Drømmevarsler
| Velg språk | Norrønt | Islandsk | Norsk | Dansk | Svensk | Færøysk |
|---|---|---|---|---|---|---|
| Denne teksten finnes på følgende språk ► |  |
Danske sagn
som de har lydt i folkemunde
Ny række
Bind II, s. 479
Samlede og for størstedelen optegnede
af
København 1928
326. En ung Pige drømte flere Nætter i Træk den samme Drøm. Hun tykte, te hun blev bøjen til et Bal, og saa blev hun syg paa Ballet, og de satte hende hen paa en Stol i Balsalen og gav hende Kamferdraaber, men det gik ikke over, og hun blev jo længere jo ringere. Endelig døde hun, og da hun slog Øjnene op, var hun i Helvede.
Det var en uhyggelig Drøm, og det var ikke saa underligt, hun var sær ved den. En Tid gaar nu, ikke saa kort endda, og saa kommer der en Herre, som hun godt kunde lide og gjærne vilde have til Kjæreste, en Dag og byder hende til Bal. Hun vilde nødig sige ham nej, men huskede jo paa Drømmen og bad om Betænkning, hun turde jo egentlig hverken sige ja eller nej.
Saa henvender hun sig til Præsten og fortæller ham, hvad hun har drømt, og saa spørger hun om, hvad han nu vilde raade hende. Han svarte, at han vidste jo ikke, hvad det kunde betyde, men vilde dog raade hende til at sige nej. Hun syntes dog ikke ret om dette Raad, og spurgte saa hendes Familie og Bekjendte om, hvad de syntes. De sagde, at hun skulde gaa med.
Hun sagde saa Ja til den unge Mand, og de kom til Bal og dandsede til ud paa Natten. Men da blev hun syg og fik Draaber, og det gik, som hun havde drømt, hun døde ogsaa. Saa kan vi jo ikke følge hende længere.
Ane Klavsen, Island.
327. En Pige var henne at besøge den syge Thomas Svendsens Kone i Søtrup, og da hun gik, var baade hun og de andre i den Mening, at den syge var bleven bedre og kom sig nok. Men om Natten efter drømte Pigen, at hendes Fader, der var død for et halvt Aar siden, kom til hende og sagde, at nu kunde hun hilse Thomas og sige, te nu havde han snakket baade med Jens og Mads og Karen Marie og et andet fornemt Kvindemenneske, te han vidste ikke, hvem var.
Jens og Mads var hans forhen afdøde Brødre, og Karen Marie var den syge Kone. Saa tænkte Pigen jo, da hun vaagnede og tydelig kunde huske Drømmen, at det fremmede Kvindfolk maatte være Thomas's første Kone, der var død for en Del Aar siden. Det viste sig nu snart, at den syge virkelig ogsaa var død om Natten.
Else Marie Brams, Sønderup.
328. Min Søster, der gik vild i Palstrup Skov og satte sig ved et Træ, hvor de først fandt hende næste Morgen, blev efter den Tur meget svag. Da Lægerne ikke kunde forstaa, hvad hun fejlede, kom hun til Kjøbenhavn for at blive behandlet der. En Morgen sagde hun:
"Det var dog mærkeligt, i Nat drømte jeg, at jeg skal komme mig om tre Uger fra i Dag af."
Netop den Dag stod hun i Stuen og vaskede Tetøj af, og saa lige med ét faldt hun om og var død med det samme.
V. Wahl.
Der fortælles mange sære Ting imellem Folk om hendes Vandring i Palstrup Skov, og det var nær ved, hun var bleven til en hel Sagnfigur derved.
329. Mens a var Dreng, drømte min Moder, at a faldt i Øster aaen (Binderup Ad) og druknede. A gik jo om Dagen der i Nærheden og var Hjorde. Men saa blev a forbøjen at gaa dertil og holdt mig ogsaa derfra i flere Dage. Den første Dag a senere kom til Aaen, faldt a ligevel deri, idet a stod og plukkede Siv. Der var et dybt Sted med flere Alen Vand, men a var dog saa heldig at faa fat i nogle af Sivene og faa Hovedet til Land.
Hans Tyrrestrup, Gjøtrup.
330. Mens min Bedstefader boede i Klatrup, havde han en Sommer en haard og langvarig Sygdom nemlig Vandsot, og han troede, han skulde dø. Men saa fortalte han, at han om Natten havde drømt, en Mand havde været hos ham og sagt, at han skulde komme sig, hvad han fuldt og fast troede paa, og han blev ogsaa igjen rask.
Lærer Ravn, Stovstrup.
331. En Gaardmandskone fra Søndermarken her i Jærnved var meget syg. Saa drømte hun en Nat, at dersom de red efter Doktor til hende, saa vilde hun dø.
