Druknede skibsfolk

Fra heimskringla.no
Hopp til: navigasjon, søk
Har du husket å støtte opp om ditt favoritt kulturprosjekt? → Bli en Heimskringla-venn og gi et bidrag til Heimskringla.no.

Velg språk Norrønt Islandsk Norsk Dansk Svensk Færøysk
Denne teksten finnes på følgende språk ► Dansk.gif


Mette Marie Jensdatter (1809-1898) var en af Evald Tang Kristensens mange fortællere fra den jyske hede.
Danske sagn
som de har lydt i folkemunde


af Evald Tang Kristensen
1893


Bind II

H. Dødsvarsler

26. Druknede skibsfolk


530. For et par år siden druknede en matros fra Mandø ude på havet. Om natten havde han været hos vor nabo, og på gården næst ved havde de hørt, at en mand var kommen gående med hurtige skridt op ad stenbroen. De var da gået til vinduet for at se, hvem det var, men da var det forsvundet, og der var ingen ting at se. Matrosen var gået tidlig om morgenen, og efter at han var kommen lidt ud i havet, var han gået vild og havde begyndt at råbe om hjælp. De hørte det først, hvor han havde været om natten, og én af karlene løb straks over til nabogården og fortalte dem, at der var et menneske i havsnød. Men noget efter kom der én løbende op ad stenbroen med træsko på og fortalte, at matrosen var druknet.

J. L. K.


531. En sømands kone fandt en gang om morgenen, at der var blevet en våd plet på gulvet om natten, uden at nogen naturlig årsag kunde opdages. Hun sagde da, at så var hendes mand eller sön druknet. Det viste sig virkelig, at manden var druknet på havet, men hvor vidt det var sket den nat, vides ikke.

P. V. Jensen, Stige.


532. En kone i Bollerslev fortalte, at hun på sin bryllupsdag, som hun stod ved siden af sin mand, så en hvid skygge komme og stille sig hos ham. Hun blev meget forundret og sagde intet. Han var sømand, og inden et år var gået, var han druknet i den spanske sø. Da vidste konen, hvad hin skygge, hun havde set på bryllupsdagen, havde at betyde.

Charl. Peum.


533. Kristen Jensen var ude at fare, og kom hjem ved Mikkelmus Han var henne at besøge mig om efteråret, da han kom hjem, for vi var gode venner. Så siger æ til ham: «Du skulde blive hjemme ligesom mig.» — «Nej, æ kan ikke,» siger han, «for min kone tykker ikke om det, æ skal hen at fortjene noget, siger hun.» Så rejste han også og kom aldrig tilbage, skibet sporløst forsvandt. En morgen sådan i halvlysningen, æ lå og var halvt vågen og halvt sov, slår æ lige öjnene op og ser ham stå inde foran sengen, æ kunde så tydelig se ham. Han var i et par sko, som vandet volpede af, og havde en blank hat på hovedet, hvis skygge var brækket på den ene side og syet sammen igjen. Æ svinger benene ud af sengen, men med et var han svunden væk. Så blev hunden, der lå under kakkelovnen, så gal og foer hen til døren og tumlede, men et öjeblik efter gik han lige så sjömodig hen og lagde sig igjen. Æ stod nu op og gik straks ned til havet, for æ tænkte, om han fandtes der. Æ har tit tænkt på det siden, hvorfor han viste sig for mig, for æ havde ikke lovet ham noget, men han gav sig til syne i det öjeblik, da han gik under.

Peder Frost Knudsen, Vangså.


534. I min drenge- og karletid lå der en 5, 6 pulsvåd her i byen, og når det nu var ved den tid, de skulde komme, da så vi vester på. Sådan så vi ikke 1, men 16 gange to både der kom sejlende bag efter hinanden og stævnede lige herind imod land, men når vi så gik ud at se igjen, var der hverken båd eller sejl at se på fjorden. Men det syn betød aldrig noget.

Jens Kr. Kristensen, Risgårde.


535. På Bovjærg har fiskerne den skik hver påskemorgen at gå ned til havet, för solen kommer; de mener da at kunne se, hvorledes det kan gå dem det år. For flere år siden gik nogle af fiskerne dér, og en anden, der også brugte havet, sagde, at de ikke måtte sætte der, hvor de havde i sinde. De blev ved deres; men det væltede båden i landingen, og de druknede. Den anden, der havde set forvarslet derfor påskemorgen, kom godt i land et andet sted.

P. K. M.


536. Det var en aften, a gik med Johanne Kruse nord på ved æ hav, da hørte hun nogle, der klagede dem ude i vandet, A troede, det var ligesom knarregjæs, men hun sagde siden, at hun kunde nok høre, hvad det var, det var klagemål af folk. En tid efter strandede et skib på samme sted, ladet med guano, og det slog den i stykker med det samme. Alle folk druknede. Det var norden Langer-huse.

De kan ligge i æ seng og høre för tiden, hvordan de læsser vrag af i gårdene. De kan også høre æ skibsfolk trække af deres støvler og slå vandet af dem på storestuegulvet. Lige sådan kan de ligge og høre dem trække af klæderne. Det er jo forskjellig slags lyd.

Mads Pedersen, Harboøre.


HEIMSKRINGLA er et privat initiativ. Prosjektet mottar ikke noen form for offentlig støtte. Vi har kun utgifter og ingen faste inntekter. Kostnader til teknisk drift og utstyr bæres av privatpersoner. Alle økonomiske bidrag mottas derfor med stor takk. Ønsker du eller ditt foretak å støtte prosjektet økonomisk? Ta gjerne kontakt med oss, eller bruk vårt norske kontonummer 97105024499. Du kan også støtte oss via vårt Vipps-nummer 78431. For utenlandske bidrag bruk vårt IBAN-nummer NO6897105024499, med SWIFT-kode: DNBANOKK eller SEPA-kode: SKIANOBB. En kan også overføre penger til HEIMSKRINGLA via PayPal eller vippse via mobilen til 78431. Vi selger også fast annonseplass på venstre sidemeny til rimelig pris. Alle bidragsytere krediteres med navn for sine bidrag.