De islandske havne (16de årh.) (K.Kålund)

Fra heimskringla.no
Hopp til: navigasjon, søk
Har du husket å støtte opp om ditt favoritt kulturprosjekt? → Bli en Heimskringla-venn og gi et bidrag til Heimskringla.no.

Velg språk Norrønt Islandsk Norsk Dansk Svensk Færøysk
Denne teksten finnes på følgende språk ► Dansk.gif


Island - Tegnet af Niels Horrebow, 1756
Bidrag til en
historisk-topografisk
beskrivelse af
Island


P. E. Kristian Kålund


De islandske havne i sidste del af 16de årh.



Resens flere gange omtalte islandske havnefortegnelse er så lydende:


Hafner Som findis her under Isslandt, Som nu Seigler Skib udj, och Som och thilforne hafuer Seiglet Skib udj, och nu icke mun Seigle, som er Landet Storlig thil Skade.


For Østen.

1. Østfiordt Syssel
Wapnefiordt    0.
Dupa weck    j Bremmer.
2. Siide Syssel findis ingen Hafne


For Synden

3. Rangewaldt Syssel
Wespennöe    Kongl: M: Skib.
4. Arne Syssel
Øre Bache Hafne    0.
Thorlofs Hafn    j. Johan Jelssöe.
5. Guldt Brinch Syssel.
Grinde wich    j Bremmer
Thores Hafn    j Bremmer.
Busslandt ödt    0.
Kippel wigh    j Hamburger
Watlösse    0.
Ström    0.
Haune fiorde    jj Hamburger.
Bessa Sölle    Kongl: Maytz.
Holm    j Hamburger.
6. Borgefiordt Syssell
Wed Skagen paa Aggersneess.
Ynder thiden ligger her Skib.


For Westen.

7. Myre Syssell er ingen Hafn.
8. Snefuels Syssel
Bodennstedt    j Bremmer.
Stappen    j Kiöpen.
Refuit
Grunde fiordt    godt Hafn.
Kommer wogh    j Bremmer.
Ness wogh
9 Dalle Syssell ingen Hafn.
10 Barre Strandt Syssell
Flatöe    0.
Watröen i Patris fiordt
Bildals wogh
Hafuedals oc y Tolckerfiordt    0 godt.
11. Issefiordt Syssell
Thingöer y Dyrefiordt.
Øyre y Schultels fiordt.
Olte fiordt    j Lyb.
Edtöe    0, liden.
12. Strandsyssellf ingen Hafn.


For Norden.

13. Hunne wadts Syssell
Spaa Konne fiell    0.
14 Skagefiordt Syssell.
Hopsoes    0.
15 Øyefiordt Syssell
Ackeröer    Kongl: May: Hans N.
Aadtöer    godt Hafn
Haldtöer    —
16. Norder Syssell
Husse wiick    Kongl. Maytz:
Thedt hafuer iche werridt ther y ijj Aar paa fierde.
Seldt wigh    0, Wihts Synders.


Hertil har Arne Magnussön føjet følgende ord: Exemplar illud, unde suâ describi Resenius curavit supra centum annos exaratum fuisse oportet, etenim post annum 1600 (imó post 1580, ut puto) hic Islandiæ status non fuit vide Descriptiunculam Islandiæ factam 1569. qvam possideo, ad calcem Descriptionis Bergensis in fol.


Havnene lade sig let genkende som Vopnafjord, Djupavåg, Vestmannaøerne, Ørebakke, Torlakshavn, Grindavig, Torshavn, Båtsandar, Kevlavig, Vatnsløse-strand, Havnefjord, Bessastad Sejla (»seila« betyder en lille vig), Holmens havn, Akranes, Budenstad, Stapen, Revet, Grundarfjord, Kumbara våg, Næsvåg, Flatø, Vatnøre i Patreksfjord, Bildudals våg, Haukadals (våg), Tålknafjord, Tingøre i Dyrefjord, Øre i Skutilsfjord, Alvtafjord, Ædø, Spåkonefell, Hopsôs, Akerøre, Oddøre, Hjaltøre, Husavig, Saltvig — der alle findes aflagte på kortet.


Også de tilføjede betegnelser er i det hele lette at forstå. 0 er tegn for, at en havn ikke besejles, hvorimod skibenes antal betegnes ved romertal, hvor da I får form af i eller j. Derefter følger enten skipperens navn eller skibets nationalitet; kun den ved Stappen tilføjede betegnelse kan volde nogen vanskelighed.


Addit. 120, fol. har rækkefølgen: For Østen— Vesten— Sønden— Norden; ligesom også forskelligheder i indholdet viser, at denne fortegnelse ikke kan være ganske samtidig med den Resenske.


I Upsala-håndskriftet Coll. Delagard. 24, fol. er — i Islandsbeskrivelsen — optaget en ufuldstændig og forvirret havnefortegnelse, der viser sig at stamme fra den Resenske fortegnelses original.


Addit. 147, 4to mangler havnefortegnelse.


Medens en fuldstændig gengivelse af de tre oftere omtalte Islandsbeskrivelser på dansk fra det 16de århundredes sidste halvdel vel næppe her vilde være på deres plads, kan dog måske nogle meddelelser til bedømmelse af deres indhold og omfang have interesse, hvorfor en angivelse af deres titel og hovedindhold hidsættes.