Da hun den næste Dag var meget daarlig, fortalte hun sin Mand, hvad hun havde drømt. Det blev endnu ringere med hende, og Manden vilde saa sende Karlen ridende af Sted efter Doktor. Men da hun hørte det, bad hun ham kjøre. Det skete, og Faren drev over for denne Gang. Saa blev hun atter meget daarlig, og uden at tænke paa Konens Drøm sendte han ridende Bud efter Doktoren igjen. Hun fik det ikke at vide, inden Karlen var reden, og saa siger hun:
"Nu døer a."
Det gjorde hun ogsaa.
Pastor Brix, Jærnved.
332. Naar a drømmer om Æg, saa passerer der altid noget sørgeligt med mig. I Gaar Nat drømte a, a var ude i Laden, og der stod to Halmbrøndinger i et Hjørne. Saa laa der saa mange Æg ved dem, og a holdt mit Forklæde op og fik det saa fuldt af Æg. Men saa fik vi Brev i Gaar, te min Søn, der boer i Grotrup i Todbjærg, han har en Datter, der havde faaet Difteritis, og det var gaaet i Nyrerne.
Ane Margrete Sørensdatter, Skjørring.
333. Som Dreng drømte jeg en Nat, at jeg sad ved Bordenden inde i Stuen og læste. Med ét saa' jeg ud af Vinduet og saa' da et Par Faar, der var koblede sammen, løbe hen over Hegnet ude paa Marken og saa over paa Naboens Mark. Jeg løb da ud for at gribe dem, men da jeg kom hen til dem, saa' jeg, at de havde rykket Rebet over ved Lægindet. Det gav et Sæt i mig, og jeg blev vaagen.
Næste Dag sad jeg virkelig ved Bordet og saa' det samme Syn af Faarene, der løb ude paa Ageren. Jeg løb nu ud efter dem, men idet jeg vilde bøje mig ned og saa' Lægindet, saa kom jeg i Tanker om Drømmen, og det gav atter et Sæt i mig. Saa tog jeg Faarene og trak dem forsigtig ned gjennem et Led, for jeg var bange for at komme galt af Sted.
S. Tygesen Schmidt, Fredericia.
334. Mens jeg var Lærer ved Thyssens Realskole i Kongens Lyngby, drømte jeg en Nat, at jeg kom til Lejren ved Hald som civil Mand. Jeg stødte paa en bestemt Teltgade og et bestemt Telt, og her traf jeg mine Befalingsmænd ved Kompagniet siddende udenfor.
Jeg ændsede ikke Drømmen videre, men en Tid efter skulde jeg indkaldes og gjøre Tjeneste i Lejren. Det vidste jeg nok, men der kom mærkeligt nok ingen Indkaldelse til den bestemte Tid Lejren samledes, og Ordren var endnu ikke kommen.
Jeg gjorde da et lille Gilde for mine Venner paa en Ø i Lyngby Sø, for nu troede jeg at være fri.
Men om Aftenen, jeg kom hjem derfra, laa min Indkaldelse paa Bordet, og jeg tog da øjeblikkelig af Sted. Saa naaede jeg dertil lige efter Solnedgang, og Skildvagten vilde ikke indlade mig som civil Mand, han sagde, at det stred imod hans Ordre. Jeg bad imidlertid om at blive ført til den vagthavende Officer, og da han saa' mit Pas, blev jeg indladt, og jeg opsøgte da 6te Bataillons 4de Kompagni, der laa i en Teltgade længst mod Syd. Her traf jeg mine Befalingsmænd siddende udenfor et Telt, akkurat ligesom jeg havde drømt det, og jeg hilste da paa dem.
Senere hørte jeg, at mit Pas paa Udskrivningskontoret var gledet ned bag en anden Gjenstand, og der bleven liggende en 8 Dags Tid, indtil det endelig opdagedes, og det saa blev afsendt.
P. K. Toksvig, Hindholm Højskole.
335. Min Fader drømte en Nat, at min Søster, som var gift i Østerby, kom hjem til os i en meget sørgelig Tilstand, og det var helt mærkeligt, at min Fader i Søvne havde grædt Taarer saadan, at han om Morgenen var helt vaad ned paa Brystet deraf.
Det gik saadan i Opfyldelse, at min Søsters Mand, som Fader holdt særdeles meget af, pludselig døde i Tønder af Blodstyrtning, da han var der ude sammen med sin Kone, og hun blev samme Aften kjørt her til lige fra Tønder.
Der var en anden Drøm, som ængstede min Fader meget. Den første Nat han sov i den Gaard, som jeg nu ejer efter ham, og som han havde kjøbt, syntes han at eje en stor Flok Faar, og da han gik, rundt om den, blev den bestandig større. Der var et Faar i Flokken som han trods al sin Møje ikke kunde holde ved. Af Arbejdet med det Faar var han bleven saa plaskvaad af Sved, da han vaagnede.
