede de vand.
Pindstrup.

214. På Refsnæs er Hybertshöj og Örnekulen. Man har set dværgene i denne höj hente vand med åg i den nærliggende Birkemose. Når folk hentede jordemoder og skulde der forbi, var de nödte til at have en mandsperson bag i vognen for at beskytte hende.
F. L.

215 Der er to höje her östen for Ullerup, de kalder Bavnehöje der var ellefolk i. De gik ned til en kjelde her norden for en af gårdene i Ullerup og hentede vand i en spand Man lagde især mærke til et bitte kvindemenneske, der gik med et barn på hendes ryg og hendes bryster var så lange, at hun kunde smitte dem op på hendes ovsler (ɔ: aksler), og så kunde barnet sidde der og tage brystet. Et meget bitte menneske var det, og de sagde, at hun kom lige så godt ved middagstider som ved aftenstider.
Kristen Kjeldsen, Ullerup.

216. I den række banker, der ligger mellem Moselund og Pårup, har der en gang boet bjærgfolk. Kristen Pedersen har fortalt mange sælsomme ting, som han har set den gang, han var hyrde der. En morgen tidlig så han en lille mand med en spids rød hue og et meget langt hvidt skjæg løbe ned til Bølling sø med et sølvkrus i hånden. Lidt efter så han ham igjen komme tilbage, lidt mere forsigtig, bærende med sølvkruset fuldt af vand i den ene hånd, og gå op mellem bankerne. En anden gang så han et lille hvidt nøgle garn trille ned ad en banke, og lidt efter så han en lille mand løbe efter det og samle det op.
Lærer Christen Hordum, Funder.

217. Tæt ved HvolgårdØland ligger en bakke, og da Anders boede her, gik der en lille sti fra bakken og op til gårdens brønd. Ad denne sti havde dværgene deres gang, men Anders var kjed deraf og satte et trækors i stien. Fra den tid blev de borte. Hans moder satte hver aften mælk og grød ud til dværgene. Når noget blev borte i huset, og folkene ledte efter det, sagde hun bestandig : «Det er ikke værd at se efter det,» for hun vidste nok, at dværgene havde lånt det.
Nik. Christensen.

218. Sønden Skalkendrup ligger tre små höje hos hverandre, der kaldes Føjgse bjærge, til hvilken kjendes en liden sti, når kornet står og gror, og ingen véd, hvorledes eller hvorfra denne sti kommer.
Ole Worm.

219. I Nörby, Oksby sogn, tæt sønden for i bjærgene, er der en klit lige så stejl som et hustag på den nordre side, og der er en sti op ad den, som ellers ingen går op ad. Der gror stærke helme ved begge sider, og man har også prøvet at plante helme i den sti, men de ligger altid oprykkede om æ morgener. Det ser for resten ud med trapper som af rotter. Klitten hedder Troldbjærg, og folk sagde, at för solen stod op, og efter at den var gået ned, kunde man ikke komme op på den.
Simon Böjsen, Billum.

220. Der ligger en höj lige vesten vor præstegård, de har kaldt Gjengjelds höj, se, der skal have boet dværge i, og de skal have kommet om middagen og have spaseret lige så pæne ned til Farsø by og så hjem igjen i höjen.
Kristen Sörensen Spillemand, Farsø.

221. I ældre tid såede de byg æpå græs, for de havde ikke foder. Altså er meningen den, at bæsterne gik ude. Så skulde de have for byglandsploven, og en kone i Alstrup, som den gang var en tøs, hun skulde gå ned til kreaturerne i kjæret efter bæsterne, som også gik der nede. Da ser hun, der kommer en bitte ussel én og sætter ud til fjorden. Det var da et kvindfolk, for den var i skjörter.
Kristen Jensen, Fovlum.


HEIMSKRINGLA er et privat initiativ. Prosjektet mottar ikke noen form for offentlig støtte. Vi har kun utgifter og ingen faste inntekter. Kostnader til teknisk drift og utstyr bæres av privatpersoner. Alle økonomiske bidrag mottas derfor med stor takk. Ønsker du eller ditt foretak å støtte prosjektet økonomisk? Ta gjerne kontakt med oss, eller bruk vårt norske kontonummer 97105024499. Du kan også støtte oss via vårt Vipps-nummer 78431. For utenlandske bidrag bruk vårt IBAN-nummer NO6897105024499, med SWIFT-kode: DNBANOKK eller SEPA-kode: SKIANOBB. En kan også overføre penger til HEIMSKRINGLA via PayPal eller vippse via mobilen til 78431. Vi selger også fast annonseplass på venstre sidemeny til rimelig pris. Alle bidragsytere krediteres med navn for sine bidrag.