Den glemte ölspand, bjærgfolk faldende i ilden eller gjærende öl

Fra heimskringla.no
Hopp til: navigasjon, søk
Har du husket å støtte opp om ditt favoritt kulturprosjekt? → Bli en Heimskringla-venn og gi et bidrag til Heimskringla.no.

Velg språk Norrønt Islandsk Norsk Dansk Svensk Færøysk
Denne teksten finnes på følgende språk ► Dansk.gif


Hans Kristensen Lund (f. 1817) var en af Evald Tang Kristensens mange meddelere.
Danske sagn
som de har lydt i folkemunde


af Evald Tang Kristensen
1892


Bind I

Første afdeling
Bjærgfolk

22. Den glemte ölspand,
bjærgfolk faldende i ilden eller gjærende öl


302. Ved Dysted i Sydsjælland ligger en høj, som kaldes Addebanke. En gårdmand, som boede i nærheden af denne høj, kom en aften og gik hjem til sin gård; da så han, at højen hvilede på fire gloende pæle, og inde i højen var der en frygtelig støj og hurlumhej; blandt andet hørte han, at der flere gange blev råbt: «Adde er død!» Da manden kom hjem til sin kone, fortalte han hende, hvad han havde hørt og set. I samme godlag, havde en lille nisse listet sig ind i bryggerset for at stjæle øl. Så snart han hørte mandens fortælling, råbte han: «Ja, hvis Adde er død, så må jeg nok af sted,» og dermed løb han og lod karrene, som han skulde have øl i, blive stående. Derefter fik højen navn, og man har til for få år siden der i gården forevist karrene, som nissen lod blive tilbage; om man har dem endnu, véd jeg ikke. C. C. Hedemann, Næstved.


303. På Egélykke havde de en nat brygget gammelt øl, og det skal der altid våges over, for at det ikke skal kaste sig, og der bliver sat en stoppenål i døren. Men nu havde en af pigerne hverken stoppenål eller noget, og hun havde taget den, der var sat i bryggersdøren. Min morfader var sat til at våge og sidder ude i et lille kammer tillige med et par af pigerne. Da hører de, at det gav et bump ude i bryggerset, ligesom den ene halvdør blev smækket op, og de hører en råbe: «Sig til Vibbi, at Koløje er død.» Da tabte den trold sin lejle ned i øllet, »om han sad og øste op af, og skyndte sig ud. Den beholdt de på gården, og det var den bedste lejle, de nogen sinde har haft. De sad i kammeret, endskjøndt de skulde have siddet i bryggerset, for det han vilde snakke lidt med pigerne. Lærer Engbergs kone i Havborup.


304. Ved byen Svendsbjærg på Lolland er en høj, hvor der før har boet trolde. Så en dag listede en af troldene sig ned til en af bønderne i Svendsbjærg med en lejle for at stjæle øl i den. Men som han bedst var i færd med at tappe øl i lejlen, kom der en og sagde til ham: «Søløj Vippe er død!» Ved denne underretning blev trolden forhindret i øltapningen og skyndte sig bort og glemte at tage lejlen med sig, hvilken siden i lang tid opbevaredes der i gården som en stor mærkelighed. Lars Frederiksen.


305. I Lejbølle er en gård, hvor der skal være en gammel trælejle. Manden i gården var en dag ude at pløje ved Langebjærg. Da kom en person løbende: «Akeleje, Vipping er død!» o. s. v.

Da de kom ud i bryggerset, hvor de havde hørt den hylen og jamren: «Er vipping død, er Vipping død», lå den omtalte lejle i et ølkar, og han må da have villet stjæle øl. Sødinge skole.


306. Syd for det sted, hvor Hegnet nu ligger, er der et engdrag med høje bakker på den sydlige side. Iblandt disse bakker er der en, som ligger temmelig isoleret og kaldes Hvirvelbakke. Om den siges: «Hvem der har det guld, der er i Hvirvelbak' ind', den kan hele Danmark vind'.» Ude midt i kjæret, altså imellem Hegnet og Ytrup, er en lille holm, hvor Hegnet en gang skal have ligget, og der skal endnu findes murbrokker, så der har været bygninger. Da boede der ellefolk i Hvirvelbakke, og de kom undertiden over til Hegnet og hentede af deres godtøl i kjælderen. En gang hørte pigen noget pusle der nede ved tønderne, og der var en, der råbte nede i kjælderen: «Prim er død». Dertil blev svaret: «Hvad, er Prim død!» og dermed blev kjælderlemmen smækket i. Lidt efter gik pigen derned, og da stod der en sølvkande ved tønden. Den blev opbevaret på Hegnet i mange år. Lærer Nielsen, Grætrup.


307. «Hils Bommerisse fra Bommerusse, at nu er Pipperen død,» o. s. v. Tappen var af øltønden, men der stod en svær sølvkande under tønden, som nissen havde glemt. Fra den dag af var der megen lykke på gården. E. L.


