Bjergfolk tager og bringer tilbage

Fra heimskringla.no
Hopp til: navigasjon, søk
Velg språk Norrønt Islandsk Norsk Dansk Svensk Færøysk
Denne teksten finnes på følgende språk ► Dansk.gif


Folkeæventyr og mytiske sagn


Danske sagn
som de har lydt i folkemunde

Ny række
Bind I, s. 90

Samlede og for størstedelen optegnede
af

Evald Tang Kristensen

København 1928


Bjærgfolk tager og bringer tilbage


340. Der var en Mand, som hed Niels Sørensen, der havde Sildefiskeri i Ulmdybetved Bjærget, og der var en Sten østen for Bjærget mellem Byen og Bjærget (?), hvor de pjeslede, og han formærkede, at der blev Fisk borte af Kuben, som de gik med, i to Dage, men den tredje Dag lagde de noget fra sig paa Stenen. Hvorpaa at Niels Sørensen blev saa mat, at han næsten ikke kunde komme hjem. Siden han saa kom hjem, var hans Klæder indvendig besat med Sølvpenge, og dem har de haft af til denne Tid i det Sted, hvor Sognefogden nu bor.
Gjol. Nik. Christensen.
Meningen er ikke helt klar. Det er vel saadan, at Bjærgfolkene tog af Fiskene og saa gav ham Sølvpenge til Betaling derfor. Han maa have lagt Fisk paa Stenen.


341. Et Sted boede nogle Dværge i en Gaard. De kom til Konen og laante af hendes øl og kom godt nok tilbage med det. Det hældte hun i hendes Tønde, og siden var der altid saa meget dejligt øl der, det smagte saa godt.
   Saa siger Konen:
   "A undres over, Øllet ikke svinder i vor Tønde," og saa vilde hun til at se i den, men da var der ingen Ting.
Else Mikaelsdatter, Grindsted.


342. Der kom tit Bjærgfolk ind i et Hus, som ligger tæt ved Stævne, og Konen der savnede tit Knive og Gafler. Hun forsikrede for, at det var hende ikke muligt at finde det, og saa kunde det komme lige med ét og ligge paa Bordet igjen.
Marinus Jensen, Vive.


343. Der har staaet et Hus her ude vester paa i Heden efter Sallingsund. Folkene grov en bitte Kjælder, som de vilde have at have noget i, og der fandt de en Sabel og en stor Benrad.
   En Julemorgen hørte de en Røst, der sagde noget, og det lød ligesom:
   "Her er en stor Familie (for Folkene havde mange Børn), men vi andre kan ogsaa være her."
   Det var tit, der blev en Pande eller Potte henne, men det kom altid igjen, naar de andre der nede havde brugt det.
   Det var i en bitte Dojs, der intet Navn har.
Maren Primdal, Navtrup


344. Folkene fra Revn var i Engen at slaa og havde deres Onden med. De satte deres Grødgryde paa Landet ovenfor Engen; men da de nu kom og vilde spise, laa der en lille Sølvmønt paa Tallerkenen over Grøden, og der var taget et lille trindt Hul ned midt i den. Nu turde de ikke spise noget.
   A tjente der som lille Tøs, og Konen i Gaarden har fortalt mig det og forsikrede, at det var sandt. Hendes Broder fik Mønten.
Mette Marie Andersdatter, Lundgaard Mark.


345. Der har været saa mange Bjærgfolk her i Bakkerne ved Dokkedal. En gammel Mand har set en Kone sidde der oppe og rede hendes Haar med en Guldkam. De laante ogsaa Brød i den næst-nordligste Gaard og øl i den sønderste.
   En Gang skulde Bjærgkonen slagte, og saa laante de en Gryde i en anden Gaard her i Byen til at koge Pølsen i. Da de bar Gryden hjem, var der en Ting i den, som var god Betaling for Laanet.
Elise Marie F. Andersen, Dokkedal