Det talende kødstykke

Fra heimskringla.no
Hopp til navigering Hopp til søk
Velg språk Norrønt Islandsk Norsk Dansk Svensk Færøysk
Denne teksten finnes på følgende språk ► Dansk.gif


Marialegender


Det talende kødstykke

Af krásadisk


oversat af Jesper Lauridsen

Heimskringla.no

© 2020



Tekstgrundlaget for denne oversættelse er C. R. Unger: Maríu saga, Christiania, 1871


Ude ved Jakobs by[1] var der en rig husfrue, der skulle til gudstjeneste på Mariamessedag. Men inden hun gik hjemmefra, anrettede hun omhyggeligt et fad med lækkerier, som hun kunne nyde senere. Hos hende boede en fattig kone, der var plaget af dårligt helbred, hvilket hun mente var spedalskhed. Hun var meget medtaget af sår på kroppen. Hun var i slægt med husfruen.

Da husfruen kom hjem fra gudstjenesten og så på fadet, som hun havde anrettet med sit kræs, manglede netop det kødstykke, som hun havde krydret særligt godt med peber. Hun sagde: »Hvordan kan det været gået til?« Og hun spurgte hende konen, om der var kommet nogen forbi, men hun svarede, at der ikke var kommet nogen. »Så har du stjålet det!« sagde husfruen. Men konen sagde, at det havde hun ikke. Men så begynder husfruen at slå hende og siger, at hun skal få hende til at tale, og hun sagde, at hun ikke ville tage det ilde op, hvis hun tilstod. Men konen sagde, at hun ikke ville indrømme noget, som var løgn. Så truede husfruen hende med flere hug. Konen fandt, at det ville være en ond omgang, for hendes hud var meget øm, og hun bad den salige Maria om hjælp: »— og frels mig fra denne usandhed. Hjælp du mig nu, således som du hjælper andre trængende.« Derpå hørte de, at der længere inde fra huset blev sagt: »Jeg er her! Jeg er her!« »Hvad er her?« sagde husfruen. Og hun går derind og ser, at kødstykket er faldet af fadet og ned bag nogle brædder, og det forekom alle, at det var kødet, der havde talt.

Forstandige folk hørte om dette mirakel, og de priste alle Gud og den salige Maria.




Note:

  1. ɔ: Santiago de Compostela, som ifølge traditionen huser apostlen Jakobs grav.