308. Nord for Nørre-Kjærgaard i Navr ved Holstebro ligger en høj, det hedder Gilleshøj. I denne høj var der mange bjærgfolk, og de gik undertiden ned til Kjærgård og tappede øl. Folkene i gården hørte dem nok pusle der inde, men ingen vovede at forstyrre dem. En aften, da det atter rumsterede ved øltønden, blev der pludselig råbt: «Hejj er død, Hejj er død!» — «Aa, hillekløer, er Hejj død!» blev der atter svaret, hvorpå hele skaren styrtede bort fra gården; men i skyndingen glemte de en stor kobberkjedel, som skal være på gården endnu. M. Møller.

309. Imellem Gammel- og Ny-Bågø, de to eneste byer på Bågø, ligger en høj. «Å, sig til Skæld, at Vip er død. — «Å, er Vippe død!» og en pusling farer ud af vinduet, men lader en kobberkjedel stå, som han vilde hente øl i. Denne kjedel har indtil den dag i dag været der på stedet til et minde om de underjordiske. Lærer Hansen!


310. Troldene i LangebjærgOrmitslev mark lånte tit øl i gården, men de stjal nok tiere endda. En aften hørte folkene tydelig, at der råbtes udenfor vinduet: «Hør, Ade, Dade er død!» En troldkjælling, som tappede øl i nærheden, gav da et skrig af sig og løb hjem, men hun glemte en stor messingkjedel, som blev i gården i lang tid efter. Chr. R.


311. For mange år siden kjørte gårdmand Ole Pedersen i Bårup forbi Elverhöj, som ligger i Hellested sogn, og vilde til Kjöbenhavn. Da hørte han nogen inde i højen sige: «Jeg skal rage, og jeg skal bage, og jeg skal følge Ole Pedersen til Kjöbenhavn.» Da Ole Pedersen nu ikke skjøttede om sligt følgeskab, vendte han om for at kjøre hjem, og da han nu atter kom ud for højen, råbte det ud fra den: «Sig til Ade, at Dade er død.» Da manden kom hjem, spurgte konen, hvorfor han ikke var kjørt til Kjöbenhavn. Han fortalte nu, hvad der var hændet ham, og så hørtes der sådan larm fra stegerset, og en stemme råbte: «Hvad, er Dade død!» Nu hørte man noget klinge der ude, og da man så løb ud i stegerset, var dér intet at se uden en aflang kjedel, som stod halvt fyldt med öl henne ved öltonden, og nu kunde de forstå, at troldtøjet havde været der for at «låne» öl, men ved den uventede efterretning om Dades død havde efterladt kjedelen.

Elverhöj ligger på Lars Jörgensens mark, og hans kone fortæller, at hendes morfar lod hugge grene af et på højen stående træ for dermed at lukke gjærdet nede på engen, og samme nat døde hans bedste hest, som om morgenen fandtes liggende død i en agerfure. Den gang turde man heller ikke dyrke den ager, hvorpå højen ligger. Kort efter at den nuværende mand havde fået fæste på gården, hændte ham det samme. Han huggede nogle grene af træerne på højen, og samme år døde også to af hans bedste bæster. Konen mener, at der skal være en elverkonge begravet i højen. Der er nu kun ét træ tilbage, en gammel hvidtjörn, dens mage, som stod tæt ved, blæste om for et par år siden. Den nuværende gårdfæsters plantningsforsøg er fuldstændig mislykket. Forstkandidat O. Bloch.


312. En mand fra Bårup i Stevns red en aften forbi Elverhöj. Da kom en lille mand løbende ud af højen efter ham og råbte: «Sig til Ada, at Dada er død!» Manden skyndte sig nu hjem; men de der hjemme syntes, han var noget sær, og spurgte ham, hvad der var i vejen. Han fortalte det så, men da hørte man fra spisekammeret en röst: «Er Dada død, er Dada død!» Det var en elverpige, der havde stjålet öl og nu løb bort i sådan en fart, at hun glemte guldkjedelen, hun tappede i. Den beholdt de siden på gården, og derfra stammer al den velstand, der er i Bårup. V. Bennike.


