Det forsvundne guldspænde
| Velg språk | Norrønt | Islandsk | Norsk | Dansk | Svensk | Færøysk |
|---|---|---|---|---|---|---|
| Denne teksten finnes på følgende språk ► |  |
Det forsvundne guldspænde
oversat af Jesper Lauridsen
Heimskringla.no
© 2022
Tæt på Skålholt på den gård, der hedder Grof, skete der det i slutningen af den årrække, som den salige biskop Torlak tilbragte i denne verden, at der forsvandt et guldspænde, som tilhørte konen til den mand, som boede dér på Grof. Man ledte siden grundigt efter det alle tænkelige steder, hvor man mente, det kunne være, men spændet blev ikke fundet. Helgener blev siden påkaldt, og man gav løfter om både faste og almisser, sang og vokslys, men spændet blev alligevel ikke fundet. Så forhørte man sig vidt omkring, for mange fandt det mest sandsynligt, at spændet var blevet stjålet, men ingen kendte noget til det. Der blev efterhånden stille om sagen, og ingen talte mere om det spænde. Men vinteren efter den sommer, hvor den salige biskops hellige levninger blev taget op af jorden[1], således som der allerede er blevet fortalt meget om, da fik hende husfruen, der havde mistet guldspændet, den indskydelse at påkalde den salige biskop Torlak for at spændet skulle blive fundet og komme tilbage, og hun lovede at give halvdelen af spændets værdi som takkegave til ham. Og kort tid efter hun havde bedt, skete der det på en gård, som lå i nærheden den gård, hvor spændet var forsvundet, at en mand var i færd med arbejdet og spredte møg på marken, men da han kom hen til den vej, som var hovedvejen for ridende og gående, så han noget glitrende ligge på vejen. Der gik nogle tiggere på vejen, og en af dem trådte oven på det, som den arbejdende mand havde set. Han gik derpå derhen og samlede det selvsamme spænde op, som der før blev fortalt om, og som man havde mistet på den den anden gård. Men nu blev det fundet, og det skinnede og var uskadt, som om det lige var blevet lagt der. Men det var da 7 år siden, spændet forsvandt. Og denne hændelse forekom dem, der hørte om den, meget betydningsfuld, og de takkede Gud og den salige biskop Torlak.
Note:
- ↑ Opgravningen af biskop Torlaks levninger fandt sted 20. juli 1198.
