Den dræbte ko

Fra heimskringla.no
Hopp til: navigasjon, søk
Velg språk Norrønt Islandsk Norsk Dansk Svensk Færøysk
Denne teksten finnes på følgende språk ► Dansk.gif


Folkeæventyr og mytiske sagn


Danske sagn
som de har lydt i folkemunde

Ny række
Bind II, s. 67

Samlede og for størstedelen optegnede
af

Evald Tang Kristensen

København 1928


Den dræbte ko


237. Johannes Just paa Holtum Mark han sagde, at de havde en Nisse bag ved deres Skorsten, og han saa ham flere Gange, han havde en rød Lue paa.
   Naar Konen kogte Bogetgrød, saa vilde Nissen saa gjærne have nogle af dem, og han satte megen Pris paa at faa Smør i Grøden. De Grød skulde saa sættes op i æ Gjævling, det var lige oven over Stuehus-Døren - det er jo den, de forker Korn ind igjennem i Høstens Tid, for der havde han altid hans Ophold, naar han ikke var bag ved Skorstenen. Saa kom Nissen der om Natten og aad det, og var nok saa godt tilfreds.
   Men saa kommer Konen i Tanker om, te hun vil ikke have den Ulejlighed at gaa der og varte ham op med Smør i hans Grød, og hun sætter saa Grød op, som der var ingen Smør i. Andendagen, hun kommer ud og skal malke hendes Køer, da laa de begge to og var døde. Hun græd og jamrede over det, og saa kom Nissen og sagde, te naar hun vilde love at give ham Smør for Eftertiden, saa skulde hun nok faa et Par Køer igjen. Det lovede hun, og næste Morgen stod der ogsaa et Par Køer, og de var rigtig gode, og hun kunde strags give sig til at malke dem.
   Men saa begyndte hun at klage sig igjen i Steden for at være glad ved dem: Nu havde den Satans Nisse jo stjaalet de Køer, og nu kunde de blive arresteret for det. Den Morgen sad Nissen igjen i Gjævlingen, og saa sagde han til hende:
   "Det skal du ikke sørge over, for den ene er fra Ty, og den anden er fra Ry, og det skal ikke spørges saa let om By."
   Saa beholdt de jo Køerne og var godt tilfreds med dem. Siden solgte de Folk Ejendommen, og a har siden spurgt de nye Folk, om de nogen Sinde har set den Nisse. Men de svarede mig, at de aldrig havde set noget til ham, saa nu maa han være rejst derfra.
Jørgen Madsen, Grejs.


238. Der var en Gaardbo her nede i Glargaarden imellem Hadsund og Korup. - Konen der kaldte de Ma Mands. Den Gaardbo skulde have Sødgrød med Smør i hver Aften.
   Saa en Aften var Grøden for milde og løbne over Smørret. Han brækker da Halsen paa en ravnsort Ko, de havde. Da han var kommen op paa Høranen igjen, var Smørret ved at tire op af Grøden, og det fik han at se. Saa fortrød han, hvad han havde gjort.
   Nu havde Naboen bestemt Mage til den Ko, og saa slæber han den døde derover. Gaardene ligger skaans imod hverandre og da de saa gjente Høvederne ud til Vands om Middagen, for det var Vinterdags, da søgte den levende Ko over efter hendes eget Hjem. Hovedet paa Koen gik fra den ene Side til den anden, ligesom hun hvinglede, og saa mente de, det var Nissen, der drev paa den med en Kjæp, men ingen kunde jo se ham.
Peder A. Stærk, Madum Sø


239. For en Del Aar siden var der i Sottrup to Drejdokker, der boede paa hver sit Boel, og de kunde aldrig forliges. De var daglig paa Farten for at stjæle Halm, Hø og andre Sager hen til deres egen Gaard.
   En Dag, da de mødte hinanden paa Vejen med hver sit Læs Halm, kom de saa voldsomt op at slaas, at man mange Tider derefter kunde se Spor af det Slagsmaal. Næsten daglig saa Folk, hvorledes begge Drejdokkerne kløede hinanden ude i Toften.
   Han, der boede paa den ene Gaard, fik hver Aften sin Grød med en Klat Smør i stillet ud paa Kværnen. Men en Aften, da Pigen havde glemt det, blev han vred og tog og vred Halsen over paa en broget Ko. Noget efter huskede Pigen paa Grøden og satte den ud. Strags foer Drejdokken over til Fyen og hentede en anden Ko, som han satte i Steden for den brogede, han havde ødelagt.
Fra Sundeved. H. P. Hanssen, Nørremølle.