313. En mand fra Levring havde været i Viborg. Da han så kom tæt til Levring, vilde han gå op ad en bakke ved siden af vognen, og da hører han, at der bliver råbt ud fra en höj: «Kan du ikke sige til Sortöje, at Viting er død.» Manden blev meget ræd, men kom ellers helt godt hjem. Da han så kjører op for dören, kommer konen ud og spörger, om han vel kunde se at finde hjem. Jo, svarede han, det kunde endda gå an, men han blev noget ræd, da han kom om ved höjene her uden for byen, for da var der én, der råbte: Sig til Sortöje, at Viting er død. Men ligesom manden siger dette her til konen, lyder det i gården: «I! er Viting død!» Mand og kone gik nu ind, og de mærkede ingenting til, men lidt hen på aftenen, da konen vilde gå ud at tage gjær af øllet, finder hun i karret et stort sølvbæger. Sortöje har formodentlig været ved at tage noget öl, men da han så hører, at Viting er død, løber han hjem ad og glemmer i sin befippelse at tage bægeret med. Den gamle mand, der har fortalt mig dette, siger, at sølvbægeret findes endnu i en gård i Levring, og han har selv drukket af det. Det har været der over halvandet hundrede år. S. P. Jensen. Vole.


314. Et par bøsseskud fra Toksværd kirke er to store höje, den ene kaldes Låddenbanke, og den anden Addebanke. Disse höje har i gamle dage været beboelsessteder for nogle frygtelige troldfolk, farfader kaldte dem jætter. Om aftenen så man bestandig lys ved höjene, men folk var bange og gik langt uden om. De var små og hæslige at se til. Stundom gik de til høstfolkene og vilde hjælpe med høsten, men kristne mennesker slog kors for sig og vilde intet have med dem at bestille. De forsvandt da altid med det samme. De kunde iføre sig en slags ham eller dværghat, og med den kunde de gjøre sig helt usynlige. Derfor kunde de stjæle sæden af marken og øllet af spisekammeret, og af det tappede de hele spande fulde. Men når man skrev et kors med kride på tønden, så kunde man høre dem råbe: «Krös, krös!» og de kunde skjære tænder i arrighed, men turde ikke nærme sig tønden. En gang havde man dog glemt at skrive korset, og en jætte tappede da to spande fulde, men för han blev færdig, hørte man en anden råbe så höjt, han kunde: «Adder, har du hørt, at Madder er død?» Den anden svarede med bedrøvet stemme: «Nej, er Madder død?» og glemte i sin bedrøvelse at sætte tappen i tønden, så det gode öl løb på gulvet. Han glemte også sine spande, og dem havde min farfaders oldefader selv set. Jeg husker ikke, om bedstefader vidste, hvorledes disse spande så ud. Stine Lauritsen, Amerika.


315. En mand, der boede på gåsetorvet i Stege, var en gang ude på landet. Da han red hjem, kom han forbi en höj, som ligger ved vejen mellem provstegården og Stege, og så den rejst på fire gloende pæle og der under dands og lystighed af småfolket. Pludselig blev der en almindelig forvirring mellem dem, og han hørte en stemme råbe: «Bør er falden i fyr! Bör er falden i fyr!» Da han var kommen hjem, fortalte han, hvad han havde set og hørt, men da lød det tydelig ude fra bryggerset: «Ak, er Bör falden i fyr, det var min sön!» Man skyndte sig nu derud, men så ikke andet, end to fremmede spande, fyldte med det nybryggede öl, og et fremmed åg, hvoraf man kunde se, at småfolkene just havde været i færd med at stjæle. G. N. Bugge.


316. I en gård i Gudmandrup, Höjby sogn, findes en meget stor kobberkjedel. Den forrige ejer af gården havde en gang været i Nykjøbing, og da han kom hjem om aftenen, så han Stenbjærg på Höjby mark stå på fire gloende pæle. Der brændte mange lys i banken, og troldfolkene dandsede, men da lystigheden var på sit höjeste, blev der pludselig tummel, og han hørte troldene råbe: «Skatte faldt i ilden.» Da manden nu kom hjem, fortalte han, hvad han havde hørt og set. Men da hørte de en stemme fra ölkammeret sige: «Er Skatte falden i ilden, så må jeg nok af sted.» Da manden nu gik op i kammeret, var der ingen, men trolden havde i sit hastværk ikke alene glemt at stjæle öl, men også at tage sin store kjedel med sig, og således kom den til gården. F. L. Grundtvig.


317. I Rålshøj på Neble mark har der været trolde. De gik til Neble og stjal öl. En troldkjælling var da også gået op i storstuen i en gård. Men bedst, som hun står og tapper öl i en stor messingkjedel, kom drengen løbende hjem fra marken og fortalte, at han havde hørt nogen råbe i højen: «Asser faldt i ilden, Asser faldt i ilden!» Kjællingen gav da et stort skrig af sig og løb både fra kjedel og öl. Denne kjedel var i gården for ikke mange år siden, men ingen véd, hvor den nu er. Chr. R.