1906. Karl Adsersen, Lydersholm.
336. Min Tante, Frøken Bolette Lottrup, fortæller:
I Aaret 1866, da Moder laa syg i Hammershøj, var jeg paa Fredensdal ved Randers' hos min Søster, Fru Dahl. - Jeg gik og var bedrøvet over Moders Sygdom og var saa bange for, at hun skulde gaa bort. Da drømmer jeg en Nat, at jeg ser en hvid Haand, der rækker ned til mig fra den blaa Væg, og jeg syntes, at det var Moders Haand. Jeg siger saa til Moder:
"Hvorledes skal jeg kunne komme op til dig, det er saa stejlt som en Væg og saa glat som Glas."
Saa syntes jeg, at kunde saadan en gammel Kone være gaaet derop, saa maatte jeg ogsaa prøve det. - Saa begyndte jeg at klatre op ad Væggen - og jeg syntes, at jeg fik Fodfæste i Skyerne, og bevægede mig opad - ganske, som om jeg havde dem under mine Fødder. Jeg kom da helt op til Moder, og dér var det skjønneste Land. Jeg syntes, det lignede en By, som jeg aldrig havde set. - Fra den Nat af var jeg trøstet, skjøndt jeg var overbevist om, at Moder døde, som hun ogsaa gjorde.
Lærer O. Chr. Boye, Vejen.
337. Vor Søn Jørgen laa en Nat og hulkgræd i Søvne. Saa kaldte vi paa ham og sagde:
"Hvad er der ved det med dig, Jørgen?"
Han svarede:
"A drømte, min Broder Rasmus var død."
Jørgen og hans Fader var ude at sejle, men Rasmus var hjemme, for han var kun en Dreng. Saa var de ude med en hel Ladning, men Vinden var imod, og de maatte lægge her ind i Havnen. Tidlig om Morgenen, efter at Jørgen havde drømt, kom de op og sejlede af, og to Dage efter fik Drengen Halssygen. Hans Fader kom hjem og saa' ham, inden han døde, men Jørgen kom ikke ind til ham, han kom ind til Lærerens og var der for ikke at blive smittet, og han saa' ham ikke mere i Live.
Peter Degn, Nordby.
338. A har tit drømt om noget, og bag efter kommer det til at passe. A kunde lige saa tydelig se det, som det var ved hjemlys Dag. Ja, Manden han sidder og bekræfter det, saa De kan nok skjønne, det passer, hvad a fortæller Dem. Men a har ikke saadan drømt i de sidste Aar, for nu bliver a jo ældre. Ja, det er nu ikke rart at tumle med saadant noget.
A drømte, te de rømte fra Dannevirke, og a for talte min Mand det. Saa sagde han:
"Hvordan kan du dog ligge og drømme det, det sker aldrig. Gudbevares, fortæl det ikke til nogen, de vil jo tro, du er sær."
Tre Maaneder før, te det skete, da drømte a, te Tyskerne exercerede i Geledder hér nede paa Jens Gammelgaards Mark, og der løb nogle op og ned mellem Raderne og rettede paa dem. Det er her tæt sønden for nede ad en gammel Mergelgrav. Saa løb der en lang én som en Løjtnant omkring her ved Huset, og nogle put sig her ved Diget. Men det kom til at passe. Det var tyske Soldater, der stod opstillede her og blev eftersete, og den tyske Løjtnant sprang ogsaa omkring. A kunde saa tydelig se, a havde set det altsammen i Søvne.
Grete Fiskers, Skjørring (Ane Margrete Sørensdatter).
339. Min Bedstemoders Broder Kristen Jensen var med i Krigen 1848 50 En Nat drømte han, at hans Søster stod og tørrede Blodet af ham, og Dagen efter kom han i Slag og blev ogsaa saaret. Det var Slaget ved Fredericia.
Han var siden en Krøbling og boede paa Gammelhavn i Vejle, hvor han og døde.
Min Hustru.
340. Da Elkjær brændte, var nogle af Børnene rejst over til Knapstrupgaard paa Sjælland. Et af dem vaagnede en Morgen og sagde:
"Jeg drømte i Nat, at Elkjær brændte."
Kort efter kom der Meddelelse om, at Gaarden var brændt den samme Nat.
Sulsted.
341. Møllerkonen i Bjerring Mølle drømte en Nat, at der laa en stor Skat under en stor Sten, som laa ved Siden af en stor Eg, som staar oppe i Bjerring Egeskov, og den var i en Kobberkjedel. Manden ejede selv Skoyen, og saa lod han Stenen klyve og føre væk. Det var en ualmindelig stor Sten, og der havde tit været Tale om den, saa de havde let ved at finde baade den og Egen. Nu grov de ned ved Roden af den, men der fandtes intet, og Egen staar der endnu.
Lærer F. Christensen, Bedsted.
