Bjærgfolk tager og bringer tilbage

Fra heimskringla.no
Hopp til: navigasjon, søk
Har du husket å støtte opp om ditt favoritt kulturprosjekt? → Bli en Heimskringla-venn og gi et bidrag til Heimskringla.no.

Velg språk Norrønt Islandsk Norsk Dansk Svensk Færøysk
Denne teksten finnes på følgende språk ► Dansk.gif


Hans Kristensen Lund (f. 1817) var en af Evald Tang Kristensens mange meddelere.
Danske sagn
som de har lydt i folkemunde


af Evald Tang Kristensen
1892


Bind I

Første afdeling
Bjærgfolk

32. Bjærgfolk tager og bringer tilbage


449. Tæt op til byen Sebber og Sebbersund ligger Sebbersundsbjærg, som også kaldes st. Nikolaj bjærg, sandsynligvis efter kirken, der har stået der. Der er også oppe i en dal en kilde, som kaldes st. Nikolaj kilde. Ruinerne af kirken stod endnu i min drengetid, men blev brugte til bygningen af broen.

Oven på bjærget var markjord. En dag går en mand der og plöjer. Da han kommer til enden af ageren, finder han der en skåde, som er i stykker. Han gjör den i stand og finder snart efter en fin kage.

I det hus, der lå næst ved bjærget, kom dværgene tit og lånte hammer og økse o. s. v. Når det var borte, vidste beboerne, bjærgfolkene havde taget det, og det tog de ikke så nöje med, for det er ikke godt at være uvenner med dem. En dag kom der bud fra Sebber kloster, at manden skulde pludselig til hove. Han vil da vaske sig og have sit hår redt og sådan, og så vil han gå ind og tage kammen, der ellers sad under bjælken. Men væk var den. Han skulde hastig af sted, og han brummede da noget over de bjærgmænd, der snappede og tog alting. Så siger konen: «Hys, ti stille, Per.» Hun fik da også tysset på ham. Da han kom tilbage, vilde han se efter, om den nu var kommen igjen, og da sad der en guldkam ved bjælken. «Og det er nu sandt,» sagde min bedstemoder, «for kammen var i familien i mange mange år, og min bedstemoder sagde, at hun havde set den.» Sådan fortalte min bedstemoder mig, og det var altså en historie fra hendes bedstemoders tid.

C. A. Brögger, Ravnkilde.


450. Der boede en gammel pige i et lille hus i Sødring neden for bakken. Hun kom en dag op til degnekonen og fortalte, at bjærgfolkene der inde. i bakken havde været inde hos hende og hentet et skilderi, hun tænkte vel, det skulde være til at pynte op med til et gilde hos dem. Hun havde ledt efter det og kunde ikke finde det. Anden dagen stod skilderiet ved enden af dragkisten, så var de komne med det igjen.

Sødring.


451. Steffen, der boede i et hus vest i Ry, han forsikrede, at han om natten hørte hans dör gå op, og så savnede han adskilligt i hans hus, saks og kniv o. s. v. Han var så vis på, at bjærgfolkene havde taget det, og havde brug for det til at klæde lig eller lignende forretninger. Nogle nætter efter gik dören op og i igjen og så var sagerne komne tilbage. De bjærgfolk var fra Skovsbjærg.

Rasmus Mathisen, Ry.


452. I Bjerre bakke har der også været bjærgfolk, min mosters første mands søster så dem som lille pige, når de om aftenen løb og legede mellem börnene på gaden, de så ud som små drenge med røde huer på. Når nogen af børnene faldt, slog de et bredt grimt grin op, men hun hørte ingen lyd. Det er også hændet i hendes fødegård, at lys og andre ting har været sporløst forsvundne i nogen tid, og så en skjönne dag er bleven fundet på sin plads igjen. De tror da, at bjærgfolkene har haft det lånt og atter båret det hjem. En gang hang der et gammelt uhr i deres storstue, som ikke gik; men en gang imellem hørte deres dreng, som sov der oppe, at uhret tog til at gå af sig selv en lille tid, men så vidt jeg véd, så han ingen ting.