318. Troldene i en höj ved Gudmundstrup i Ods herred holdt en aften gilde med stor lystighed. Da de kom til at mangle öl, sendte de én hen i en nærliggende gård at tappe öl i en stor kjedel. Manden i gården var just i staden, og da han på hjemvejen kom forbi højen, hvor der brændte lys, holdt han stille ude på vejen for at se, hvor lystig det gik til. Men med et blev der en stor tummel der inde, og han hørte dem råbe til hverandre: «Nu faldt Skotte i ilden.» Da han efter sin hjemkomst kom ind i stuen, fortalte han, hvad han havde set og hørt. I det samme hørte de fra kammeret ved siden af en stemme, der sagde: «Er Skotte falden i ilden, må jeg nok skynde mig.» De gik nu ud i kammeret, men der var ikke andet at se end en stor kobberkjedel, som trolden havde glemt. Den beholdt de, og den findes endnu i gården. Th. Leth.


319. I VorhöjØrby mark boede nisser, der undertiden gjorde udflugter op til Ørby, og navnlig havde de deres gang igjennem Peder Vadstrups gård. Man hørte dem undertiden synge: «Vi rejser fra Vor til Tuer og til Uder at skyde sten, det er alle vore.» Nissernes udflugter lod til at være fourageringsrejser. Kom de ind i en gård, hvor der blev brygget öl, sprang de op i karrene, uerten vilde da ikke gjære, og det lede nissetöj drak alt, hvad de kunde. En gang var man også i færd med brygning i den omtalte gård, da en nisse rakte hovedet ind ad bryggersdøren, sigende, at han skulde hilse Vitti, at Vatti var død. «Hvad, er Vatti død?» lød en stemme op af bryggekarret, samtidig med at en nisse sprang op deraf og forsvandt. N. P. Olsen.


320. Ned ad Skagbjærg sås ofte to nisser komme rullende ligesom hjul, og en aften hørtes en af dem flere gange råbe: «Sig til Vitti, at Vatti er død.»

Når der bryggedes i Ole Bondes gård, skulde man altid passe på at have rendestenshullet stoppet, ellers krøb nisserne der igjennem og op i ölkarret, og man kunde da ikke få øllet til at gjære. Efter Grethe, Selsinggårde. N. P. Olsen.


321. I en gård i Kolby havde konen en dag brygget, men uerten vilde ikke gjære. Om aftenen sendtes pigen til Hårmark for at hente friske gjær. Da hun nu kommer forbi en mose noget fra vejen mellem byerne, kom der én løbende hen imod hende og råber: «Sig til Vitti, at Vatti er død.» Pigen kommer tilbage med gjærene, og medens konen står og sætter disse på uerten, siger pigen: «Det var dog underligt, medens jeg gik forbi mosen, kommer der én og råber: Sig til Vitti, at Vatti er død.» Næppe havde hun udtalt dette, för en nisse springer op af karret, og så fik de uerten til at gjære.

En lignende begivenhed fortælles også at skulle have fundet sted i den nordligste gård i Hårmark, men nis kom da frem af Janeshöj, mellem Hårmark og Pilemark. Efter Mette Marie Kristensen, Selsinggårde. N. P. Olsen.


322. Hos nogle folk på Bågø kunde man aldrig få held med øllet. Det vilde ikke «gjøres», men var om morgenen i det sted ganske plumret. Nogle fremmede ytrede den mening, at det kom af, at de underjordiske badede sig i øllet. For at passe på dette blev en karl sat til vagt ved ölkarret, indsvöbt i et knippe halm, og kogende vand ved siden af ham. Han fik nu ganske rigtig at se, at de underjordiske kom, sprang i ölkarret og begyndte at bade og boltre sig her. De lod til, at dette huede dem rigtig godt, og sagde: «Ligge lomme, bade vomme.» Om lidt sagde én: «Strå gik!» — «Nej, strå gik nicht,» svartes der. Dette gjentoges tre gange. Da tog karlen, der stod på vagt, en strippe kogende vand og øste det over puslingerne, der med et hvinende skrig foer af karret og ud ad vinduet. Men fra den tid havde folkene i gården bestandig stort uheld med deres kreaturer, der døde det ene efter det andet. Lærer Hansen.


HEIMSKRINGLA er et privat initiativ. Prosjektet mottar ikke noen form for offentlig støtte. Vi har kun utgifter og ingen faste inntekter. Kostnader til teknisk drift og utstyr bæres av privatpersoner. Alle økonomiske bidrag mottas derfor med stor takk. Ønsker du eller ditt foretak å støtte prosjektet økonomisk? Ta gjerne kontakt med oss, eller bruk vårt norske kontonummer 97105024499. Du kan også støtte oss via vårt Vipps-nummer 78431. For utenlandske bidrag bruk vårt IBAN-nummer NO6897105024499, med SWIFT-kode: DNBANOKK eller SEPA-kode: SKIANOBB. En kan også overføre penger til HEIMSKRINGLA via PayPal eller vippse via mobilen til 78431. Vi selger også fast annonseplass på venstre sidemeny til rimelig pris. Alle bidragsytere krediteres med navn for sine bidrag.