Carl Rosenberg biografi

Fra heimskringla.no
Hopp til: navigasjon, søk
Velg språk Norrønt Islandsk Norsk Dansk Svensk Færøysk
Denne teksten finnes på følgende språk ► Dansk.gif


Carl Rosenberg
Biografisk oversigt

Carl Rosenberg
(1829-1885)



Rosenberg, Carl Frederik Vilhelm Mathildus, dansk hist. og politisk Forf., f. 2. Jan. 1829 i Skanderborg, d. 3. December 1885 i Kbh. Han blev cand. jur. 1854, 1858 Kancellist og 1863 Fuldmægtig i Kirke- og Undervisningsministeriet, men fik 1866 Afsked, fordi han ikke vilde opgive sin politiske Forfattervirksomhed. Naar undtages et Par Flyveskrifter imod Ministeriet Ørsted 1853-54, havde han indtil 1864 fortrinsvis syslet med litterære Studier; han skrev talrige Boganmeldelser i »Dansk Maanedsskrift« (1858-65), en »Illustreret Verdenshistorie« (1860) med særlig Vægt paa de kulturhistoriske Forhold og en Afh. om »Rolands-Kvadet« (1861), hvorved han vandt Doktorgraden. Men stærkt grebet af Fædrelandets Ulykke 1864 kastede han sig ivrig ind i Drøftelsen af de politiske Forhold, bl. a. i »Fædrelandet«, og udfoldede stor Iver for at udbrede den nordiske Enhedstanke og bane Vej for dens Virkeliggørelse, da han heri saa Nordens eneste Frelse. Han affattede 1864 et Udkast til en nordisk Union, der blev Grundlag for de Forhandlinger, som Carl XV s. A. førte med den danske Regering, og han udviklede denne Tanke nærmere i en omfattende Fremstilling af »Den politiske Skandinavisme«, var Medstifter af »Nordisk Samfund« 1865 og forfattede paa dets Vegne en Række »Blade til Menigmand fra danske Skandinaver«, som siden gik over til at blive »Ugeblade til Menigmand« (1867-69). Ligeledes var han Medredaktør og flittig Medarbejder af G. Hamilton’s »Nordisk Tidsskrift« (1866-70), hvilket nærmest forvoldte hans Afskedigelse. Endnu i nogle Aar fortsatte han denne politiske Virksomhed (var 1873-74 Redaktør af »Dansk Ugeblad«), men trak sig derefter tilbage i Mismod og Bitterhed imod Venstre - som han ellers i fl. Maader stod nær - fordi det ikke vilde gøre Forsvarssagen, som han selv omfattede med sværmerisk Begejstring, til sin Hovedopgave. Han var desuden en varm Talsmand for Islands Selvstændighed og fulgte med, da Kong, Christian IX 1874 drog til Island for at fejre dettes Tusindaarsfest. Han vendte sig derefter igen til sine hist. Studier, skrev nogle dygtige Folkeskrifter »Danmark i 1848« (1873), »Gustaf Adolf« (1879), og samlede endelig sine Kræfter til en grundig og aandfuld Fremstilling af »Nordboernes Aandsliv«, som han desværre kun fik halvt fuldendt (3 Bd, 1878-85). 1884 blev han Docent ved Univ. i nordisk Sprog og Litteratur.
E. E.

Kilde: Salmonsens konversationsleksikon (1915-1930)