Bjergfolk bager eller brygger

Fra heimskringla.no
Hopp til: navigasjon, søk
Velg språk Norrønt Islandsk Norsk Dansk Svensk Færøysk
Denne teksten finnes på følgende språk ► Dansk.gif


Folkeæventyr og mytiske sagn


Danske sagn
som de har lydt i folkemunde

Ny række
Bind I, s. 53

Samlede og for størstedelen optegnede
af

Evald Tang Kristensen

København 1928


Bjergfolk bager eller brygger


215. Manden i den Gaard i Nørreby, hvor Bjærgfolkene kjørte igjennem, han ejede Karenshøj, og en Formiddag han kom derud at pløje, da laa der en Rage der ude og var i Stykker. Saa lempede han den, og da han kom tilbage, var Ragen taget væk, og der laa en Kage i Stedet. De havde jo været ved at bage inde i Højen og havde da faaet den i Stykker.
Jakob Jørgensen, Nørreby, Klinte.


216. En Mand ovre i Slarup, der hed Per Rytter, han plovede en Dag ved en Høj, hvor der var en lille Vandflod tæt neden for. Der laa en lille Rage og Skydsel i Vandet, og det tog han og satte ved hans Plov. Saa varte det kun et lille Korn, da kom der en lille én ud af Højen og sagde til ham, om den kunde ikke faa Sagerne, for den skulde bruge dem, der skulde være Bryllup i Dag, saa skulde han faa et Par Kager, naar den fik bagt. Han lod den ogsaa faa det og plovede videre. Da han kom tilbage, stod der en lillebitte Lerken med to smaa bitte Kager paa, der ikke var større end Smaabidder, begge Kager var ikke mere end en halv Mundfuld. Dem tog han og spiste, og saa blev Tallerkenerne henne igjen. Han fortalte det selv og sagde, det var ikke Løgn.
Peder Krist. Andersen Helle, Almstok.


217. Naar de bagte i Norup i Vile Sogn, saa kom Bjærgkonen med hendes Kage og skulde have den baget. Den skulde alligevel ikke ind i Ovnen, men den skulde isnes. De saa hende staa der et Øjeblik og varme den. Der var en lille Bakke et bitte Krumme norden for Gaarden, og der var hun fra. De Bjærgfolk kunde ikke være her for Ding-dang' og Kirkesang', og derfor rejste de, det er Grunden til, at der skal ringes med Kirkeklokken Morgen og Aften.
Mariane Troelsdatter, Blære.


218. Min Fader fortalte, at hans Tipoldefader gik og pløjede ude paa Burbjærg, og da kom der en Rage og en Brænd-ad-Kjæp op af Højen, og det gjorde de i Stand. Lidt efter siger Drengen, der kjørte Ploven: "Da er det svært, som det lugter af nyt Brød." —
   "Ja, du kan altid lugte saa meget," sagde min Faders Tipoldefader.
   I det samme kommer der en Mand springende op af Bakken med en stor sort Hat paa og smider et Stykke op til dem. "Hen og tag," sagde Manden, og Drengen kom ogsaa med et, men turde ikke spise det. Manden derimod spiste noget af det og tog Resten med hjem, og der fortærte de det.
Hans Farver, Nordby.


219. En Snedker i Vodskov hans Bedstefader var fra Dronninglund og fortalte følgende:
   Tre Piger i Dronninglund vilde gaa til Kirke en Dag, og saa kom de omkring ved en Høj, hvor der lugtede saa godt, som om de var ved at bage.
   "Aa, det var skjønt, at vi kunde faa en fin Smørre-Meldmad, naar vi kommer tilbage," sagde de, "de er jo ved at bage her."
   Den Gang de igjen kom forbi Højen, da stod der ogsaa tre Meldmader paa en Tallerken der paa Bakken. De to tog af dem, og det bekom dem saa vel og smagte saa godt, men den tredje turde ikke vove det, og den blev saa syg, at den havde nær ikke vundet hjem.
Else Mikaelsdatter, Grindsted.