Dans på og inde i høje

Fra heimskringla.no
Hopp til: navigasjon, søk
Velg språk Norrønt Islandsk Norsk Dansk Svensk Færøysk
Denne teksten finnes på følgende språk ► Dansk.gif


Folkeæventyr og mytiske sagn


Danske sagn
som de har lydt i folkemunde

Ny række
Bind I, s. 137

Samlede og for størstedelen optegnede
af

Evald Tang Kristensen

København 1928


Dands paa og inde i Høje


515. Vesten for Store-Eg der ligger to store Høje, som kaldes Løj-Høje. Det hændte sig en Gang, at der boede en Mand udi Fjelkinge ved Navn Oluf Børgesøn. Han kom en Aften silde fra Skoven og skulde frem om samme Høje. Da saa han, hvor der gik en stor Dands fra Store-Eg og til samme Løj-Høje, og de havde en stor Lygte for dennem som en Tøndefjerding. Og han maatte holde stille, indtil de vare fremdandsede over Vejen for hannem. Men samme Mand skadde intet af samme Dands, han saa.
   Der haver tit og ofte Folk om Aftenen gaaet over samme Høj og ledt efter Fennet, da haver de hørt, hvorledes der haver lifligen sjungets udi samme Høje.
(Præsteberetn. t. Ole Worm.) Fjelkinge, Villands H.


516. I Indslev Sogn ved Grimmerlykke ligger en Høj, kaldes Dandsehøj, paa hvilken rundt omkring mod Toppen er en Sti, og om enten Troldfolk eller Bjærgfolk eller Papisterne paa St.-Hans Nat haver gjort den Sti med deres Dandsen derpaa, hvoraf samme Høj kunde kaldes Dandsehøj, véd hverken jeg eller Sognemændene vist at sige af i nogen Maade.
(Præsteberetn. t, Ole Worm.) Indslev.


517. En stor Høj kaldet Troldhøj, liggende i Felding Hede, som og kaldes Troldhede, som efter Tradition siges at have det Navn, fordi onde Aander og Trolde der fordum skal have opholdt sig og til visse Tider dandset der omkring.
S.-Felding 1766. Niels Gjelstrup.


518. I Dokkedal Bjærg har de set Bjærgfolk. Paa visse Tider dandsede de ude paa Bjærget, og om Aftenen i lyst Vejrlig kunde de se dem nede i Byen. Naar Børnene gik og legte paa Gaden, gik de og legte med dem, men Børnene kunde ikke se dem. De var smaa og gik med røde Pikkeluer paa.
Sanne Marie Larsen, St.-Brondum.


519. Der ligger en Høj ude paa Restrup Remme norden for Remmegaarden, og der satte a mig paa, lav a var Faarehjorde. Det var Ruskvejr og om hjemlys Dag, saadan lige ved Middagstide, og da ser a, der kommer to bitte nogne op af et lille grønt Hul lige paa den nordvest Side af Højen; men der var ellers ikke noget kjendt til andre Tider. De tog hverandre ved Armen og gav dem til at dandse oven paa Højen. Da de nu havde rendt og spøgt et bitte Korn, saa raaber a til en gammel Mand, der var Hjorde med mig, men lige i Tiden var gaaet ud efter nogle Faar, der gik imellem Træerne ude i Restrup Ryde, og vil kalde ad ham, han skal komme og se, for han var ikke ret langt derfra. Alraa Ordene var ude af min Mund, saa var de to væk, og saa løb a hen til Hullet og vilde se, men Hullet var dækket, og der var aldrig nogen Ting at opdage.
Lars Hansen Dun, Sønderholm.


520. I min Moders Tid gik de unge Folk altid til Kjøbstad og havde to Dage til Rejsen. Saa laa de over i Aalborg om Natten. Min Moder tjente i Tisted, og saa var de kommen 6 i Følge til Aalborg, 3 Karle og 3 Piger, og hun var altsaa den ene af dem.
   Da de saa kom tilbage, kommer de forbi 3 Høje, der ligger norden for Siem og kaldes Bjærgbakkerne. Da var der Lys oven paa den midter Høj, for det var jo om Aftenen, og Smaafolkene dandste omkring paa Højen. Nu vilde Karlene absolut have slaaet Ild, for de havde hørt, at naar de gjorde det, saa kunde de se, hvad det var. Men de maatte ikke for Pigerne. Saa var de inde et Sted i Siem, og der knurrede de over, at de ikke kunde faa Lov til at slaa Ild.
Mette Kirstine Olesdatter, Rav.


521. En Kone ovre i Norup, der boede i den øverste Gaard, hun fortalte, at hun tit havde været uden for Gadeporten og set, at Ellefolkene dandsede oppe paa de tre Høje, der ligger sønden for Norup. Nu er de gravede ud.
Fortalt af min Moder. Jens Pedersen, Nørre-Næraa.


