Brudeskarer 2

Fra heimskringla.no
Hopp til: navigasjon, søk
Velg språk Norrønt Islandsk Norsk Dansk Svensk Færøysk
Denne teksten finnes på følgende språk ► Dansk.gif


Mette Marie Jensdatter (1809-1898) var en af Evald Tang Kristensens mange fortællere fra den jyske hede.
Danske sagn
som de har lydt i folkemunde


af Evald Tang Kristensen
1893


Bind II

I. Lys og varsler

13. Brudeskarer


292. En karl, der tjente i en gård henne i Grove, skulde en aften give nætter som sædvanlig. Da han var færdig med køerne og vilde give fårene, går han ind i høgulvet og får også en god börren, men kunde nu ikke komme tilbage, da der var noget, han rendte imod. Han blev ved op og ned, men kunde ikke komme om. Så gik han hen og lagde sig i høgulvet et bitte stød, og da han nu prøvede, var der ingen ting i vejen. Hen på sommeren blev der bryllup der i gården, og da de lige skulde til at af sted til kirken, gav det sådant et regnskyl. Manden siger så til kuskene, at de kunde lukke begge ladedørene op og kjøre ind og holde der langsen op og ned ad ladeloen med vognene. Den gang karlen så det, kunde han forstå, hvad det var, han var rendt imod.

Jebjærg højskole.


293. A har hørt forvarsel for et bryllup i Give, det var nok den gamle kromands. Det var en aftenstund, da vi var komne i vor seng, fader, moder og vi börn, da blev der musik inde i dagligstuen. De spilte både på violin og klarinet, først et stykke på violinen og så bag efter et på klarinetten. A var vågen og hørte det og min moder og søster. Så siger min moder: «Det er da sært, Hans, du kan ikke höre, hvordan de spiller der inde.» Ligesom hun sagde det, hørte musikken op. Lav de nu rejste dem og så efter, var der ingen og havde heller ingen været der. Det var bekjendte dandsemelodier, og a kunde dem længe bagefter og kan høre dem endnu ved gilder. En tid efter var der bryllup, og bryllupsmorgenen för vi kom op, da kommer Knud Plet og Niels Skov ind og spiller de selve samme stykker på violin og klarinet.

Chr. H. Møller, Hedeby.


294. Min fader fulgtes med en mand fra Harboøre hen ad en vej. På én gang trak manden ham til side. Da de så havde gået lidt, sagde han: «Så du ingen ting?» — «Nej.» Så fortalte han, at de var komne forbi en brudeskare, og han kunde sige, hvem der skulde have bryllup, og hvor mange vogne der var, og han nævnte flere personer, der var med. Min fader lagde mærke til det, og det kom også til at passe.

Lærer Knudsen, Heldum.


205. Der var en pige her i byen, der blev gift og kom til Gjørup. Men inden noget menneske vidste af det eller tænkte derover, kom min fader og farbroder en nat klokken 12 forbi Uldbjærg kirke, og da kom brudeskaren imod dem. Min farbroder rev min fader af vejen, og da det hele var forbi, sagde han til ham: «Så du ikke, hvad der kom?» Nej, han gjorde ikke. «Da var det Ane Brus og Jens Hansen, der var på vognen, og nu skal hun til Gjørup.» Det passede også godt nok, og der blev snart lyst for dem.

Jens Begs enke, Sundstrup.


296. Den gang a gik til præst, så a ved højlys dag et underligt syn oppe ved en gård, der ligger på en banke nord for de Klavsholm gårde. Det var, ligesom de havde linned ude, og oven for var det, som én red på en hest og vendte den der oppe på banken, a kunde se ind under livet på den imod himlen. A tænker nu ikke mere på det. Men hen på efteråret kom a igjen fra Gadbjærg og så da det samme syn. Da var der bryilup der oppe, og de holdt uden for og læssede af. Ham, der holdt på bakken, og som a för havde set, det var én af forriderne, han var kommen allerhöjest op.

Vinding højskole.


297. En pige, der tjente i en gård i Vildbjærg, var noget rask i det og forestillede, at hun kunde se forvarsler. En dag siger hun til konen: «Du skal snart til bojel, og du skal låne mit uderklæde til det.» Så kom det også helt uventet på med det her bojel, og folkene bliver bedt. Da kommer der en kræmmer i det samme, og konen kjøber et nyt klæde. «Nu behøver a ikke at låne dit,» siger hun. «Ja, du skal nok komme til det,» svarer pigen. Dagen kom, og hun blev pyntet og fik det nye klæde på. «Ser du nu,»» siger hun og svinger hastig omkring. Der tager klædet i et söm, og det giver en slem ritte i det. Noget lang i ansigtet siger hun så: «Nu må du komme med dit.» .

Niels Uglsø.


298. Der blev en pige gift her fra gården, og hendes brudeskare har a set, men det er da også det eneste. Hende og hendes moder sad her inde en aften og bandt, og så gik a ind i stalden og vilde give øgene, og da a så kom til at se ud af stalddøren, ser a dem komme ud ad døren, par om par, og blive ved at gå ud af porten alle sammen, og da springer a der hen og ser efter, men da kunde a ingen ting se. A kommer ind og spörger: «Har der ingen været her?» — «Nej, hvordan kan det falde dig ind?» Så vilde a ikke fortælle noget om det, men en tid efter fik a det opklaret.

Ane Marie Kristensdatter, Ørum.


299. En mand var til min faders en aften, og da han går hjem, møder han noget i byleddet, og han kommer o kold (ɔ: om kuld). Så troede han, det var en brudeskare, han var kommen i.

Lavst Jensen. Bjærggrav.


300. Mens Povl i Linde endnu var ungkarl, skete det en dag, som kvindfolkene i hans hjem sad i stuen ved deres bestilling, at de hørte musik, der drog op ad gaden. De blev da grumme nysgjerrige og løb ud for at se, hvad det kunde være, der gjordes musik for; men da de kom ud, var der ingen ting hverken at höre eller se. Kort efter blev det sådan, at Povl skulde til at giftes, og så forstod de, at det var bryllupsmusikken, de havde hört; «for mænd er der varsler til,» sagde Povls kone.

Karen Marie Rasmussen.


301. Husmand Kr. Rasmussen, der endnu boer i Gislev Sølt, har fortalt, at da han i sin tid tjente i Gislev præstegård, var det en aften ved sengetid, da karlene var ude og fodre af, för de gik i seng, at avlskarlen var gået ud bag ved gjærdet, og han kom nu ind og sagde til de andre, at de skulde bare komme uden for og se, for der gik en brudeskare henne ved kirken. De kom også udenfor alle sammen, men der var ingen af dem, der kunde se noget, og avlskarlen var nærved at blive vred, da de påstod, de intet så. Da de kom ind i seng, snakkede han vildt, men det gik dog over igjen, så han led dog ikke skade af det syn.

Til andre tider har der for resten også været set ligfølger ved Gislev kirke, ligesom der er et kirkelam, men selv har Kr. R. aldrig set noget om natten.

P. Jensen, Kværndrup.