Karen M. Rasmussen, Linde.


453. Der er en höj nede ved Tolstrup, de kalder Sadelmagerhøj, der skal have været så mange dværge i, og de havde gilde der og dandste. Men de mærkede dem også i en gård tæt ved, for dværgene kom og tog et og andet, hvad de brugte, men de leverede det godt nok tilbage igjen. Fra samme höje fortælles, at der var barselgilde, og konen i gården blev bedt til at bære barnet, men hun turde ikke komme i det selskab og nægtede det. Siden kunde de snart ikke være i gården for dværgene, de gjorde altid et og andet spilopper.

Just Vinther, Løgsted.


454. Et kvindemenneske havde en dag været i Sundby. Om aftenen, da hun gik tilbage, satte hun sig ved siden af Balbunes höj og så i sin kurv efter nogle hosebåndsremme, som hun havde kjöbt. Da blev de borte mellem fingrene på hende, men i det sted fandt hun en metal klump, hun syntes, det var tin. Den gjemte hun på i mange år. Da kom kjedelførerne (ɔ: folk, der rejste omkring og solgte kobberkjedler) en dag og gav hende en kjedel for klumpen, så den må nok have været af guld.

Nik. Christensen.


455. På Husby klit boede en rig gårdmand, han havde en stor gjældfri gård og desuden 4000 rdl. i kisten. Nu var han noget ængstelig for, at pengene skulde blive stjålne, og om natten lyttede han efter den mindste lyd. En nat syntes han, det puslede; han kaldte på sin kone, men ingen af dem kunde siden høre noget. Om morgenen så han efter pengene, men de var alle borte. Dog tröstede de sig med, at de dog havde deres gård, og de kunde vel leve af den. Men da deres to tjenestefolk kom ind og skulde have davre, lå der en grumme hoben snavs på bordenden: «Hvad er dog dette?» — «Å, kast det snavs på gulvet!» sagde manden. Men da konen strøg det ned, var det, som om det nistrede og glimtede. «Men se dog, hvor sært det ser ud,» sagde hun. Manden så, men der var ikke noget at opdage, og ærgerlig sparkede han til snavset. Om aftenen silde kom en fremmed lille mand til gården og bad om nattely. «Nej,» sagde manden, «sidste nat blev der taget 4000 rdl. fra os, jeg er ikke til sinds at have fremmede.» Han blev dog ved at bede, og endelig sagde konen, at han måtte blive i laden. Han gik da derud. Om morgenen, för det blev lyst, var den fremmede oppe. Han gik ind til manden og konen og sagde: «Nu skal I få betaling for husly. På bordenden ligger der penge til jer. Det var snavset, I strøg ned og sparkede til. Havde I ikke huset mig i nat, havde I aldrig fåt pengene igjen, men nu har I været flinke, nu kan I tælle dem, når i kommer op.» Manden og konen talte pengene og fandt dem nöjagtig. Nu forstod de først, at det var nissen, der vilde prøve dem. Siden vil klitboerne nødig nægte nogen fremmed husly.

Marie Sandal.


HEIMSKRINGLA er et privat initiativ. Prosjektet mottar ikke noen form for offentlig støtte. Vi har kun utgifter og ingen faste inntekter. Kostnader til teknisk drift og utstyr bæres av privatpersoner. Alle økonomiske bidrag mottas derfor med stor takk. Ønsker du eller ditt foretak å støtte prosjektet økonomisk? Ta gjerne kontakt med oss, eller bruk vårt norske kontonummer 97105024499. Du kan også støtte oss via vårt Vipps-nummer 78431. For utenlandske bidrag bruk vårt IBAN-nummer NO6897105024499, med SWIFT-kode: DNBANOKK eller SEPA-kode: SKIANOBB. En kan også overføre penger til HEIMSKRINGLA via PayPal eller vippse via mobilen til 78431. Vi selger også fast annonseplass på venstre sidemeny til rimelig pris. Alle bidragsytere krediteres med navn for sine bidrag.