522. Lavst Svendsens Kone paa Lindknud Mark har set, te Bjærgmændene de har dandset oppe paa Præsthøj, der ligger ved Vejen efter Præstkjær. Det var smaa tykke Mænd med røde Luer paa.
Ingeborg Kruse, Lindknud.


523. Der er en Høj ude i Rasmus Andersens Løkke paa Martofte Mark, der hedder Moerhøj. En Gang de Martofte unge Folk skulde til Snave at lege Jul, gik de der forbi, og saa raabte de ind mod Højen:
   "Moser med dine røde Hoser, vil du med de Martofte Drenge til Snabe at lege Jul."
   Da stod Højen paa fire gloende Piller, og de kunde se Bjærgfolkene lege og dandse der inde.
   Saadan kaldte de tit paa ham, og saa en Gang kom Moser personlig og gjorde saadan Forstyrrelse i Legestuen.
Sml, hermed 380. Niels Nielsen Væver, Dalby.


524. Der er en Høj her vesten for Durup Kirke, der har de nylig set nogle Drenge med røde Luer dandse omkring, og de har ogsaa set Lys og Ild paa den Høj.
Maren Primdal, Navtrup.


525. Ved en af Sønderhøje her syd for Kaas har min Moder set Bjærgfolkene. De dandsede der uden for.
Proprietær Kallerup, Kaas.


526. Der er en Høj her ude østen for Byen, der kaldes de brune Høje, saa der maa nok have været flere. Niels Nielsen her fra Byen sagde, at der gik saa mange smaa Bjærgfolk og dandsede der uden for.
Marinus Jensen, Skomager i Vive.


527. En Mand i Grønris stod flere Gange i hans Gaard og kunde se ud mellem Husene, at Bjærgfolkene dandste henne paa Nørgaards Høje. Han var født en Pintse-Eftermiddag, og derfor kunde han se det.
Mette Kirstine Pedersdatter, Gronning.


528. Det skulde mest være til Juletider (ogsaa til andre hellige Tider), man saa Højfolkene dandse under Højene.
J. Madsen.


529. Borrehøj nede ved Langsø paa Bryrup Mark, er der Bjærgfolk i. De har set dem dandse under den, og der var saa lyst der nede midt om Natten.
Niels Skovgaard, Velling.


530. Anders Pedersen i Tovstrup kunde mindes, at der ikke var et Træ saa stort i Sønderskoven, at deraf kunde blive en Vognstjært. Han fortalte mig ogsaa, at han i sine yngre Dage havde set en Trold dandse paa Mikkold ude i Bjærgene en klar Sommerdag. Trolden havde en bredskygget Hat paa og var lille af Vægst.
L. Lassen, Tovstrup.


515. Vesten for Store-Eg der ligger to store Høje, som kaldes Løj-Høje. Det hændte sig en Gang, at der boede en Mand udi Fjelkinge ved Navn Oluf Børgesøn. Han kom en Aften silde fra Skoven og skulde frem om samme Høje. Da saa han, hvor der gik en stor Dands fra Store-Eg og til samme Løj-Høje, og de havde en stor Lygte for dennem som en Tøndefjerding. Og han maatte holde stille, indtil de vare fremdandsede over Vejen for hannem. Men samme Mand skadde intet af samme Dands, han saa.
   Der haver tit og ofte Folk om Aftenen gaaet over samme Høj og ledt efter Fennet, da haver de hørt, hvorledes der haver lifligen sjungets udi samme Høje.
(Præsteberetn. t. Ole Worm.) Fjelkinge, Villands H.


516. I Indslev Sogn ved Grimmerlykke ligger en Høj, kaldes Dandsehøj, paa hvilken rundt omkring mod Toppen er en Sti, og om enten Troldfolk eller Bjærgfolk eller Papisterne paa St.-Hans Nat haver gjort den Sti med deres Dandsen derpaa, hvoraf samme Høj kunde kaldes Dandsehøj, véd hverken jeg eller Sognemændene vist at sige af i nogen Maade.
(Præsteberetn. t, Ole Worm.) Indslev.


517. En stor Høj kaldet Troldhøj, liggende i Felding Hede, som og kaldes Troldhede, som efter Tradition siges at have det Navn, fordi onde Aander og Trolde der fordum skal have opholdt sig og til visse Tider dandset der omkring.
S.-Felding 1766. Niels Gjelstrup.


518. I Dokkedal Bjærg har de set Bjærgfolk. Paa visse Tider dandsede de ude paa Bjærget, og om Aftenen i lyst Vejrlig kunde de se dem nede i Byen. Naar Børnene gik og legte paa Gaden, gik de og legte med dem, men Børnene kunde ikke se dem. De var smaa og gik med røde Pikkeluer paa.
Sanne Marie Larsen, St.-Brondum.