Addit 120, fol. på universitetsbiblioteket er et papirshåndskrift, formodenlig fra begyndelsen af det 17de årh. Det indeholder først den såkaldte Bergens fundats, hvis tilblivelsestid sættes til 1580—83, hvorefter en opregning af de norske konger til Christian IV (incl.) følger. Derefter kommer Islandsbeskrivelsen, og sluttelig Ivar Bårdssöns Grønlandsbeskrivelse med tillæg af Erik Valkendorfs planer til genopdagelsen og Christph. Valkendorfs instruxer med samme plan for øje. — Islandsbeskrivelsen, der har titlen: Enn Liden Beretning og Vnderuissning. Om Islandt(z) Och Islandtz Handell Som giordt Och skreffuedt Ehr Anno 1569, optager 11, dog ingenlunde tætskrevne blade. Først angives landets beliggenhed, dets inddeling i fjærdinger og sysler med de derværende klostre, samt fjærdingernes fortrin og mangler i henseende til fiskeri og fødevarer (5 sider). Derefter følger: Skibshavne under Island — fordelte efter fjærdinger (3 sider), Beretning om svovl . . . her på landet (2 sider), Kgl. majestæts fiskeri her for sønden (4 sider), Kgl. maj.’s indkomst på Island — fortegnelse over samtlige skatter og afgifter (4 sider), Den gejstlige handel på Island ɔ: de gejstlige forhold, præsternes indtægter o. s. v. (4 sider). Af disse stykker er de fire, med spærrede typer betegnede, ejendommelige for dette håndskrift Den pågældende Islandsbeskrivelse, der selv betegner sig som skreven år 1569, må efter sit indhold være forfattet på Bessestad, hvor den danske høvedsmand og dennes stedfortræder, den kongelige foged, residerede — rimeligvis af en derværende foged, og da efter sandsynlighed af den år 1569 af høvedsmanden Christopher Walkendorf indsatte Olav Jonssön Bagge, der allerede tidligere havde været foged sammesteds. Senere boede denne mand en dél år på Island i nærheden af Reykjavig, hvorefter han (ved år 1600) flyttede til Danmark og levede som borger i Malmø.


Addit. 147, 4to er et papirshåndskrift fra c. 1600 (1596 nævnes som det sandsynligste nedskrivningsår Norske Magazin, L), der indeholder: Absalon Pedersens Norges beskrivelse, hvis tilblivelsestid falder i årene 1567—70, Bergens fundats, Finmarkens beskrivelse, Islands-beskrivelsen, samt Ivar Bårdssöns Grønlands-beskrivelse. Islandsbeskrivelsen har til overskrift: Herefter følger en liden Vnderwisning Om Islanndt. — Den optager 5 blade. Begyndelsen — angivelsen af beliggenhed, inddelingen i fjærdinger og deres beskaffenhed — stemmer omtrent med Add. 120, fol., dog mangler angivelsen af sysler med deres klostre, hvorimod nogle bemærkninger angående fjærdingernes større og mindre rigdom på havne er tilføjet Derefter anføres de to domkirker med tilliggende bispedømmer og de to fordums nonneklostre, hvorimod opregningen af munkeklostre synes at være oversprungen (kun indledningsordene findes). Herpå følger en angivelse af kirkesognenes antal i de forskellige sysler; en tylvtefortegnelse (hvis begyndelse mangler), og endelig et stykke om mål og vægt på Island (ɔ: værdiberegning i det hele taget), dette sidste ejendommeligt for dette håndskrift.


No. 24, fol. Coll. Delagard. i universitetsbiblioteket i Upsala. Håndskriftets titel er: Norgis, Jslands och Grønlandts beschriffuelse, Landtzens Leilighedt, och folkens brugh, och huorledis mannd schall finde Grønlanndth. Grønlandsbeskrivelsen mangler imidlertid helt, og måske også slutningen af Islandsbeskrivelsen fattes. Håndskriftet indeholder: Absalon Pedersens Norges beskrivelse, Bergens fundats. Finmarkens beskrivelse, og, endelig, Islandsbeskrivelsen (4 blade) under titel: Her effterfølger en liden Vnderuiisningh, Om Islanndt. Islandsbeskrivelsen begynder med en angivelse af landets beliggenhed, dets inddeling i fjærdinger og deres beskaffenhed, samt de mere eller mindre gunstige forhold i henseende til havne — ganske som 147, 4to. Derefter følger omtalen af de to domkirker med tilliggende bispedømmer, samt klostrene — fremdeles ganske som i 147, 4to, kun at her også opregningen af munkeklostrene findes. Herefter opregnes landets sysler med de besejlede havne — en havnefortegnelse, der dog i sammenligning med den i Addit. 120, fol. er temlig ufuldstændig. Herefter følger fjordfortegnelsen, ejendommelig for dette håndskrift; derpå tylvtefortegnelsen, som i Addit 147, 4to, kun her fuldstændig, og endelig Opregningen af kirkesognene, som i 147, 4to, så at altså de to sidstnævnte håndskrifter har disse to stykker tilfælles, der ikke findes i Addit 120, fol.


HEIMSKRINGLA er et privat initiativ. Prosjektet mottar ikke noen form for offentlig støtte. Vi har kun utgifter og ingen faste inntekter. Kostnader til teknisk drift og utstyr bæres av privatpersoner. Alle økonomiske bidrag mottas derfor med stor takk. Ønsker du eller ditt foretak å støtte prosjektet økonomisk? Ta gjerne kontakt med oss, eller bruk vårt norske kontonummer 97105024499. Du kan også støtte oss via vårt Vipps-nummer 78431. For utenlandske bidrag bruk vårt IBAN-nummer NO6897105024499, med SWIFT-kode: DNBANOKK eller SEPA-kode: SKIANOBB. En kan også overføre penger til HEIMSKRINGLA via PayPal eller vippse via mobilen til 78431. Vi selger også fast annonseplass på venstre sidemeny til rimelig pris. Alle bidragsytere krediteres med navn for sine bidrag.