Den ugifte kvinde der dræbte sit barn

Velg språk	Norrønt	Islandsk	Norsk	Dansk	Svensk	Færøysk
Denne teksten finnes på følgende språk ►

Små eventyr

Den ugifte kvinde der dræbte sit barn

Af konu úgiptri er drap barn sitt

oversat af Jesper Lauridsen

Heimskringla.no

© 2026

---

Tekstgrundlaget for denne oversættelse er Hugo Gering: Islendzk æventyri, Verlag der Buchhandlung des Waisenhauses, Halle an der Saale, 1882

---

Det fortælles om en ugift kvinde, at hun blandt andet længe holdt sig helt fra utugt. Men da hele menneskehedens fjende så, hvor godvilligt hun gjorde dette, blev han meget misfornøjet og ønskede at svige hende, og han vækker lysten til hende i en ung mands hjerte. Og på Djævelens foranledning sker det, at han fik sin vilje med hende, og de avler et barn sammen. Men på den tid, hvor hun skulle føde barnet, undgår hun alle andre mennesker, for at ingen skulle vide om hendes uheld. Og hun fandt sig et hemmeligt sted og fødte sit barn dér, men så snart det er født, lader hun det få en hurtig død, uden at nogen får mistanke om det.

Nogen tid derefter angrer hun inderligt sin synd, men hun ville for intet i verden gå til skrifte. Hun mente, at hendes misgerning var så stor, at hun ikke vovede at fortælle en præst om den. Det skete en nat, mens hun lå i sin seng, at hun af hele sit hjerte bad Gud om hjælp og om at åbenbare for hende, om hun havde noget håb om at opnå hans barmhjertighed eller ej. Da hun havde bedt længe om dette, faldt der tre bloddråber på hendes håndryg. Dette undrede hun sig meget over, men hun syntes dog at vide med sikkerhed, at det er et tegn fra Gud, men hun véd ikke, hvad det betyder. Hun ophører ikke med sin bøn, men tværtimod beder hun yderligere om, at Gud vil vise hende mere. Og efter mange tårevædede bønner sker det, at Vorherre selv åbenbarer sig for hende og åbnede såret i sin side og sit velsignede hjerte, idet han sagde til hende: »Dette bryst og hjerte åbnede jeg for din og for alle helgenernes skyld, og derfor bør du åbne dit hjerte og rense det for alle synder; på den måde kan du blive frelst.« Herefter forsvandt han for hendes øjesyn, og hun blev mere glad, end det kan beskrives, mens hun af hele sit hjerte takkede Gud for hans barmhjertighed, for nu mente hun til fulde at forstå, at det var Guds vilje, at hun skulle gå til skrifte og åbent fortælle sin skriftefader om sine synder, og hvad hun havde gjort.

Og hun fik sig en gammel præst som skriftefader og fortalte ham nøje om alle sine fornævnte misgerninger med smuk anger og tårer, der flød. Og af disse tårer, hun fældede, ramte nogle dråber hendes håndryg dér, hvor bloddråberne var; og da hendes tårer traf disse bloddråber, forsvandt de, men før havde hun hverken kunnet vaske eller tørre blodet af sin hånd. Sådan blev hun ved Guds barmhjertighed renset for sine synder.

Heraf kan vi forstå, hvordan det behager Gud, at vi omhyggeligt skrifter alle vores synder og ikke af ond vilje skjuler det, som vi bør fortælle.

---

Noter: