Björn Magnússon Ólsen biografi
| Velg språk | Norrønt | Islandsk | Norsk | Dansk | Svensk | Færøysk |
|---|---|---|---|---|---|---|
| Denne teksten finnes på følgende språk ► |  |
Björn Magnússon Ólsen
(1850-1919)
Ólsen, Bjørn Magnússon, f. 1850, Filolog. Han fødtes 14. Juli 1850 paa Thingeyrar i Húnavatns Syssel i det nordlige Island som Søn af Klostergodsadministrator R. M. Ó. og Ingunn Jónsdatter. Han blev Student fra Reykjavik Skole 1869, men kunde af Helbredshensyn først 1872 søge Kjøbenhavns Universitet, hvor han 1877 tog filologisk-historisk Skoleembedsexamen. 1878 foretog han med offentlig Understøttelse en Rejse til Italien og Grækenland, ansattes 1879 som Lærer ved Reykjavik lærde Skole og udnævntes 1895 til Rektor ved denne. O., som efter sine Examensstudiers Afslutning væsentlig har dyrket nordisk Filologi, erhvervede 1883 den filosofiske Doktorgrad for en Afhandling: «Runerne i den oldislandske Litteratur». I forskjellige Afhandlinger, særlig i «Aarbøger for nord. Oldkynd.» og «Tímarit», har han med Dygtighed behandlet vexlende Æmner inden for den oldnordiske Litteratur, hvoraf kan fremhæves «Om Are frode» (1893) og en særdeles fortjenstlig Undersøgelse om Sturlunga Sagas Tilblivelse og Bestanddele i «Safn til sögu Islands» III (1897-98). Med Understøttelse af Carlsberg-Fondet har Ó. i Somrene 1884-93 berejst Island for at indsamle Materiale til en Ordbog over det islandske Talesprog. Siden 1894 er han Formand i det islandske litterære Selskabs Reykjavikafdeling. Udførlig kommenteret foreligger fra hans Haand en Udgave af «Den tredje og fjerde grammatiske Afhandling i Snorres Edda» (1884). Universitetsprogram til Reformationsfesten 1883. Sunnanfari V, 2, 9. Skolaskirsla 1896.
Kr. Kaalund.
Kilde: Dansk Biografisk Lexikon (1887-1905)
