Den Blinde, som fik sit Syn igjen (Holm)

Fra heimskringla.no
Hopp til navigering Hopp til søk
Velg språk Norrønt Islandsk Norsk Dansk Svensk Færøysk
Denne teksten finnes på følgende språk ► Dansk.gif


Ottende marts - over isen – Frank Wilbert Stokes 1893
Temaside: Grønlandsk religion og mytologi


Sagn og Fortællinger fra Angmagsalik
Gustav Holm

1888


8. Den Blinde,
som fik sit Syn igjen

fortalt af Nakitilik



Da Inik engang kom hjem med en ung Remmesæl, vilde hans Bedstemoder have Skindet til Brixeskind, medens han selv vilde have det til Kobberemme. Han skar nu en Kobberem ud af Skindet; men under Forarbejdelsen sprang den istykker og traf ham paa Øjet, saa at han blev blind.

En Dag da han sad paa Brixen, sagde han: «Der er en Bjørn udenfor Vinduet, kom med min Bue». Bedstemoderen kom med Buen og sigtede paa Bjørnen, medens Inik spændte og afskød den, saa at Bjørnen faldt død om. «Jeg synes, at jeg traf«, sagde Inik. «Nej! Du traf ved Siden af», svarede Bedstemoderen. Hvergang hun nu kogte Kjødet af Bjørnen, fik han ikke noget deraf.

Inik sagde en Dag til sin lille Søster: «Vil Du lede mig ind i Landet?» Da de kom ind til en stor Slette, lagde han sig ned, og hun gik bort. Snart efter hørte han en Flok Vildgæs flyve over sit Hoved. De fløj forbi; men der kom flere, og en af disse sagde: «Der ligger et stakkels Menneske». Vildgaasen strøg lnik med Vingerne over Øjnene og sagde: «Du maa ikke lukke Øjnene op, førend Du kommer hjem».

Da han kom hjem, saae han en stor Mængde Narhvaler og Hvidfisk komme ind i Fjorden. Han satte sin Harpun i en af dem og bandt sin Bedstemoder som Fangeblære til Enden af Kobberemmen, saa at Narhvalen trak afsted med hende.

lnik og hans Søster gik nu ind i Landet og kom til en Slette, hvor der var mange Huse. Længere inde i Landet kom de til nogle Folk, som kun vare Skygger og ikke havde noget Hul i Bagen. De spiste ikke, men sugede kun Kjødet ud. Da Inik og hans Søster kom ind i deres Hus, bød de dem Mad at spise; men de kunde ikke spise, fordi Kjødet lugtede.

Saavel Inik som hans Søster giftede sig her. Da lnik's Kone fik et Barn, der havde et Hul i Bagen, sang Svigermoderen af Glæde: «Det har et dejligt Hul i Bagen!» «Det har et dejligt Hul i Bagen!» Tilsidst fik hun selv Hul i Bagen og døde.

Denne Fortælling fandt Sted oppe ved Kialinek, hvor der findes store Sletter.