Bjergfolks koner og børn

Fra heimskringla.no
Hopp til: navigasjon, søk
Velg språk Norrønt Islandsk Norsk Dansk Svensk Færøysk
Denne teksten finnes på følgende språk ► Dansk.gif


Folkeæventyr og mytiske sagn


Danske sagn
som de har lydt i folkemunde

Ny række
Bind I, s. 11

Samlede og for størstedelen optegnede
af

Evald Tang Kristensen

København 1928


Bjergfolks koner og børn


19. Om Dyssen paa Matr. No. 23a véd jeg ikke andet, end at endnu levende Folk har set Lys brænde paa den og Børn græde nede i Banken, hvorpaa den staar.
   I Dyssen paa Matr. No. 5 i Sønder-Jellinge er fundet en Urne. I en af Stenene var udhugget en Menneskefod saa stor, at et 5 - 6 aarigt Barn deri kunde sætte sin Fod.
Oldn. Ark. Hyllested 1856. Jacobsen.


20. Jens Bærtelsen, der boede i Hvedde i Assing, han kjendte Redelighed paa alle de Bjærgfolk, der boede i alle de Høje, som er i Fjelstervang, og dem er der mange af. En Aften saa han, te Bjærgmanden hans Barn var ude paa Siden af Højen - det var en Høj ude paa Marken, hvor han var fra. I Førstningen troede han ikke, det var et Barn, men noget andet noget, men da han nu saa noget nøjere til det, saa kunde han se, Øjnene tindrede i Hovedet paa den, og han kunde da let skjønne, det var et Barn.
Thomas Pedersen, Gullestrup.


21. For en 10, 12 Aar siden løb to Dampskibe sammen paa Havet lige herud for mit Hjem. Det var om Eftermiddagen og noget taaget i Vejret. Ingen af Skibene sank, da der blev losset saa meget ud af Ladningerne, at Skibene kunde blive flot igjen, og saa fik Folkene Hullerne nogenledes stoppede, indtil de kom til Kjøbenhavn og der fik Skibene reparerede.
   Netop den samme Dag lige i Mørkningen, som a bedst staar og ser vesterpaa, faar a lige Øje paa to bitte Drenge oppe paa Brinken vesten for mit Sted. De var lige en ti Favne fra mig, i mørke Klæder og med Luer paa Hovedet. Vi havde selv en lille Dreng paa en 6 Aar, der gik og var Høwer, og saa havde vor Nabo én paa lignende Størrelse. Da a nu ser dem, troede a jo begribeligvis, det var vor egen og Nabodrengen, a saa; men min Kone, der stod ved Siden af, forsikrede for, at de var inde, og det kunde ikke være dem. Saa tog a til Rend og løb op mod dem, men lige med ét svandt de væk, og der var ikke Spor af dem tilbage. Brinken kaldes Moelshøj, og de gamle har nok snakket om, at der skulde være Bjærgfolk i den. Nu var a jo ogsaa inde paa, det var Bjærgfolk, a havde set.
En Mand i Lyngby, Vendsyssel.


22. Der boede en Mand i Mogenstrup, der hed Mogens, og han og hans Folk kom kjørende fra Nørre-Tise en Morgen. Da de saa kom op næsten til Landevejen, saa de der mange smaa Drenge med røde Luer paa ved Siden af Vejen.
Jens Holst, Tise Torp.


23. Der er en Høj omme i Vile vesten for Norup, der kaldes Norups Høj. Povl i Norup og Mads Bødker saa nogle Drenge med røde Luer paa rende runden om Højen.
Maren Primdal.


24. Der boer flere Dværgefamilier i Vester-Jølby. En Mand laa en Dag i Middagslaget paa Siden af en Bakke og hvilte sig. Da hørte han flere Børn græde og klage sig derinde og sagde, at de var sultne. Deres Moder tyssede paa dem og søgte at stille dem tilfreds. "Ti stille, bitte Børn, I skal nok faa noget at æde, for Konen i 'Krogsgaard har ikke slaaet Kors over hendes Dej, og heller ikke i Ovnsmundingen over Brødet, saa a skal snart faa noget hentet til jer."
Sml. Folkebladet Fylla 1875. Ved H. K. A. Hovmøller.