Det rødvinsplettede korporaleskrin

Fra heimskringla.no
Hopp til navigering Hopp til søk
Velg språk Norrønt Islandsk Norsk Dansk Svensk Færøysk
Denne teksten finnes på følgende språk ► Original.gif Dansk.gif


Marialegender


Det rødvinsplettede korporaleskrin[1]

Frá Anselmo diákn


oversat af Jesper Lauridsen

Heimskringla.no

© 2020



Tekstgrundlaget for denne oversættelse er C. R. Unger: Maríu saga, Christiania, 1871


Det fortælles, at der lå et munkekloster i en by ikke langt fra Mikaelskirken. Det var et rigt kloster, og der var mange munke. Abbeden var streng og meget nøje med skikkene i alt, hvad der havde med gudstjenesten at gøre. Det var sædvanen dér, at munkene fik rødvin til messesangen. Det er denne vins natur, at hvis den kommer på et klæde, da bliver klædet rødfarvet af den. Subdiakonen på stedet hed Anselmus, og han plejede at iklæde sig sit skrud, mens abbeden sang messen. Det skete engang, da diakonen gjorde kalken og vinen klar, mens korporalen[2] lå i sit lærredsklædte skrin, at vinen blev spildt ned på korporaleskrinet, som blev farvet rød af vinen. Diakonen blev bange og frygtede abbedens vrede, såfremt denne skulle få det at vide. Han knælede derpå i bøn og bad dronning Maria om hjælp, for han vidste, at det ville blive opdaget, hvis korporaleskrinet blev vasket. Da stillebønnen[3] var til ende, og diakonen sang sine bønner, så han hen på korporaleskrinet, og det var da så hvidt som sne. Han fortalte siden abbeden om dette mirakel, og alle, der hørte om det, priste Gud og den salige dronning Maria.




Noter:

  1. Teksten findes sammen med en række andre Marialegender overleveret i det islandske håndskrift AM 232 (med varianter i AM 234) fra omkr. år 1340-1350.
  2. En korporale er den hvide dug, hvorpå alterkalken og disken anbringes ved nadveren.
  3. Oratio secreta, (lágasöngr på norrønt). En bøn, som i forbindelse med nadveren udføres med dæmpet stemme.