Den syge mand og Kristus
| Velg språk | Norrønt | Islandsk | Norsk | Dansk | Svensk | Færøysk |
|---|---|---|---|---|---|---|
| Denne teksten finnes på følgende språk ► |  |
Den syge mand og Kristus
Af einum sjúkum manni ok Kristi [1]
oversat af Jesper Lauridsen
Heimskringla.no
© 2026
Nu skal der fortælles om en rig mand, der havde nydt megen fremgang, men som var noget tilbøjelig til verdslige ting, som jeg helst vil afholde mig fra at omtale. Han var ikke så gudfrygtig, som han burde være, og som mange af os er.
Han pådrog sig en alvorlig sygdom, og da hans frænder og venner blev klar over det, kom de til ham og spurgte, hvordan det gik. »Jeg har det godt,« sagde han, »— for jeg har penge nok og har altid haft det, men jeg véd ikke, hvad jeg skal stille op for min sjæls frelse.« De bad ham ikke se sådan på det, men derimod skrifte fuldt ud og bede Gud om barmhjertighed. »Nej,« siger han, »— hvad skal det gavne mig at skrifte nu og forbedre mit liv i en time eller to, når jeg hidtil har levet alle mine dage i synd? Det nytter ikke noget, for nu er jeg givet Fanden i vold.« Alle, der hørte hans ord, fandt dette både skræmmende og bedrøveligt.
Ikke langt derfra boede en god og gudfrygtig kvinde, som førte et renfærdigt liv, og da hun hørte om dette, blev hun ganske sørgmodig og gik i kirke og bad til Gud for at få vished om, hvorvidt denne mand kunne frelses, eller om han var fortabt. Og da hun var færdig med sin bøn, kom Guds engel til hende og sagde: »Du er en kvinde, som lever et ulasteligt liv til Guds velbehag. Han har derfor hørt din bøn, men gå du hen til det hus, hvor den syge ligger, og dér skal du få svaret på det, du beder om.«
Og derefter forsvandt englen ud af hendes øjesyn, og hun rejser sig og går til det hus, hvor den syge mand lå. Og da hun kommer ind i huset, ser hun dér alle de mennesker, som med sorg og bekymring beder for den syge mand. Hun gør det samme, og hun har ikke været der længe, før hun og flere af de andre ser, at den korsfæstede står ved sengens fodende, og så vidt hun kan forstå, siger han dette: »Nu er jeg her. Hvad vil I?« Og da den syge ser dette, bliver han rædselsslagen, men siger dog: »Hvem er du?« Han svarer: »Jeg er Kristus selv, som for din skyld blev pint og døde på det hellige kors. Nu står jeg til rådighed: Hvis du vil bede om barmhjertighed, skal du få barmhjertighed. Selv om du ville svigte mig, vil jeg aldrig svigte dig, såfremt du vil bede om barmhjertighed, for jeg har købt dig meget dyrt.« Den syge mand siger da: »Så vil jeg gerne og med glæde bede om barmhjertighed og særligt om det — min frelser! — at du lader mig få en dråbe blod fra din side på mit hjerte.« Vorherre siger da: »Det skal du få,« siger han, og efter at have sagt dette steg han op til Himmerige.
Kort tid efter døde den rige mand, og da kom de hellige engle gående hans sjæl i møde og tog den med sig. Denne gode kvinde ser alt dette ske, og hun fyldtes af glæde og priste Gud af hele sit hjerte, og det samme gjorde alle, der var til stede og bevidnede denne forunderlige og usædvanlige hændelse.
Noter:
- ↑ Teksten findes overleveret i håndskriftet AM 624 4to fra omkr. 1500.
