Blandede Optegnelser (CCR/FM) - Forstyrrelse af Hedninger

Fra heimskringla.no
Hopp til navigering Hopp til søk
Velg språk Norrønt Islandsk Norsk Dansk Svensk Færøysk
Denne teksten finnes på følgende språk ► Dansk.gif


GHM 3.jpg

Grønlands historiske mindesmærker III

Finnur Magnússon og C. C. Rafn


XXX
Blandede Optegnelser,
deels af usikkert Indhold, deels af fremmede Skriſter


Den Grönlandske Colonies partielle Forstyrrelse
af de tilgrændsende Hedninger, omtrent 1418, –
og dens fra nogle Aar derefter til henved 1444 paabegyndte
og tildeels iværksatte Gjenreisning.


Disse Efterretningers Originaler ere os fuldkommen ubekjendte, men de Uddrag deraf, som findes i Pave Nicolai den 5te Bulle af 20 Septbr. 1448, have vi ovenfor meddeelt med de os da bekjendte Oplysninger (III, 165-76), hvortil vi her henvise. Der havde vi dog glemt at bemærke, at Bullen in extenso ogsaa haves aftrykt som Bilag til Münters Kirchengeschichte von Dänemark und Norwegen, 1 Th. 1 Abtheil. S. 584-87, men dog ikke ganske correct, samt med Udeladelse af de ved os meddeelte Varianter. Da Meningerne om hin Forstyrrelses Ophavsmænd ere meget forskjellige blandt de nyere Forfattere, tillade vi os her at meddele den lærde Biskop Hans Finsens Bemærkninger herom, som ere blevne os meddeelte af hans Eftermand i Embedet, Biskop Steingrim Johnsen, efter först nævntes egenhændige Opsats. "Hvad Röverne angaaer, da baade kan man nu ansee den Ting for sand og afgjort, som man tilforn kun har formodet, og ligesaa at disse ubudne Gjæster have været fra det tilgrændsende nordlige America eller det vestlige Grönland, thi de Islandske Haandskrifter tale ofte om de saakaldte Skrællinger som et Folkeslag af utallig Mængde, der kom paa en stor Flaade af Skindbaade, bevæbnet med Pile og Flitsbuer, kort, som de nuværende Grönlændere. Alt dette kommer vel overeens med disse angrændsende Barbarer, der just kom med en Skibsflaade, hvis eneste Styrke maaskee bestod i Mængden." Efter det ovenfor (III, 175, 461-62) anförte, kunne vi ikke andet end ansee denne Mening for meget sandsynlig, end skjöndt det vel kan være mueligt, at Victualiebrödrene og andre Eventyrere ogsaa kunne have bidraget til den Grönlandske Colonies Forstyrrelse og Ödelæggelse i dens sidste Periode (jvfr. l. c. S. 176).

De efter Pavebrevet fra hin Forstyrrelse tilovers blevne 9 Kirker eller Kirkesogne udgjorde forholdsmæssig en endda ikke ringe Deel af det christne Grönland, i hvis Österbygd Flatöbogen kun opregner 12 (ofr. III, 246-47) – endskjöndt det baade er mueligt og sandsynligt at flere Kirker ere blevne opförte der efter hin gamle Fortegnelses Affattelse. I den heromhandlede Periode var Vesterbygden (med dens 4. Kirker), som ovenmeldt, ödelagt og besat af Eskimoerne. I det Hele var saaledes næsten den halve grönlandske Christenhed udryddet i Aaret 1418. En Deel af de hærgede Sognes Befolkning blev bortfört i Fangenskab af Fjenden, men kom efterhaanden tilbage og sögte at gjenopbygge Ruinerne o. s. v. indtil henved 1444, da Grönlændernes Klage til Paven kan antages at være nedskrevet.