Bjergfolk hentende vand

Fra heimskringla.no
Hopp til: navigasjon, søk
Velg språk Norrønt Islandsk Norsk Dansk Svensk Færøysk
Denne teksten finnes på følgende språk ► Dansk.gif


Folkeæventyr og mytiske sagn


Danske sagn
som de har lydt i folkemunde

Ny række
Bind I, s. 42

Samlede og for størstedelen optegnede
af

Evald Tang Kristensen

København 1928


Bjergfolk hentende vand


179. Der har boet en gammel Kone her i Huset, der hed Birret Lime. Den Gang var den gamle Indgangsdør midt paa Huset, men den er nu muret efter, og Indgangsdøren er paa den nordre Ende af Huset lige ud til Vejen, for nu er Huset jo indrettet til én Familie, men forhen var det bestemt til to Familier.
   Saa havde Birret de to smaa Stuer ved venstre Side af Indgangsdøren. Hun sagde, at hun havde saadan Uro med nogle Nisser, der kom op af Gulvet henne ved Kakkelovnen, og saa kunde de sidde i den Pose, hun havde hendes Tov i, og der kikkede de jævnlig op af. Hun kunde heller ikke ligge i hendes Seng for dem og heller ikke sove for dem. De begyndte nede ved hendes Fødder og blev ved op til hendes Ansigt.
   Der var nogle gamle Mærgelgrave lige østen for, og der gik de tit ned til for at hente Vand. Naar hun var i By og kom hjem om Aftenen, saa hun dem løbe nede ved Mærgelgraven. Da hun havde megen Besvær med de Nisser, flyttede hun derfra for det samme.
Landpost Peder Sørensens Hustru Ane Kirstine Kristensdatter, Rærup.


180. Der er 3 store Høje nord i Sognet, der hedder Skjellebjærg Høje, og der skal bo Bjærgfolk i. De har to Køer der inde ved dem, og hver Aften ved Midnat saa gaar de ned til en Dam vesten for Gaarden, som ligger lige neden for Højene, og henter Vand i to Guldspande.
   En Aften gik en Gaardmand og en Nabomand, han havde om Høst, og satte Korn sammen, det var omkring ved Klokken 11. Da saa de en Mand komme hen til dem, og de syntes, han saa saa underlig ud. De sagde ingen Ting til ham, men han gik lige imod Husmanden og rørte ved ham, og da Gaardmanden saa vilde se efter ham, da laa Husmanden paa Jorden og var saa syg og omtrent besvimet. Han fik ham saa slæbt hjem, og han kom i Seng, men om Andendagen var han atter rask. Den Mand fik saadan Forskrækkelse, at han aldrig siden turde gaa forbi Højen, naar det var mørkt.
Otto Kristian Agisen, Bedsted.


181. Kirkevejen fra Vester-Andsager til Kirken gik lige sønden om mit Hjem. Vejen gik tværs over en Dal, som mundede ud nede ved Aaen, og øst for Dalen og nord for Vejen laa en Høj, hvori der boede Nisser. Enkelte Mennesker har om Aftenen set dem, naar de gik ned til Andsager Aa for at hente Vand. Den var jo lige syd for. Men saa gav Folk sig til at grave i Højen, og saa flyttede Nisserne derfra, de kunde jo ikke være der længere.
   I den her omtalte Dal gik om Natten en hovedløs Mand og raslede med en Lænke, saa Folk jo ikke holdt af at færdes der ved Nattetid.
1919. Pens. Lærer J. Knudsen, Starup.


182. Paa Bole Mark, Gjærum Sogn, tæt ved min Kones Hjem var 6 Høje i alt, og i den største af dem var en Jættestue, som var til indtil 1846, da den blev ødelagt, og Stenene ført til Sæby og brugte som Sokkel under det nye Raadhus.
   Sagnet siger, at der boede underjordiske Folk i denher Stue, og man mente, at de havde en Hest, som de trak til Vands, men ingen saa den nogen Sinde. Derimod var der en let synlig lille grøn Sti fra den Høj og ned til en Dam neden for. Stien blev ved at være grøn og noget hul, uagtet Marken blev pløjet nedenfor. Disse underjordiske Folk kom og kjøbte Mælk i Bole.
Martin Iversen, Kvissel.


183. Kobjærg i Mønsted har været set paa gloende Pæle. A gik en Gang og slog Lyng paa den søndre Side af Højen, og da snakkede det lige underneden mine Fødder. Det snakkede der inde to Gange. A tænkte: Hvem er det, der snakker her? og saa mig om, men der var jo ingen Ting.
   De sagde ogsaa, at Dværgene i Kobjærg gik med deres Kobberkjedler ned til Aaen efter Vand.
Peder Navntoft, Gammelstrup.


184. I Mandsbjærg, der ligger lige nord for Satrup, er der Bjærgfolk, og man har hørt dem slaa Kister i Laase. De gik ned til en Kjelde sønden for efter Vand. En gammel Kone, der hentede Vand der, kunde høre dem tumle der inde, naar hun bukkede sig efter Vandet.
Søren Rasmussen, Mundbjærg.


185. Ovre i Norup var der nogle Høje, der laa sydøst for Byen. Der laa egentlig 4 store Høje, men den ene blev jævnet, da jeg var Barn, og nu er de jævnede allesammen.
   Der kom en lille Kone ud fra den ene af dem om Morgenen, og gik med en lille grøn Spand op til en Kjelde, der var oppe ved den allerøverste Gaard i Byen, og hentede Vand.
   De Høje kunde ogsaa staa paa 4 gloende Pæle, og jeg har været inde i en af dem, der var en pæn Stue der inde.
Ane Marie Nielsdatter, Nørreby, Klinte.


186. I Omegnen af Baarse, Kalvhave Sogn, findes nær ved Landsbyen Kalvhave to Høje, der meget ofte om Natten synes at funkle af Ild. Den ene kaldes Brunhøj, den anden Hjorlehøj.
   Samme Steds findes en Kilde med klart Vand, ved hvilken der for nogle Aar siden blev fundet to Vandkar af den Slags, som vi kalder Vandspande. Da de bragtes hjem til Johan Pedersen for at gives tilbage til Ejermanden, hvis han blev opfunden, opstod der en hæftig Støj og Allarm i Huset, uden at der viste sig nogen, som foraarsagede den, og der blev ikke roligt i Huset, førend Karrene bragtes tilbage derfra.
Resen I, 59.


187. Der var Eliefolk i Lodhøj, og de kom ud af Højen til Manden i Kaidal og bad ham om at lade være med at pløje deres Sti, for saa kunde de intet Vand faa.
   En Morgen kom Ellekonen hen til Manden og vilde have ham til at stande hendes Rage, for den var gaaet i Stykker. Han standede den ogsaa og lagde den i Ladelemmen, og saa kom hun selv og hent den, og saa lagde hun en bitte Kovring der i Ladelemmen til Betaling.
Mette Katrine Bolette Jensen, Mogenstrup.