Det blinde får
| Velg språk | Norrønt | Islandsk | Norsk | Dansk | Svensk | Færøysk |
|---|---|---|---|---|---|---|
| Denne teksten finnes på følgende språk ► |  |
Det blinde får
oversat af Jesper Lauridsen
Heimskringla.no
© 2022
Der skete desuden det på den egn, der hedder Floe, at en mand betalte en anden med et drægtigt får, som havde ulden på og var uden synlige fejl. Men da fåret var blevet ført hjem, talte de, som havde drevet det, om, hvor dårligt fåret havde gået og nærmest var rendt ind i alle de forhindringer, der var på vejen. Og da man så nøjere efter, viste det sig, at fåret var aldeles blindt, og øjnene var som blodklumper at se på. Manden, der havde fået fåret som betaling, var ikke tilfreds og følte sig grundigt snydt, for han var en fattig, men god mand og havde et sindelag som et mandfolk. Han skyldte penge til bispesædet i Skålholt, men havde meget svært ved at betale. Han huskede da på, at den salige biskop Torlak havde udvirket sådanne mirakler som at give et får synet igen — og tilmed større mirakler. Han besluttede da at give den mand, som havde betalt med fåret, fuld tilgivelse, såfremt det blev helbredt, men i modsat fald at forfølge ham, til han havde fået, hvad der var hans. Men dagen efter var fåret fuldstændig helbredt og i stand til at se.