519. Der ligger en Høj ude paa Restrup Remme norden for Remmegaarden, og der satte a mig paa, lav a var Faarehjorde. Det var Ruskvejr og om hjemlys Dag, saadan lige ved Middagstide, og da ser a, der kommer to bitte nogne op af et lille grønt Hul lige paa den nordvest Side af Højen; men der var ellers ikke noget kjendt til andre Tider. De tog hverandre ved Armen og gav dem til at dandse oven paa Højen. Da de nu havde rendt og spøgt et bitte Korn, saa raaber a til en gammel Mand, der var Hjorde med mig, men lige i Tiden var gaaet ud efter nogle Faar, der gik imellem Træerne ude i Restrup Ryde, og vil kalde ad ham, han skal komme og se, for han var ikke ret langt derfra. Alraa Ordene var ude af min Mund, saa var de to væk, og saa løb a hen til Hullet og vilde se, men Hullet var dækket, og der var aldrig nogen Ting at opdage.
Lars Hansen Dun, Sønderholm.


520. I min Moders Tid gik de unge Folk altid til Kjøbstad og havde to Dage til Rejsen. Saa laa de over i Aalborg om Natten. Min Moder tjente i Tisted, og saa var de kommen 6 i Følge til Aalborg, 3 Karle og 3 Piger, og hun var altsaa den ene af dem.
   Da de saa kom tilbage, kommer de forbi 3 Høje, der ligger norden for Siem og kaldes Bjærgbakkerne. Da var der Lys oven paa den midter Høj, for det var jo om Aftenen, og Smaafolkene dandste omkring paa Højen. Nu vilde Karlene absolut have slaaet Ild, for de havde hørt, at naar de gjorde det, saa kunde de se, hvad det var. Men de maatte ikke for Pigerne. Saa var de inde et Sted i Siem, og der knurrede de over, at de ikke kunde faa Lov til at slaa Ild.
Mette Kirstine Olesdatter, Rav.


521. En Kone ovre i Norup, der boede i den øverste Gaard, hun fortalte, at hun tit havde været uden for Gadeporten og set, at Ellefolkene dandsede oppe paa de tre Høje, der ligger sønden for Norup. Nu er de gravede ud.
Fortalt af min Moder. Jens Pedersen, Nørre-Næraa.


522. Lavst Svendsens Kone paa Lindknud Mark har set, te Bjærgmændene de har dandset oppe paa Præsthøj, der ligger ved Vejen efter Præstkjær. Det var smaa tykke Mænd med røde Luer paa.
Ingeborg Kruse, Lindknud.


523. Der er en Høj ude i Rasmus Andersens Løkke paa Martofte Mark, der hedder Moerhøj. En Gang de Martofte unge Folk skulde til Snave at lege Jul, gik de der forbi, og saa raabte de ind mod Højen:
   "Moser med dine røde Hoser, vil du med de Martofte Drenge til Snabe at lege Jul."
   Da stod Højen paa fire gloende Piller, og de kunde se Bjærgfolkene lege og dandse der inde.
   Saadan kaldte de tit paa ham, og saa en Gang kom Moser personlig og gjorde saadan Forstyrrelse i Legestuen.
Sml, hermed 380. Niels Nielsen Væver, Dalby.


524. Der er en Høj her vesten for Durup Kirke, der har de nylig set nogle Drenge med røde Luer dandse omkring, og de har ogsaa set Lys og Ild paa den Høj.
Maren Primdal, Navtrup.


525. Ved en af Sønderhøje her syd for Kaas har min Moder set Bjærgfolkene. De dandsede der uden for.
Proprietær Kallerup, Kaas.


526. Der er en Høj her ude østen for Byen, der kaldes de brune Høje, saa der maa nok have været flere. Niels Nielsen her fra Byen sagde, at der gik saa mange smaa Bjærgfolk og dandsede der uden for.
Marinus Jensen, Skomager i Vive.


527. En Mand i Grønris stod flere Gange i hans Gaard og kunde se ud mellem Husene, at Bjærgfolkene dandste henne paa Nørgaards Høje. Han var født en Pintse-Eftermiddag, og derfor kunde han se det.
Mette Kirstine Pedersdatter, Gronning.


528. Det skulde mest være til Juletider (ogsaa til andre hellige Tider), man saa Højfolkene dandse under Højene.
J. Madsen.


529. Borrehøj nede ved Langsø paa Bryrup Mark, er der Bjærgfolk i. De har set dem dandse under den, og der var saa lyst der nede midt om Natten.
Niels Skovgaard, Velling.


530. Anders Pedersen i Tovstrup kunde mindes, at der ikke var et Træ saa stort i Sønderskoven, at deraf kunde blive en Vognstjært. Han fortalte mig ogsaa, at han i sine yngre Dage havde set en Trold dandse paa Mikkold ude i Bjærgene en klar Sommerdag. Trolden havde en bredskygget Hat paa og var lille af Vægst.
L. Lassen, Tovstrup.