240. En Nisse, der var gammel i Gaarde, tjente ved en Mand i Snogbæk. Han fik hver Juleaften et Fad Grød sat ud til sig, men en saadan Aften savnede han Smørhullet, der plejede at være i det. Saa blev han vred og tog den bedste Ko, der var i Stalden, og bar over paa Als.
   Men senere paa Natten, da han tog fat paa Grøden, fandt han Smørhullet, der var sunket ned deri. Saa fortrød han, hvad han havde gjort, og hentede Koen tilbage igjen.
   Hos Per Agerled var der altid Velstand i Gaarde, og den stammede fra Nissen.
Chr. Hanssen, Nørremølle, Sundeved.


241. Der var to Nisser i Starholm-Stederne.
   Saa blev det Jul, og Konen lavede Grød til dem og satte ud i Laden. Da de kom og vilde have den, var der ingen Smør. Saa blev de gale og vred Halsen om paa en sortringet Ko.
   Siden kom de tilbage og fandt Smørret, det var nemlig bleven hyllet til. Nu fortrød de, hvad de havde gjort, og gik hen til det andet Starholm-Sted, hvor de havde en Ko, der var lige Lød paa Skindet med den, de havde lagt øde, og den tog de Og satte i Baasen igjen.
Kristen Jensen, Kyllesbæk.


242. Et Sted var der en Gaardbo, der gik og røgtede nogle Køer, det var i Vester-Borup i Ingstrup. Saa skulde de hver Aften have Sødegrød med Smør i ....... De havde to røde Køer, og der vred Gaardboen Halsen om paa den ene af dem ........ Nu vidste han, hvor der stod én lige saadan, for det skulde jo være samlødt Køer, og tog den og satte i Steden. Men han havde nær slæbt sig ihjel. Han sagde:
   "Skrolles Heje war lang,
   å dej røø Kow war tang."
   De samme Gaardboer blev ogsaa til andre Tider drillet af Pigerne. Saa kastede han Søwnbrøønd paa dem, saa de kunde ikke vaagne igjen. Derefter tog de dem og lagde dem ude paa deres Mønge helt nagne, og saa laa de der om Morgenen. Den ene var stakken, og den anden lang. Han gik saa og rykte i dem, for naar de var lige i den ene Ende, var de ikke i den anden, og saa sagde han:
   "En stakken og en lang, en stakken og en lang, haha!"
   Det hørte Folkene om Morgenen, da de kom op.
Johanne Marie Kristensdatter, Ugilt.


243. I en Gaard vester paa var Gaardboer....... Han vred Ho vedet om paa en rød Ko ...... Der var en af samme Kulør oppei Rønnebjærg i Vrejlev Sogn. Saa skulde han over Rønnebjærg Hede med den. Da han kom hjem og lagde den, sagde han:
   "Aa ha, min Ryg, Rønnebjærg Hede var lang, å I kan tro, Rønnebjærg Hede var trang."
   Men Folkene fik dem en ny Ko.
Niels Andersen Mølhus, Skjæve.


244. En Nisse her i Sallingskulde over til Mors efter en rød Ko i Steden for den, han havde vredet Halsen om paa, og den var lige saa bestemt paa Haarene som den anden, kun dens ene Patte var knap nok saa lang som den anden. Det mærkede Pigen om Morgenen, da hun malkede. Men Nissen sagde:
   "Den Ko har gjort mig Ulejlighed nok i Nat, a har været baade i Mors og i Ty."
Mads Peter Christensen, V.-Grønning.


245. Gaardboerne skulde have Smør i deres Grød om Juleaften.
   En Pige havde Kommers med dem ..... Stor rød Ko vred de Hovedet om paa....... En anden akkurat lige saadan. Han tog den døde Krop og bar over Skrølles Hede østen for Børglum Kloster ......... Ogsaa den levende Ko paa Ryggen. Koen hjem.
   "Aa, min Ryg, Skrølles Hede war lang, og den røde Ko war tang."
Johanne Marie Kristensdatter, Søheden.


246. Et Sted oppe i Em var der to Nisser, der røgtede et Par Køer. De blev uenige, og saa stak den ene en Ko ihjel. Derover blev Manden fortrøden paa dem, og saa fik de ingen Grød med Smør i. De hentede da en Ko langt henne. Karlen var i By om Aftenen, og han mødte Nissen, da han kom slæbende med Koen. Da han satte den fra sig, sagde han:
   "Skrols Hede er lang,
   og den graa Ko er tang."
Kristian Sørensen, Svennum.


247. En Nisse i Hjortnæs .........
   Skrålles Hede var lang,
   og den røde Ko var tang.
   Han fik én i Vollerup.
Kristen Eriksen, Linderup.


248. Nissen, der byttede Køerne, sagde:
   "Skjærum Hede er lang,
   og den graa Ko er tang."
Inger Marie Jørgensdatter, Jerup.